Influenza  - faktaviden om sygdommen
 

Influenza er en typisk vintersygdom. Den tilbagevendende vinterinfluenza kaldes sæsoninfluenza, og den optræder i bølger af 6-10 ugers varighed i perioden fra december til marts. Et par gange i løbet af en 10-årig periode kan influenzaforekomsten være markant højere end forventet, og så er der tale om en egentlig epidemi. Under en sådan epidemi kan op til 20 % af befolkningen blive ramt af sygdommen, og der ses typisk stigning i hospitalsindlæggelser og overdødelighed blandt de ældre og svækkede.
 

Selvom sæsoninfluenza vender tilbage hver vinter, bliver man ikke syg hvert år. Undersøgelser viser, at voksne over 30 år typisk kun rammes af sengekrævende influenza sygdom ca. hvert 5. år, hvorimod børn typisk rammes oftere. Det er i høj grad smitte blandt børn, der holder smitten i gang.

Ind i mellem forårsager et helt nyt influenzavirus en verdensomspændende epidemi, kaldet en pandemi. Dette kan have alvorlige konsekvenser, da størstedelen af befolkningen vil være modtagelige. Den alvorligste og mest omfangsrige pandemi var "den spanske syge" i 1917-18, hvor influenza A H1N1 var et nyt influenzavirus, der sandsynligvis blev overført fra fugle og ramte unge mennesker særligt hårdt.
 

Den forrige pandemi var den forholdsvis milde pandemi i 2009, hvor et nyopstået AH1N1 dannet af gener fra tre forskellige svineinfluenza spredte sig hos mennesker. Sammenlignet med sæsoninfluenza forløber en pandemi typisk uden for den forventede influenzasæson, kommer i flere bølger og rammer overvejende yngre aldersgrupper, der ikke allerede er immune.

Læs mere om corunavirus