Abraham Harold Maslow (1908 – 1970).

 

Abraham Harold Maslow blev født den 1. april 1908 i Brooklyn, New York.Han var den ældste af en børneflok på syv. Hans forældre var jødiske immigranter fra Rusland.

 

Abraham Harold Maslow var professor ved Brooklyn College (1937-51) og Brandeis University (1951-61). Han betragtes som grundlæggeren af den humanistiske psykologi.

 

Abraham Harold Maslow forsøgte at forklare, hvad der får mennesker til at handle - hvad der er drivkraften bag menneskelig handling.

 

Maslow hovedantagelse var, at der hos alle mennesker findes et system af medføde behov, der er organiseret i et hierarki efter indbyrdes styrkeforhold. Dette hierarki er en klassifikation, der kan sammenlignes med lagene i en pyramide.

 

Maslows behovsmodel er nok den mest kendte og mest populære af behovsmodellerne. Den er stadigvæk aktuel - først og fremmest fordi han har et menneskesyn, der ser mennesket som et individ med mulighed for konstant vækst. Denne tro er en forudsætning for Maslows synspunkter. Han gjorde i 1950'erne forsøg på at forklare, hvad der får mennesker til at handle - hvad der er drivkraften bag menneskelig handling.

 

Hierarkiet består grundlæggende af fysiologiske behov, som først skal tilfredsstilles, før de mere psykologiske behov kan få indflydelse. De fysiologiske behov er de vigtigste for mennesker at få tilfredsstillet. De består bl.a. af behov for føde, væske, passende temperatur og hvile, som anses for værende en betingelse for menneskets eksistens og sundhed. I kategorien af fysiologiske behov hører også behovet for tryghed og sikkerhed. På dette niveau i hierarkiet eksisterer også behovene for stabilitet, beskyttelse, tilhørsforhold, orden, regler og frihed fra angst og kaos. Hvis disse behov ikke bliver dækket tilstrækkeligt, vil afsavnet, som på det lavere niveau, påvirke mennesket fysisk på den måde, at sanserne skærpes omkring faresignalerne og adfærden vil være tryghedssøgende og angstpræget. Så snart de fysiologiske behov er tilfredsstillet, vil de ikke længere eksistere for mennesket.

 

Det næste niveau i hierarkiet rummer behovet for kærlighed og samhørighed, også kaldet de sociale behov, som dækker ønsket om at give og modtage følelser, hengivenhed og accept. Hvis dette behov ikke tilfredsstilles, vil det give følelsen af ensomhed og afsavn.

 

Behovet for selvagtelse skal ses fra to sider. For det første får mennesket selv at føle, at det opnår noget gennem sit virke, enten i hjemmet, i skolen eller på arbejdspladsen, da det har brug for at føle sig værdifuld og kompetent. For det andet er det også vigtigt, at andre mennesker anser det for værende dygtig og værdifuld, da anseelse og respekt betyder meget i omgangen med andre mennesker. Tilfredsstillelse af dette behov vil medføre selvtillid, og følelsen af styrke og at være betydningsfuld, men hvis det ikke imødekommes, så vil det lede til mindreværd og hjælpeløshed.

 

Det højeste niveau rummer behovet for selvrealisering, men kun få mennesker får dækket så mange af de lavere liggende niveauers behov, at de fuldt ud får mulighed for at realisere deres eget potentiale.

 

Maslows teori benyttes også inden for arbejdspsykologien til at belyse vigtigheden af, at væsentlige faktorer skal være opfyldte for at en medarbejder kan yde sit bedste, og hvorfor der kan opstå problemer for trivslen.

 

Ideen med at indsætte behovene i et hierarki er at vise, at behov på et niveau skal være dækket, før behovene på næste niveau bliver aktuelle. Eller sagt på en anden måde vil det "laveste" udækkede behov være det mest dominerende.