Kontrol

Kontrol

 

Når arbejdet udføres, skal der jævnligt, og hvis det er nødvendigt, ske en kontrol af, at forholdene er i orden.
I den kontrol indgår bl.a.:
  • Indsigt og arbejdsevne. Hvis den legemlige eller åndelige tilstand hos den, der skal udføre arbejdet, kanmedføre farlige situationerfor den ansatte selv eller andre, må vedkommende ikke være beskæftiget ved arbejdet. Der skal især tages hensyn til unge under 18 år samt gravide og ammende.
  • Oplæring og instruktion. Er der givet de fornødne oplysninger om ulykkes- og sundhedsfarer (også til fremmede håndværkere)?
  • Nødvendige målinger. Måleresultaterne skal gemmes og skal evt. fremvises for Arbejdstilsynet.
Hvad skal kontrolleres?

I princippet skal alt kontrolleres. Hele tiden. Ikke bare ved halvårlige runderinger, men også løbende. Kontrollen er vigtig, idet kontrollen skal forebygge.


Noget af det, der løbende skal kontrolleres, er

  • risikofaktorer. Det skal især kontrolleres, om der er truffet effektive foranstaltninger til at forebygge risiko ved arbejdets udførelse.
  • arbejdsforholdene.
  • arbejde med farlige stoffer og materialer.
  • smitte fra sygdomme.
  • klimaforholdene. Herunder skal det være sikret, at de ansatte er beskyttet mod stærk hede eller kulde.
  • belysningsforholdene.De skal være fuldt forsvarlige i forhold til det arbejde, der bliver udført.
  • unødige påvirkninger i form af f.eks. støj, stråling, fysiske belastninger, uhensigtsmæssige arbejdsbelastninger og –stillinger, mobning, chikane og stress.
 
Gode links om kontrol

Bekendtgørelse om arbejdets udførelse

Siden indeholder Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 om arbejdets udførelse.

Virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde

Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 med senere ændringer - ikke autoriseret sammenskrivning.

Bekendtgørelse om kontrol

Bekendtgørelse om kontrol med arbejdsmiljøet ved risiko for større uheld med farlige stoffer. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 201 af 23. marts 2000.




Tilmelding til nyhedsbrev