Viden om seksuel chikane

Både kvinder og mænd udsættes for seksuel chikane og fra 2012 til 2016 har der været en stigning fra 2,8 % til 3,7 % i andelen af medarbejdere, der har oplevet seksuel chikane på arbejdspladsen (Kilde: Fakta om arbejdsmiljø i Danmark).

Det er derfor vigtigt at vide hvordan man kan forebygge og håndtere sager om seksuel chikane på arbejdspladsen.

Hvad siger Arbejdstilsynet om seksuel chikane?

Arbejdsgiveren har pligt til at sørge for, at medarbejderne ikke bliver syge på grund af det psykiske arbejdsmiljø.
 

I Ligebehandlingsloven defineres seksuel chikane som "enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima".
 

Arbejdstilsynet har mulighed for at træffe afgørelser om seksuel chikane, når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid – eller gentagne gange på grov vis – udsætter en eller flere andre personer for uønskede handlinger af seksuel karakter, som vedkommende opfatter som krænkende. Denne definition fremgår af At-vejledning D.4.2 Mobning og seksuel chikane. 
 

Der kan være tale om følgende handlinger (eksempler fra Videncenter for Arbejdsmiljø):
 

• Uønsket seksuel opmærksomhed, fx kys, grænseoverskridende berøringer, gramsning, klap, kommentarer, spørgsmål og opfordringer, telefonterror, e-mails eller breve, sjofle vittigheder, visning af pornografisk materiale.
• Seksuel tvang i form af trusler og bestikkelse for at opnå sex mod fx belønninger af arbejdsmæssig art.
• Kønschikane i form af adfærd af seksuel karakter, som nedværdiger og krænker andre på baggrund af deres køn. 

Handlingerne kan således både være fysiske eller af verbal/nonverbal karakter. I de fleste tilfælde udøves seksuel chikane af mænd over for kvinder, men det er vigtigt at være opmærksom på, at mænd også kan udsættes for seksuel chikane.
 

Konsekvenser af seksuel chikane

Seksuel chikane menes at kunne medføre reaktioner, der spænder fra svag uro og ængstelse til kronisk stress. Det kan komme til udtryk i form af - kropslige reaktioner som fx hovedpine, hjertebanken og trykken for brystet, træthed, uro i kroppen og maveproblemer.
 

• psykiske reaktioner som fx ængstelse, anspændthed, tristhed, tvivl på egne evner og hukommelses- og koncentrationsbesvær
• adfærdsmæssige reaktioner som fx irritabilitet, nedsat energi, søvnbesvær, manglende lyst og overskud til at være sammen med andre, 

Reaktionerne kan være midlertidige. Men de kan blive kroniske, hvis mobbehandlingerne er meget alvorlige eller fortsætter over lang tid. Nogle ofre udvikler symptomer på posttraumatisk stresssyndrom (PTSD). Disse personer befinder sig således i en meget alvorlig og potentielt invaliderende tilstand.