Krænkende handlinger

Til dig der oplever/har oplevet krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane (sexchikane)
 

Når Arbejdstilsynet her taler om krænkende handlinger i arbejdet, herunder mobning og seksuel chikane, mener vi handlinger, der foregår mellem ansatte, og mellem ansatte og deres ledere.

Krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane, der udøves af patienter, brugere, kunder, elever eller lignende, betragter Arbejdstilsynet som vold i forbindelse med arbejdets udførelse.
 

Stol på, hvad du selv oplever

Der er ofte personer der ringer til Arbejdstilsynets Hotline om krænkende handlinger, fordi de er i tvivl, om det de har oplevet, er krænkende handlinger.

Arbejdstilsynet definerer krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane som:
 

"når en eller flere personer groft eller flere gange udsætter andre personer for adfærd, der af disse personer opfattes som nedværdigende."

- Bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø

I Arbejdstilsynets definition er den udsattes oplevelse af handlingerne væsentlig. Det kan være meget forskelligt, hvad man oplever som krænkende eller nedværdigende. Alle har forskellige grænser, og det er okay at sige fra.

Det kan du selv gøre
 

• Tag din egen oplevelse af situationen alvorligt.
• Skriv hændelser ned og gem evt. sms, mail eller lignende for at:
  • Dokumentere hændelserne i forhold til fx ledelsen, fagforening, Arbejdstilsynet og evt. politianmeldelse, arbejdsskadesag eller retssag.
  • Skabe overblik over, hvad der foregår.
• Hold fast i, at du ikke selv var skyld i, at de krænkende handlinger fandt sted.
• Tal med andre om dine oplevelser.
   

Sig fra

Mange sager om krænkende handlinger kommer aldrig frem i lyset og bliver derfor ikke håndteret i virksomheden – måske fordi kulturen på arbejdspladsen understøtter, at krænkelserne kan finde sted.
 

Du kan som medarbejder være bange for, at du ved at sige fra kan sætte trivslen og dét at føle sig som en del af fællesskabet på spil. Hvis det er en leder, der udøver de krænkende handlinger, kan det som medarbejder være særligt svært at sige fra, fordi man kan være bekymret for repressalier som fx at blive afskediget. 
 

Det kan du gøre
 

• Sig tydeligt fra, når dine grænser bliver overskredet. Det kan være direkte i situationen eller ved at gå til en kollega, leder, tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant.
• Sig også tydeligt fra, hvis du også er vidne til, at en kollega bliver udsat for en krænkende handling. Din reaktion kan have betydning for, hvordan en situation udvikler sig.
• Følg arbejdspladsens retningslinjer for håndtering af krænkende handlinger, hvis arbejdspladsen har nogle retningslinjer.

Søg Støtte
 

At være udsat for krænkende handlinger kan, afhængig af den konkrete situation, være en stor belastning og indebære en risiko for sikkerhed og sundhed.
 

Det er normalt at reagere på krænkende handlinger med symptomer på mistrivsel, fx oplevelse af magtesløshed, lavt selvværd, anspændthed, angst, vrede, søvnproblemer, uro, koncentrationsbesvær, hukommelsesbesvær, oplevelse af skyld, skam og chok.

Det er derfor vigtigt, at du søger støtte og hjælp til at håndtere situationen. Husk, du behøver ikke klare det alene.

Det kan du gøre

• Hold fast i, at du ikke selv var skyld i, at de krænkende handlinger fandt sted.
• Tal med andre om dine oplevelser.
• Søg støtte og hjælp til at håndtere situationen. Der er mange aktører, der kan hjælpe dig på forskellige måder. 

Du kan få hjælp til at håndtere og forebygge de krænkende handlinger
 

• Ledelsen kan fx gribe aktivt ind, være tydelig om hvad der er acceptabel/ikke-acceptabel adfærd, igangsætte en upartisk undersøgelse, sørge for passende hjælp og støtte til alle involverede, indhente ekstern hjælp ved komplekse sager, styrke indsatser for forebyggelse af krænkende handlinger, herunder klare retningslinjer.
• Arbejdsmiljø- eller tillidsrepræsentanten kan fx hjælpe dig med at tage sagen op over for ledelsen, understøtte med viden om krænkende handlinger, kommunikation og konflikthåndtering, gøre opmærksom på evt. mangler i forebyggelsen.
• Kolleger kan fx støtte dig i at håndtere situationen, hjælpe med at kontakte din arbejdsmiljørepræsentant/tillidsrepræsentant/ledelse, efterlyse dialog og retningslinjer for forebyggelse og håndtering af krænkende handlinger.
• HR/Arbejdsmiljøafdelingen kan fx hjælpe med at styrke den generelle og systematiske forebyggelse i virksomheden, formalisere retningslinjer, mm.
• Fagforeningen kan fx rådgive i forhold til netop din situation og i forhold til at få taget problemet op på arbejdspladsen, hjælpe dig med en evt. anmeldelse til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Arbejdstilsynet og/eller politi (fx ved grov chikane).
• Arbejdstilsynets Hotline om krænkende handlinger kan vejlede om håndtering af den konkrete situation og modtage en klage over arbejdsmiljøet - Ring anonymt til Arbejdstilsynet på telefon 70 22 12 80

Du kan få hjælp til at håndtere fysiske og/ eller psykiske symptomer på mistrivsel og helbredsproblemer

• Egen læge kan fx vejlede dig om håndtering af evt. symptomer, vurdere om der er behov for sygemelding, vurdere om sagen skal anmeldes som en arbejdsskade eller henvise videre til fx psykologhjælp.
• Psykologhjælp, fx via sundhedsforsikring, fagforening, kommunen eller selvbetaling. På din arbejdsplads kan der være aftaler med eksterne, som giver mulighed for gratis og anonym psykologhjælp.
• Psykiatrifondens hotline (39 25 25 25 ) og Livlinjen (70 201 201) kan fx hjælpe dig med anonym og professionel rådgivning hvis du har det psykisk svært, er i krise eller har tanker om selvmord.
   

Du kan få hjælp til at håndtere andre forhold
 

• Fagforeningen kan fx hjælpe dig med juridisk bistand i forhold til en evt. afskedigelse eller erstatningssag.
• Kommunen kan fx hjælpe dig med sygedagpenge og at komme godt tilbage i arbejde efter sygemelding.
• Advokatvagten/retshjælpen kan fx hjælpe dig med gratis juridisk rådgivning til næsten alle type sager.
• Hvis du bliver forskelsbehandlet, kan du klage til Ligebehandlingsnævnet. Du kan læse mere på Ankestyrelsens hjemmeside.
   
• Diskriminationslinjen (32 69 86 66) tilbyder juridisk rådgivning, hvis du har været udsat for diskrimination på grund af alder, religion, handicap, race, etnisk oprindelse, seksualitet, køn, kønsudtryk, kønsidentitet eller kønskarakteristika. Du kan læse mere på Institut for Menneskerettigheders hjemmeside.
   
• Politiet kan fx hjælpe dig med anmeldelse af hændelsen.