Du brænder for dit job. Men pludselig har du brændt lidt for længe og lidt for meget. Du er med andre ord 'udbrændt'.
Udbrændthed er blevet et modeord. Man bliver imidlertid ikke udbrændt blot efter en sommerferie med for mange fester. Men selv om ordet ofte bliver misbrugt, viser kontrolundersøgelser, at der er en god forklaring på så godt som alle tilfælde af sygemeldinger for depression. Symptomerne er for en stor del de samme som ved depressivt syndrom. Det gælder for eksempel symptomer som nedtrykthed og ligegyldighed.
Udbrændthed er en særlig tilbagetrækningsreaktion, der kan følge af langvarig belastning ved arbejde med mennesker. Tilstanden udvikles, fordi medarbejderen over en længere periode belastes følelsesmæssigt uden at have tilstrækkelige ressourcer eller indflydelse til at håndtere belastningerne.
Udbrændthed ses ofte hos ansatte med patient- eller klientkontakt. Men tilstanden ses også hos andre jobgrupper, som har megen kontakt med mennesker i deres arbejde.
Oftest er udbrændthed en sammensat følelsesmæssig tilstand, der indebærer:
Den udbrændtes adfærd er ofte præget af negative holdninger til arbejdet, til sig selv og til livet i det hele taget.
Udbrændthed udvikler sig langsomt – ofte sker det over flere år.
Jo længere en medarbejder er henne i udbrændthedsforløbet, desto sværere er det at genskabe hans engagement.
Arbejdspladsen bør spille en aktiv rolle i bestræbelserne på at genskabe den udbrændte medarbejders engagement. Bl.a. er det vigtigt, at ledelsen formulerer klare og realistiske krav til medarbejderens indsats, at der foregår en løbende afstemning af gensidige forventninger på arbejdspladsen, og at medarbejderne – fx gennem supervision – får mulighed for at bearbejde følelsesmæssige belastninger.
Jo tidligere ledelsen formår at gribe ind, desto lettere er det at få vendt udviklingen. Derfor er det vigtigt at kunne genkende tegnene på udbrændthed hos medarbejdere og kolleger.
Nedenstående er ikke en udtømmelig liste, men en oversigt over 22 typiske symptomer hos en udbrændt person.