APROPOS kommunikation ApS er godkendt og certificeret af Arbejdstilsynet og Danmarks Akkrediteringsinstitution som udbyder af den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse
For lidt tid til arbejdsmiljøet

For lidt tid til arbejdsmiljøet

Kilde FTF - sept. 2017
 

Hver tredje arbejdsmiljørepræsentant mangler tid til sin indsats for et bedre arbejdsmiljø. Det viser en ny stor undersøgelse fra FTF.

Hver anden arbejdsmiljørepræsentant oplever barrierer for sit arbejde ude på arbejdspladsen. Barriererne kan fx være for lidt tid, manglende uddannelse eller manglende prioritering fra ledelsen. Det viser en omfattende undersøgelse fra hovedorganisationen FTF foretaget blandt 4.000 arbejdsmiljørepræsentanter fra hele landet. Undersøgelsen er foretaget i samarbejde med 16 af FTF's største medlemsorganisationer.
 

Blandt barriererne er den største synder manglende tid til arbejdet som arbejdsmiljørepræsentant; det angives af næsten hver tredje. Undersøgelsen peger på, at der ofte er en ikke-udtalt forventning om, at den enkelte arbejdsmiljørepræsentant selv finder tid til arbejdsmiljøarbejdet: I hvert fald har kun en trediedel (34 procent) fået andre arbejdsopgaver reduceret i forbindelse med, at de er blevet arbejdsmiljørepræsentant.
 

En stor del (44 procent) af arbejdsmiljørepræsentanterne har kun mellem nul og to timer til rådighed til arbejdsmiljøarbejdet om måneden. Omkring hver tredje har tre til fem timer til rådighed. Kun hver fjerde har seks timer eller derover om måneden.

Manglende prioritering fra ledelsen
En anden udbredt barriere for arbejdsmiljøarbejdet er penge. Hver fjerde arbejdsmiljørepræsentant oplever, at der mangler penge til tiltag, der er nødvendige for at sikre det lokale arbejdsmiljø. En lige så stor andel oplever det som en barriere, at ledelsen ikke prioriterer arbejdsmijløarbejdet.

For lidt tid til arbejdsmiljøet - find artiklen her




Tilmelding til nyhedsbrev