Stressordbog
| A | B | C | D | E | F | H | I | J | K | L | M | N | O | P | R | S | T | U | V | Y | Z | Æ | Å |
A
| Afskedigelse |
Der er visse regler, der skal følges, hvis man ønsker at afskedige en medarbejder.
Advarsel Er en virksomhed utilfreds med den måde, en ansat varetager sit job på, kan den vælge at give den pågældende en advarsel i stedet for straks at afskedige eller bortvise vedkommende. Advarslen bør være skriftlig, og det skal tydeligt fremgå af den, hvad utilfredsheden skyldes, og hvad sanktionen vil være, hvis forseelsen gentages. Medarbejderen skal skrive under på, at advarslen er modtaget. Opsigelsesvarsel 1 måneds opsigelse ved 5 måneders ansættelse
3 måneders opsigelse ved 2 år og 9 måneders ansættelse 4 måneders opsigelse ved 5 år og 8 måneders ansættelse 5 måneders opsigelse ved 8 år og 7 måneders ansættelse 6 måneders opsigelse herefter En funktionær ansat på prøve i tre måneder kan siges op med et varsel på mindst 14 dage. Alle 14 dage skal ligge i prøveperioden. Har en funktionær haft mere end 120 sygedage indenfor en sammenhængende periode på 12 måneder, kan den pågældende siges op med én måneds varsel - hvis det står i ansættelseskontrakten. Enhver opsigelse skal være skriftlig, og der skal være en saglig og rimelig begrundelse for den.
Lønmodtager
Hovedreglen er, at en ansat, der ikke er omfattet af Funktionærloven, kan siges op med et rimeligt varsel. Det vil for en korttidsansat sige øjeblikkeligt varsel. Hovedreglen gælder dog ikke, hvis den ansatte er bedre stillet i kraft af en aftale eller en overenskomst, eller hvis vedkommende har været ansat i en længere periode, og derfor normalt kan kræve et opsigelsesvarsel svarende til de overenskomstansattes. Bortvisning
En ansat kan kun bortvises, hvis vedkommende groft misligholder sit ansættelsesforhold. Tyveri eller gentagen udeblivelse fra arbejdet uden acceptabel grund kan være eksempler på grov misligholdelse, men det må vurderes konkret i det enkelte tilfælde. Hvis en arbejdsgiver vil påberåbe sig grov misligholdelse og bortvise en person, skal det gøres straks, arbejdsgiveren bliver opmærksom på misligholdelsen. Opsigelse |
| Afslapningsteknik |
Lær at trække vejret dybt og roligt med maven i stedet for at hyperventilere. Vejrtrækning med maven har en beroligende effekt på dit stress-niveau.
Udover det findes der mange forskellige typer af afslapningsteknikker, de spænder fra Autogen træning over massage til simple og enkle åndedrætsøvelser. |
| Aggression |
| Anvendes som fællesbetegnelse for følelser (alarmberedskabet), en oplevet følelse, en adfærd der er destruktiv eller har en angribende karakter. |
| Alenearbejde |
| I forbindelse med alenearbejde har man ofte en arbejdsfunktion, hvor der er risiko for at blive udsat for vold og trusler om vold. Det er værst, hvis man er både fysisk og socialt isoleret. Der kan være mange eksempler på, hvor det kan være en fordel at være flere sammen. Man kan bedre forsvare sig overfor voldelige personer, eller man kan undgå chikane eller mistanke om tyveri. |
| Angst |
| Er en ubehagelig følelsesmæssig reaktion for de fleste med følelsen af nervøsitet og bekymring og er tilsyneladende associeret med aktivitet eller arousal af kroppen. Der kan ligeledes være en ændring i adfærden, som vil kunne ændre sig markant.
Angsten kan deles op i to typer angst, tilstandsangst og personlighedsangst. Tilstandsangst refererer til følelser, som kan beskrives fysisk, der kan bruges til at beskrive ændringer i humøret hos den enkelte. Kognitiv tilstandsangst refererer til graden af bekymring eller negative tanker, hvor fysisk tilstandsangst handler om ændringer i erkendelsen af psykologiske ændringer, altså erkendte følelsesmæssige ændringer, fra det ene øjeblik til det andet, hvilket ikke kommer fra ændringer i aktivitet, men fra stress. Tilstandsangst udløses af personligheden, fysisk fare, social evaluering, tvetydighed, forstyrrede rutiner og er en situationsspecifik respons på en stressor. Angsten styres af en subjektiv og bevidst opfattelse af en selv, som ændrer sig hele tiden. Personen kan føle angst på grund af bevæggrunde eller tillært adfærd, i situationer der ikke umiddelbart indebærer momenter af fare eller trusler, reagere med et uforholdsmæssig højt niveau af personlighedsangst i intensitet og størrelsesorden, i forhold til det som fremkalder angsten. |
| Arbejdslederansvar |
Arbejdsmiljøloven fastslår, at arbejdslederen skal medvirke til, at arbejdsmiljøet er fuldt forsvarligt. Arbejdslederne skal herunder påse, dvs. holde øje med og sørge for, at sikkerhedsforanstaltningerne virker efter deres hensigt. |
| Arbejdspladsvurdering |
For at sikre, at alle arbejdsmiljøforhold inddrages i arbejdspladsvurderingen, skal arbejdsgiveren sørge for, at virksomhedens sikkerhedsorganisation inddrages i og deltager i hele processen vedrørende planlægningen, tilrettelæggelsen, gennemførelsen og opfølgningen, samt ajourføringen af arbejdspladsvurderingen. Det skal gennem en påtegning på arbejdspladsvurderingen fra sikkerhedsorganisationen dokumenteres, at sikkerhedsorganisationen har været inddraget.
En APV skal indeholde:
En arbejdspladsvurdering skal ajourføres, når der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoder og arbejdsprocesser m.v., som har betydning for virksomhedens arbejdsmiljø, dog senest hvert tredje år.
En arbejdspladsvurdering skal forefindes i virksomheden og være til rådighed for virksomhedsledere, arbejdsledere, øvrige ansatte og Arbejdstilsynet. |
| Autonome nervesystem |
| Den del af nervesystemet, som kontrollerer ubevidste funktioner som f.eks. hjertet, vejrtrækningen og temperaturreguleringen. Det autonome nervesystem består af det sympatiske og det parasympatiske nervesystem. |
B
| Belønning |
| Det er vigtigt, at belønningen står mål med indsatsen. Ellers vil det opfattes som uretfærdigt. Belønningen kan være løn, anseelse og påskønnelse eller muligheder for udvikling og karriere i forbindelse med jobbet. Alle tre former for belønning har betydning for de ansatte. |
C
| Chikane |
Ligesom mobning er seksuel chikane omgærdet med fordomme og myter. Men denne form for chikane er i sidste instans fuldt ud lige så invaliderende som mobning. Symptomerne er de samme – mangel på selvværd, skam, følelse af skyld og ydmygelse, koncentrationsbesvær osv. osv. Der findes typisk to typer seksuel chikane:
|
| Chokerende begivenheder |
Chokerende begivenheder omfatter her fysisk og psykisk vold samt traumatiserende hændelser, som direkte eller indirekte kan true medarbejderens sikkerhed og sundhed. Traumatiske hændelser omfatter episoder, hvor medarbejderen konfronteres med voldsomme og psykisk belastende hændelser fx ulykker med omkomne, uhelbredeligt syge, selvmord eller selvmordsforsøg |
| Coping |
| Der findes ikke noget dansk ord, som kan sættes i stedet for begrebet coping. Det nærmeste, man kan komme det, er takling eller mestring. At takle en situation betyder at man håndterer den. Men at mestre situationen menes i daglig tale noget positivt, at klare den. Ordet coping indeholder derimod ikke noget værdiladet, man kan cope positivt og negativt med succes og med fiasko, afhængig af hvordan udfaldet af copingen bliver. |
| Copingstrategier |
| De strategier som vi benytter, når vi skal cope med stress eller andre udfordringer. Der findes overordnet to forskellige typer af strategier, problemorienterede og følelsesorienterede strategier. De problemorienteret strategier sigter mod en løsning af problemet, modsat følelsesorienterede strategier, der sigter på at ændre den følelse man oplever. |
D
| Debriefing |
| I psykologien bruges debriefing som en afrapportering efter voldsomme oplevelser, som vold, røverier, voldtægt, dødsfald eller store stresspåvirkninger. Populært sagt kan man sige der er tale om en snak om hvad der skete, der kan hjælpe den berørte videre efter oplevelsen. |
| Defusing |
Defusingen giver de implicerede mulighed for at udveksle umiddelbare indtryk, således at de ikke forlader en alvorlig situation (vold, overfald, ulykke) med en masse uafklarede oplevelser.
Det anbefales, at der på arbejdspladsen uddannes en række kolleger, der kan yde psykisk førstehjælp, fx psykologisk defusing/ debriefing, til skadesramte kolleger. |
| Den negative stress |
Negativ stress opstår, når man belastes og samtidig ikke føler, at man evner at klare belastningen. Kortvarige stresstilstande, som vi alle kan opleve, skader heller ikke helbredet, selvom der er tale om negativ stress. Men hvis vi bliver udsat for negativ stress mange gange i løbet af en dag og befinder os i en stresstilstand gennem lang tid - uger, måneder eller år vil stresstilstanden kunne udvikle alvorlige helbredsskader og egentlige sygdomme. |
| Den positive stress |
| Den positive stress opstår f.eks. når man har travlt og skal yde noget ekstra. Man er anspændt, men føler i øvrigt fornøjelse med opgaven. Positiv stress er ikke skadelig. |
| Distancearbejde |
| Distancearbejde eller hjemmearbejdspladser er blevet almindelige gennem de seneste år, og knap 20% af den danske befolkning arbejder hjemme i perioder, mens det stadig er meget få, der udfører alt deres arbejde fra hjemmet. Der er en række fordele og ulemper ved denne arbejdsform – også når det gælder psykisk arbejdsmiljø. |
| Dopamin |
| Dopamin er et signalstof, som har betydning for igangsættelse af motoriske og psykiske aktiviteter. Dopamin dannes i basalganglierne, der er store celler der omgiver de to hjernehalvdele. Dopamin sørger for motorikken, kroppens bevægelser og at vi står oprejst. Dopamin regulerer også de psykiske processer, som har med opmærksomhed og motivation at gøre. |
E
| Empati |
| Evnen til indlevelse i en anden persons oplevelse af omverdenen, at opfatte situationer fra andres synspunkter end blot sit eget. |
| Endofiner |
| En af polypeptiderne. Det er kroppens morfin, der produceres i hjernen. Endofiner kan skabe en lystfølelse, som kan undertrykke smerter og stress. Kendes nok bedst fra "runners high". |
| Ensidigt gentaget arbejde (EGA |
Der er tale om ensidigt, gentaget arbejde (EGA), når ensartede arbejdsbevægelser gentages med stor hyppighed en væsentlig del af arbejdsdagen som led i det daglige arbejde. Arbejdet vurderes ikke som ensidigt, gentaget, hvis de ensartede bevægelser udføres mindre end ca. ti pct. sammenlagt af den tid, det pågældende arbejde udføres. |
F
| Faresignaler |
Konflikter og dårligt samarbejde
Sladder og mobning
Gennemtræk og manglende engagement
|
| Flugt |
| Adfærd der er karakteriseret ved, at man prøver at slippe væk fra en situation, der opfattes som farlig eller truende. |
| Folkesundhed |
| Arbejdsmiljø og arbejdspladser er medtaget som henholdsvis risikofaktorer og miljøer i regeringens sundhedsprogram ”sund hele livet”. Det vil sige at arbejdsmiljøbelastninger bør forebygges og reduceres og at arbejdspladsen er ét af de steder hvor en forebyggelse kan finde sted – med det mål at nedbringe sygefraværet og mindske udstødelse fra arbejdsmarkedet. Et af indsatsområderne er forbedring af det psykiske arbejdsmiljø. |
| Forudsigelighed |
Forudsigelighed handler om at få de relevante informationer på det rigtige tidspunkt. Det vigtige her er at undgå uvished og ængstelse. Det er altså ikke meningen, at man skal kunne forudsige detaljerne i dagligdagen. Forudsigelighed handler om de store linier. |
H
| Helbredskontrol ved natarbejde |
Arbejder du om natten, skal du tilbydes en gratis helbredskontrol af din arbejdsgiver. Denne skal tilbydes inden du påbegynder dit natarbejde, og herefter skal du have tilbuddet minimum hvert 3. år. Det er frivilligt om du vil tage i mod tilbuddet. Det har længe været kendt at der er særlige helbredsrisici forbundet med natarbejde. Det kan være søvnproblemer, mave- tarmforstyrrelser, øget risiko for stress og hjertekarsygdomme. Formålet med helbredskontrollen er at finde frem til de gener eller symptomer, som kan sættes i forbindelse med natarbejde. Og hvis det viser sig der er helbredsgener der skyldes natarbejdet, skal medarbejderen overføres til dagarbejde, såfremt det er muligt. Kravet om helbredskontrol har været gældende siden 1996 via EU’s arbejdstidsdirektiv, og er implementeret i de fleste kollektive overenskomster. I 2002 vedtog folketinget en opsamlingslov, som sikrer de ansatte, der ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst, samme rettigheder. |
| Hormon |
| Biokemiske forbindelser der transporteres rundt i blodbanen og regulerer kroppens mange forskellige processer. Af hormoner kan nævnes adrenalin, kortisol og østrogen. |
| Håndtering af stress |
For at håndtere stress anvendes 3 forskellige handlemåder
|
I
| Ildsjæle |
Der er altid brug for ildsjæle, og de findes i enhver samfundsform, virksomhed eller institution. Men især i disse år, på kanten af et videns- og drømmesamfund må vi lære at passe på dem: Opsøge, ansætte og hjælpe dem. Hvordan bærer vi ved til ildsjælenes bål, og holder ilden ved lige?
Lær at sætte pris på din ildsjæl på din arbejdsplads.
|
| Immunforsvar |
| Beskytter kroppen med infektionssygdomme og funktionsfejl i kroppens indre systemer. Immunforsvaret falder når man bliver stresset. |
| Indflydelse |
| Indflydelse Den enkelte har indflydelse på sit eget arbejde og på de betingelser, det foregår under. Det kan være arbejdstiden, hvem man arbejder sammen med, valg af redskaber eller procedurer, arbejdets tilrettelæggelse, arbejdsstedets indretning osv. |
J
| Jobrotation |
| Jobrotation er når man veksler mellem forskellige arbejdsfunktioner i løbet af en arbejdsdag. Kan være et middel til at imødegå ensidigt gentaget arbejde. |
| Jobudvidelse |
| I stedet for kun at montere en enhed i f.eks. en radio, udvides arbejdet med at man skal montere flere enheder. Kan være et middel til at imødegå ensidigt gentaget arbejde. |
K
| Kompetence |
Oprindelig har kompetence i det danske sprog blot betydet "adkomst, beføjelse, myndighed", men allerede i 1959 blev kompetencebegrebet dog af motivationspsykologen White udvidet til at omfatte "individers kapacitet til at mestre krav, de stilles overfor fra omgivelserne." Efterhånden som kompetence og kompetenceudvikling er blevet genstand for stadig mere forskning er denne definition ændret og forfinet (næsten) ligeså mange gange, som der er forfattere, der har skrevet om emnet.
Kompetencebegrebet kan sammenlignes med begreber som "intelligens" og "personlighed", der som resultat af mange års forskning er så brede begreber, at definitionerne snarere er begrænsende end klarhedsskabende. I samme ånd har fx den svenske "statliga kompetensutredningen" i 1996 fundet, at kompetencebegrebet er så omfattende, at det er meningsløst at konstruere en præcis definition. |
| Konflikter |
Konflikter er en del af hverdagen på en arbejdsplads. De kan skabe udvikling og tættere kollegiale venskaber, men de kan også udvikle sig destruktivt og føre til fjendskab og skadede relationer. Det kommer an på, hvordan vi håndterer konflikterne, når de opstår. |
| Konstruktiv kritik |
Skal kunne bruges til at komme videre. Den kloge og gode kritik retter opmærksomheden mod det, der kan gøres bedre. Den type kritik kan dine kolleger bruge til at komme videre, og det kan de ikke med de mere personlige angreb så som: "Det er noget makværk, du har lavet". Gode råd om kritik:
|
| Kortisol |
Kortisol øger risikoen for sygdom. Derfor betyder langvarig stor produktion af kortisol, at man øger risikoen for åreforkalkning og blodpropper i hjerte og hjerne. Desuden påvirker kortisol vores hjerne, således at man husker dårligere, har sværere ved at koncentrere sig samt bliver følelsesmæssig sårbar og ustabil. Efterhånden kan denne tilstand udvikle sig til egentlig depression eller udbrændthed. |
| Kravene i arbejdet |
| Kravene i arbejdet er både kvantitative og kvalitative. De kvantitative krav skal være passende. Det betyder, at man hverken skal have for meget at lave eller for lidt. Også de kvalitative krav skal passe til personen. Arbejdet skal altså hverken være for svært eller for let. Måske ”lidt for svært” er det bedste. Endelig skal kravene være klare. Man skal altså vide, hvornår arbejdet er udført godt nok. |
| Kriseterapi |
| Kriseterapi er ofte en nødvendig vej ud af en stresskollaps eller udmattelsesdepression. Kriseterapeuten kan hjælp os til at komme på fode igen. Få os til at se problemerne i et nyt lys. Du skal være være opmærksom på, at kriseterapien ikke løser de grundlæggende problemer på arbejdspladsen. |
| Krænkende handlinger |
Krænkende handlinger er en samlet betegnelse for mobning, seksuel chikane og andre måder, som krænkelser kan forekomme på i arbejdet.* Krænkende handlinger kan både være aktive handlinger og at undlade at handle. Krænkende handlinger i relation til arbejdet kan fx omfatte tilbageholdelse af nødvendig information, bagtalelse eller udelukkelse fra det sociale og faglige fællesskab. Når Arbejdstilsynet her taler om krænkende handlinger i arbejdet, herunder mobning og seksuel chikane, mener vi handlinger, der foregår mellem ansatte, og mellem ansatte og deres ledere. Krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane, der udøves af patienter, brugere, kunder, elever eller lignende, betragter Arbejdstilsynet som vold i forbindelse med arbejdets udførelse. |
L
| Latter |
Medicinsk videnskab beviser nu at der er en sammenhæng mellem latter og styrket immunforsvar.
Dr. Lee Berk fra Loma Linda University i Californien, er en af forskerne bag de nye opdagelser, som har ført til at at flere og flere amerikanske hospitaler har ansat klovner på børneafdelingerne og tilbyder humor rum og humor tv. Ligeledes i Danmark og Sverige er der gode resultater med klovner, humor og latter på hospitalerne.
Blodprøver der er taget på personer før og efter latterudbrud har vist at i forbindelse med latter sker der et klart fald i koncentrationen af bla. hormonet Cortisol, som nedsætter immunforsvarets effekt, også nivauet af adreanalin som er et immundræbende stof bliver nedsat i forbindelse med latter.
Styrket effektivitet fik til gengæld det immunstøttende stof gammainterferon som er vores naturlige dræberceller der angriber feks. virus og svulster.
Der kunne også måles forhøjede værdier af stoffet dagen efter forsøgene |
M
| Medarbejderudviklingssamtale (MUS) |
Medarbejderudviklingssamtaler – ofte kaldet MUS - er et redskab der kan bruges på alle arbejdspladser. MUS er kendetegnede ved at samtalen er udviklingsorienteret – både i forhold til virksomheden/arbejdsfunktionen og i forhold til den enkelte medarbejder (kompetenceudvikling). |
| Meditation |
| Under meditationen slapper kroppen dybt af, og sindet lægger gradvist al mental aktivitet bag sig, for til sidst at hvile i den enkleste form for bevidsthed. Meditation bruges både til stressforebyggelse og som stressreducerende middel. Der findes mange forskellige typer meditation, men de mest udbredte er Transcendental meditation og zen-meditation. |
| Mening med arbejdet |
| Mening i arbejdet Man kan se, hvordan det, man selv laver, har sammenhæng med det samlede produkt. Det er også sådan, at arbejdet har en mening ud over selve det at tjene penge. Her kommer værdier og mål også ind i billedet |
| Mentaltræning |
| Der er tale om at træne sig i, at kunne hensætte sig i en bestemt sindstilstand, og kunne kontrollere psykologiske funktioner. Målet er at kunne afspænde kroppen og psyken og forbedre koncentrationen, når der skal ydes en toppræstation. |
| Mobning |
Mobning er en form for chikane på arbejdspladsen og må ikke forveksles med almindeligt drilleri og sjov. Drilleri kan udvikle sig til mobning, når en eller flere koncentrerer sig om altid at ramme en person, og vedkommende ikke kan stoppe chikanen. Der er tale om magtmisbrug, hvis det er chefen, der enten billiger eller selv tager del i mobningen. Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid - eller gentagne gange på grov vis - udsætter en eller flere andre personer for krænkende handlinger, som vedkommende opfatter som sårende eller nedværdigende. De krænkende handlinger bliver dog først til mobning, når de personer, som de rettes mod, ikke er i stand til at forsvare sig effektivt imod dem. Det, der endvidere adskiller mobning fra andre måder at krænke på, er, at det altid er den eller de samme personer eller grupper af personer, der systematisk udsættes for de krænkende handlinger. Ligesom det ofte er den eller de samme personer, der udøver de krænkende handlinge |
| Monotont overvågningsarbejde |
| Ensformet arbejde kan medføre det, der kaldes monotoni-tilstand. Det kan opstå, hvis man skal koncentrerer sig om få ting i lang tid, som f.eks. ved overvågningsarbejde. Arbejdet vil ikke være særligt krævende eller stimulerende. |
| Motion |
| Til at forebygge og nedsætte stress, er 30 minutters motion om dagen, hvad der skal til. Du skal ikke blive mere end let forpustet, før det har en gavnlig virkning. Tag f.eks. cyklen på arbejde eller en let løbetur når du kommer hjem. |
| Målsætning |
| I en stressrelateret sammenhæng kan målsætninger bruge til at fastholde fokus, men også nedsætte stressbelastningen. Man kan arbejde med flere forskellige typer af mål, f.eks. barrierebrydende mål, realistiske arbejdsmål og tryghedsmål. |
N
| Nervesystemet |
| Den del af nervesystemet, der aktiveres af stress, kaldes det sympatiske nervesystem. Det sætter bl.a. hjerterytmen i vejret, øger vores blodtryk og sætter os i stand til bedre at udfolde os fysisk og psykisk. Disse reaktioner starter i løbet af få sekunder og kaldes kamp-flugt-reaktionen. Kroppen udskiller store mængder af kamphormonet adrenalin. Hvis belastningen ikke ophører, men tværtimod varer ved, bliver reaktionerne udtrættede, og vi bliver tappet for energi i stedet for at vinde energi. |
| Noradrenalin |
| Et hormon som fungerer som neurotransmitter og har næsten samme virkning som adrenalin. Noradrenalin øger hjerterytmen og blodtrykket, udskilles fra binyremarven. |
| Nordic Mental Corporation (NMC) |
NMC er et privat firma, der yder ansatte hurtig, anonym og professionel hjælp, når en medarbejders arbejdsevne er reduceret som følge af problemer på arbejdspladsen eller privat. Der er principielt ingen grænse for problemernes art, så længe det har negativ indflydelse på arbejdsindsatsen. NMC's landsdækkende konsulentkorps på over 300 personer består af:
|
O
| Omstrukturering |
| I forbindelse med sammenlægninger af afdelinger eller virksomheder, man har opkøbt, følger meget ofte en omstrukturering. Det er ofte forbundet med prikkerunder og meget stor usikkerhed hos de ansatte. Hvad skal der nu ske med mit job? Bliver jeg fyret? Bliver jeg forflyttet? Disse og mange andre spørgsmål stiller den ansatte sig selv. Denne usikkerhed er en meget stor stressbelastning for de ansatte og kan skabe utilfredshed og skabe et dårligt psykisk arbejdsmiljø. |
P
| Placebo-effekten |
Placebo-effekten beskriver, at når du selv er overbevist om, at tingene vil lykkes for dig, så er der en god chance for succes. Det drejer sig om at sætte ord og billeder på det du vil opnå og få kollegaerne til at gøre det samme. |
| Powernap |
Søvnen er en non-REM søvn* som følger kroppens indre ur. Her får man lukket af for sin bevidsthed og man kan ”jump starte” resten af dagen, således at man er på højde med formiddagens informationsstrøm, - der jo ofte føles som en informationsoverstrøm. Resultatet er at ”nappere” øger produktiviteten og bliver generelt i bedre humør. Et powernap giver den menneskelige krop en kortvarig non-REM søvn på et tidspunkt på dagen, hvor der er et naturligt søvnbehov. Hjernen “genoplader” ved den lette søvn og musklerne er totalt afslappede et kort øjeblik, hvilket giver musklerne en “udhvilethed” som varer flere timer.
Når benene er eleverede* i benstøtten falder blodtrykket i benene, mens gennemstrømning af blod stiger i hovedet og dermed øger ”friskheden i hovedet”. |
| Progressiv afspænding |
| En afspændingsmetode til at opnå afspænding af kroppen. En muskelgruppe spændes og afspændes af gangen, indtil hele kroppen er gået igennem. Bruges meget ofte som indledningsøvelse til f.eks. visualisering. |
| Psykofarmaka |
| Lægemiddel der bruges i forbindelse med forskellige psykiske lidelser. De måske mest kendte typer er "lykkepiller", der ofte bruges i forbindelse med depressioner. |
| PTSD |
| Forkortelse for Post Traumatic Stress Disorder, det man i gamle dage kaldte granatchok. Angsttilstand som opstår efter traumatiske oplevelser, f.eks. voldtægt, røveri, krigshændelser osv. og kommer til udtryk i, at hændelsen gang på gang gør sig bemærket i form at erindringer, drømme, følelsesmæssig genoplevelse eller som et stærkt ubehag ved konfrontation med hændelser, der ligner eller symboliserer hændelsen. PTSD kendes nok bedst fra de soldater der deltog i Vietnam krigen. |
| Pygmalion-effekten |
Beskriver, at de forventninger vi møder andre med, er med til at gøre dem til det, de er. Det vil sige, at dine positive forventninger til medarbejdernes indsats, får det bedste frem i dem, hvorved dine positive forventninger bekræftes. Samme mekanisme gælder desværre også ved negative forventninger, så hvis man forventer problemer, så øger man chancen for, at de opstår. |
R
| REM-søvn |
| REM er en forkortelse af rapid eye movements og er en generel betegnelse for en søvnperiode, som er en betingelse for drømmesøvn. |
| Rollekonflikt |
| En af de årsager der kan forsage konflikter på arbejdspladsen, er usikkerhed om hvem der skal gøre hvad og hvem der har hvilken kompetence. I gruppen er det vigtigt at, der er klarhed om hvem der har hvilken rolle, for at der ikke skal opstå rollekonflikter og derved et fald i gruppens produktivitet. |
S
| Seksuel chikane |
Hvis du oplever, at en chef eller kollega overskrider dine grænser med fx bemærkninger med seksuelle undertoner eller direkte berøringer, så skal du sige fra. Du er hverken snerpet eller sart, men har ret til at bestemme over dig selv og din krop. Seksuel chikane er et emne, som skal tages alvorligt. Tag snakken i Jeres arbejdsmiljørepræsentant om, hvor grænsen går på jeres arbejdsplads. |
| Sexchikane |
Seksuel chikane er en speciel form for mobning, hvor de krænkende handlinger overvejende har seksuel karakter.Udtrykket dækker over alle uønsket handlinger af seksuel karakter eller anden konsbestemt adfærd, der krænker kvinder og mænds værdighed på arbejdspladsen.
Typiske krænkende handlinger af seksuel karakter er:
|
| Social støtte |
| Social støtte Støtte kan være både praktisk og psykologisk. Det vigtige er, at den kommer på det rigtige tidspunkt, hvor man har behov for det. Støtten kan komme fra såvel kolleger som ledere. |
| Sportspsykologi |
| Den gren af psykologien der interesserer sig for udvikling af mentaltræning, så disse metoder kan bruges af sportsudøvere. De metoder der anvendes, er f.eks. autogentræning, visualisering og indre samtale. |
| Stress |
| Arbejdsbetinget stress opstår, når kravene fra arbejdsmiljøet overstiger arbejdstagerens evne til at opfylde eller overskue disse. Stress er ikke nogen sygdom, men hvis den er omfattende og varer ved i nogen tid, kan den føre til et psykisk og fysisk dårligt helbred. Ved arbejde under pres kan ydeevnen forbedres og derved give tilfredsstillelse i forbindelse med krævende udfordringer. Men når kravene bliver for høje og presset for stort eller vedvarende, fører det til stress. Dette betyder forringelse i helbred, trivsel og produktivitet for den stressede person. |
| Stressorer |
| Påvirkninger og krav der hæver stressniveauet hos den enkelte. Der kan være tale om f.eks. krav fra chefen, jobskifte, larm, mobning fra kollegaerne eller noget så heldigt som at vinde i lotto. |
| Stresstærskel |
| Grænsen for hvornår du ikke kan klare en større stresspåvirkning, og du oplever sandsynligvis et stresskollaps. |
| Supervision |
| En hjælp eller vejledning til en eller flere personer, som allerede har erfaringer eller uddannelse indenfor det aktuelle område. Lidt populært kan man sige, der er tale om en samtale, med en ven eller kollega, men at indholdet er fagligt relevant for modtageren. |
| Sygefravær |
Både sygefraværet og personaleomsætningen i en virksomhed eller en afdeling kan have sammenhæng med det psykiske arbejdsmiljø.
Et dårligt psykisk arbejdsmiljø kan således give sig udslag i forøget sygefravær og øget personaleomsætning, mens et godt psykisk arbejdsmiljø omvendt kan mindske sygefraværet og være med til at fastholde de ansatte i virksomheden. I de senere år har man i stigende grad brugt sygefravær og personaleomsætning til at tage "temperaturen" på arbejdsmiljøet og til at vurdere, om tiltagene har en effekt. |
T
| Tunnelsyn |
Et menneske, der brænder ud, mister i løbet af processen langsomt sine ressourcer og sin energi. Selvrespekt og personlighed har fået en drejning og er forandrede. Mindreværd, utilstrækkelighedsfølelse og afmagt er typiske følelser. Hukommelsessvigt, blackout, tunnelsyn, vanskeligheder med at tænke klart og depressioner er andre typiske psykiske følger.
Kikkertsyn/tunnelsyn - udtryk for et begrænset synsfelt, der fx svarer til, at man ser gennem et rør fra en køkkenrulle. |
U
| Udbrændthed |
Udbrændthed er en særlig tilbagetrækningsreaktion, der følger af følelsesmæssige dilemmaer i arbejdet. Tilstanden udvikles, fordi medarbejderen over en længere periode belastes følelsesmæssigt uden at have tilstrækkelige ressourcer eller indflydelse til at håndtere belastningerne. Begrebet udbrændthed bruges oftest i forbindelse med belastninger i arbejdet med andre mennesker. |
| Udviklende arbejde |
Mange medarbejdere kan indimellem opleve, at arbejdskravene ligger i overkanten af deres formåen. Men hvis medarbejderen samtidig har adgang til uddannelse, hjælp og støtte, kan han vurdere kravene som overkommelige – og måske ligefrem som positive udfordringer. I sådanne tilfælde vil høje aktivitetsniveauer, der kræver ekstra anstrengelser af medarbejderen, ofte ledsages af lystbetonede følelser som glæde, engagement, begejstring, kompetence og selvtillid.
Udfordringer
Udfordrende krav giver også medarbejderen mulighed for at lære nyt og komme ind i en positiv indlæringsspiral. Succesfuld indlæring kan give medarbejderen følelser af kompetence og selvtillid. Det er følelser, der kan få medarbejderen til at opleve muligt stressende arbejdssituationer som nye udfordringer med chance for at lære noget nyt. Det udviklende arbejde kan karakteriseres som et arbejde,
|
V
| Vidensamfund |
| Et samfund der er domineret af vidensarbejde, modsat det industrialiserede samfund, hvor produktionen foregik i landbruget og industrien. |
| Visualisering |
| En teknik der bruges i forbindelse med mentaltræning, til at forberede sig til at en forestående konkurrence, i forbindelse med tekniktræning eller at bryde et mønster. Hvis en sportsudøver f.eks. altid bliver slået af en bestemt modstander, kan sportsudøveren bruge visualisering til at bryde dette mønster. |
| Voldsforebyggelse |
Når det gælder voldsrisiko, kan en eller flere af følgende forebyggende foranstaltninger være hensigtsmæssige:
|
Y
| Yoga |
| Kraftfulde kropsbevægelser, som kræver koncentration, smidighed og stilhed. Når man er stresset, kan det være rart at have noget fysisk at koncentrere sig om sammen med et beroligende åndedræt. Der findes flere former for yoga, f.eks. power yoga. |
Z
| Zoneterapi |
| Zoneterapi består i tryk og massage af zonepunkter under fødderne. Zonepunkterne korresponderer med bestemte kropsområder, og på denne måde kan man påvirke ubalance i forskellige kropsorganer. |
Æ
| Ængstelse |
| Almindelig eller relativ mild form for uro eller frygt, mindre intens end angst. |
Å
| Åndedræt |
| Nøglen til al afslapning er åndedrættet. Alt for mange trækker ikke vejret ordentligt, hvilket kommer til udtryk ved at de trækker vejret overfladisk og meget hurtig. Tag et par dybe indåndinger og mærk forskellen. |
