F√łlg os p√• Facebook
Kursusoversigt og tilmelding

Stressordbog

 
A B C D E F H I J K L M N O P R S T U V Y Z Æ Å

A


Afskedigelse
Der er visse regler, der skal f√łlges, hvis man √łnsker at afskedige en medarbejder.

Advarsel
Er en virksomhed utilfreds med den måde, en ansat varetager sit job på, kan den vælge at give den pågældende en advarsel i stedet for straks at afskedige eller bortvise vedkommende.
Advarslen b√łr v√¶re skriftlig, og det skal tydeligt fremg√• af den, hvad utilfredsheden skyldes, og hvad sanktionen vil v√¶re, hvis forseelsen gentages.
Medarbejderen skal skrive under på, at advarslen er modtaget.

Opsigelsesvarsel
Funktion√¶rer har som minimum f√łlgende opsigelsesvarsler, hvis de har v√¶ret ansat i X m√•neder:

1 måneds opsigelse ved 5 måneders ansættelse
3 måneders opsigelse ved 2 år og 9 måneders ansættelse
4 måneders opsigelse ved 5 år og 8 måneders ansættelse
5 måneders opsigelse ved 8 år og 7 måneders ansættelse
6 måneders opsigelse herefter
 

En funktion√¶r ansat p√• pr√łve i tre m√•neder kan siges op med et varsel p√• mindst 14 dage. Alle 14 dage skal ligge i pr√łveperioden.

Har en funktionær haft mere end 120 sygedage indenfor en sammenhængende periode på 12 måneder, kan den pågældende siges op med én måneds varsel - hvis det står i ansættelseskontrakten.

Enhver opsigelse skal være skriftlig, og der skal være en saglig og rimelig begrundelse for den.
 
L√łnmodtager
Hovedreglen er, at en ansat, der ikke er omfattet af Funktion√¶rloven, kan siges op med et rimeligt varsel. Det vil for en korttidsansat sige √łjeblikkeligt varsel.
Hovedreglen gælder dog ikke, hvis den ansatte er bedre stillet i kraft af en aftale eller en overenskomst, eller hvis vedkommende har været ansat i en længere periode, og derfor normalt kan kræve et opsigelsesvarsel svarende til de overenskomstansattes.
 
Bortvisning
En ansat kan kun bortvises, hvis vedkommende groft misligholder sit ansættelsesforhold. Tyveri eller gentagen udeblivelse fra arbejdet uden acceptabel grund kan være eksempler på grov misligholdelse, men det må vurderes konkret i det enkelte tilfælde.
Hvis en arbejdsgiver vil p√•ber√•be sig grov misligholdelse og bortvise en person, skal det g√łres straks, arbejdsgiveren bliver opm√¶rksom p√• misligholdelsen.
 

Opsigelse
En funktion√¶r kan som hovedregel selv opsige sin ans√¶ttelse med en m√•neds varsel til oph√łr ved en m√•neds udgang.
En person, der ikke er omfattet af Funktionærloven eller en overenskomst, skal sige op med et passende varsel.



Afslapningsteknik
Lær at trække vejret dybt og roligt med maven i stedet for at hyperventilere. Vejrtrækning med maven har en beroligende effekt på dit stress-niveau.
Udover det findes der mange forskellige typer af afslapningsteknikker, de sp√¶nder fra Autogen tr√¶ning over massage til simple og enkle √•ndedr√¶ts√łvelser.


Aggression
Anvendes som f√¶llesbetegnelse for f√łlelser (alarmberedskabet), en oplevet f√łlelse, en adf√¶rd der er destruktiv eller har en angribende karakter.

Alenearbejde
I forbindelse med alenearbejde har man ofte en arbejdsfunktion, hvor der er risiko for at blive udsat for vold og trusler om vold. Det er værst, hvis man er både fysisk og socialt isoleret. Der kan være mange eksempler på, hvor det kan være en fordel at være flere sammen. Man kan bedre forsvare sig overfor voldelige personer, eller man kan undgå chikane eller mistanke om tyveri.

Angst
Er en ubehagelig f√łlelsesm√¶ssig reaktion for de fleste med f√łlelsen af nerv√łsitet og bekymring og er tilsyneladende associeret med aktivitet eller arousal af kroppen. Der kan ligeledes v√¶re en √¶ndring i adf√¶rden, som vil kunne √¶ndre sig markant.

Angsten kan deles op i to typer angst, tilstandsangst og personlighedsangst. Tilstandsangst refererer til f√łlelser, som kan beskrives fysisk, der kan bruges til at beskrive √¶ndringer i hum√łret hos den enkelte. Kognitiv tilstandsangst refererer til graden af bekymring eller negative tanker, hvor fysisk tilstandsangst handler om √¶ndringer i erkendelsen af psykologiske √¶ndringer, alts√• erkendte f√łlelsesm√¶ssige √¶ndringer, fra det ene √łjeblik til det andet, hvilket ikke kommer fra √¶ndringer i aktivitet, men fra stress.

Tilstandsangst udl√łses af personligheden, fysisk fare, social evaluering, tvetydighed, forstyrrede rutiner og er en situationsspecifik respons p√• en stressor. Angsten styres af en subjektiv og bevidst opfattelse af en selv, som √¶ndrer sig hele tiden. Personen kan f√łle angst p√• grund af bev√¶ggrunde eller till√¶rt adf√¶rd, i situationer der ikke umiddelbart indeb√¶rer momenter af fare eller trusler, reagere med et uforholdsm√¶ssig h√łjt niveau af personlighedsangst i intensitet og st√łrrelsesorden, i forhold til det som fremkalder angsten.


Arbejdslederansvar

Arbejdsmilj√łloven fastsl√•r, at arbejdslederen skal medvirke til, at arbejdsmilj√łet er fuldt forsvarligt. Arbejdslederne skal herunder p√•se, dvs. holde √łje med og s√łrge for, at sikkerhedsforanstaltningerne virker efter deres hensigt.

Bestemmelsen fastsl√•r s√•ledes, at arbejdslederen skal varetage arbejdsmilj√łsp√łrgsm√•lene som en del af de almindelige ledelsesopgaver. Dette g√¶lder ogs√• de arbejdsmilj√łsp√łrgsm√•l, arbejdslederen ikke selv har kompetence til at l√łse. S√•danne sp√łrgsm√•l skal arbejdslederen videref√łre i ledelsen og selv f√łlge op p√•.

Hvis du er arbejdsleder, er du alts√• ansvarlig for arbejdsmilj√łet i dit ansvarsomr√•de indenfor din kompetence og ansvarlig for at formidle problemerne videre opad i systemet, hvis deres l√łsning ligger udenfor din kompetence.

Arbejdsmilj√łloven forpligter desuden arbejdslederen til at afv√¶rge risici, som skyldes fejl eller mangler, som arbejdslederen er eller burde v√¶re bekendt med. Det betyder faktisk, at arbejdslederen ogs√• har ret til at gribe ind i s√•danne situationer, uanset hvilken formel kompetence arbejdslederen har.

Derudover har arbejdslederen samme pligter som √łvrige ansatte i forhold til at bruge personligt sikkerhedsudstyr og har som medlem af en sikkerhedsgruppe pligt til at samarbejde med sikkerhedsrepr√¶sentanten.

Endelig har arbejdslederen en s√¶rlig forpligtelse til at samarbejde om arbejdsmilj√łet med andre virksomheder, der har medarbejdere p√• samme sted. Det kan v√¶re aktuelt ved fremmede h√•ndv√¶rkere i afdelingen, hvis der udf√łres service i andre virksomheder, hvis der er ansatte fra et vikarbureau etc.



Arbejdspladsvurdering
For at sikre, at alle arbejdsmilj√łforhold inddrages i arbejdspladsvurderingen, skal arbejdsgiveren s√łrge for, at virksomhedens sikkerhedsorganisation inddrages i og deltager i hele processen vedr√łrende planl√¶gningen, tilrettel√¶ggelsen, gennemf√łrelsen og opf√łlgningen, samt ajourf√łringen af arbejdspladsvurderingen. Det skal gennem en p√•tegning p√• arbejdspladsvurderingen fra sikkerhedsorganisationen dokumenteres, at sikkerhedsorganisationen har v√¶ret inddraget.
 
En APV skal indeholde:
  • Identifikation og kortl√¶gning af virksomhedens arbejdsmilj√łforhold, herunder om der er arbejdsmilj√łproblemer samt problemernes art og omfang.
  • Beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmilj√łproblemer, herunder problemernes art, alvor og omfang, samt √•rsagerne til problemerne for at kunne igangs√¶tte de n√łdvendige l√łsninger
  • Inddragelse af virksomhedens sygefrav√¶r med henblik p√• vurdering af, om forhold i virksomhedens arbejdsmilj√ł kan medvirke til sygefrav√¶ret
  • Prioritering og opstilling af en handlingsplan til l√łsning af virksomhedens arbejdsmilj√łproblemer, som ikke kan l√łses umiddelbart. Af planen skal fremg√•, i hvilken r√¶kkef√łlge og i hvilken takt de konstaterede problemer skal l√łses
  • Retningslinier for hvordan der skal f√łlges op p√• handlingsplanen, herunder hvem der har ansvaret for gennemf√łrelse af planen, samt hvorn√•r og hvordan der skal f√łres tilsyn og kontrol med de iv√¶rksatte foranstaltninger, herunder om igangsatte l√łsninger er fyldestg√łrende, og om handlingsplanen skal revideres m.v.
En arbejdspladsvurdering skal ajourf√łres, n√•r der sker √¶ndringer i arbejdet, arbejdsmetoder og arbejdsprocesser m.v., som har betydning for virksomhedens arbejdsmilj√ł, dog senest hvert tredje √•r.
 

En arbejdspladsvurdering skal forefindes i virksomheden og v√¶re til r√•dighed for virksomhedsledere, arbejdsledere, √łvrige ansatte og Arbejdstilsynet.



Autonome nervesystem
Den del af nervesystemet, som kontrollerer ubevidste funktioner som f.eks. hjertet, vejrtrækningen og temperaturreguleringen. Det autonome nervesystem består af det sympatiske og det parasympatiske nervesystem.


B


Bel√łnning
Det er vigtigt, at bel√łnningen st√•r m√•l med indsatsen. Ellers vil det opfattes som uretf√¶rdigt. Bel√łnningen kan v√¶re l√łn, anseelse og p√•sk√łnnelse eller muligheder for udvikling og karriere i forbindelse med jobbet. Alle tre former for bel√łnning har betydning for de ansatte.


C


Chikane

Ligesom mobning er seksuel chikane omg√¶rdet med fordomme og myter. Men denne form for chikane er i sidste instans fuldt ud lige s√• invaliderende som mobning. Symptomerne er de samme ‚Äď mangel p√• selvv√¶rd, skam, f√łlelse af skyld og ydmygelse, koncentrationsbesv√¶r osv. osv.

Seksuel chikane går praktisk talt altid ud over kvinder. Og de chikaneres oftest af en overordnet på arbejdspladsen. På den både er magtforholdet ulige mellem offer og ham, der chikanerer, ulige. Kvinden har dermed ringe mulighed for at forsvare sig, fordi hun så f.eks. bliver truet med fyring.

Der findes typisk to typer seksuel chikane:

  • Noget-for-noget chikanen ‚Äď n√•r der stilles seksuelle krav med l√łfter eller trusler
  • Det chikanerende milj√ł ‚Äď hvor alle m√¶nd chikanere alle kvindelige medarbejdere seksuelt, f.eks. med en sjofel omgangstone, pornografiske billeder p√• v√¶gge og pc-sk√¶rme m.v.


Chokerende begivenheder
Chokerende begivenheder omfatter her fysisk og psykisk vold samt traumatiserende hændelser, som direkte eller indirekte kan true medarbejderens sikkerhed og sundhed.
Traumatiske h√¶ndelser omfatter episoder, hvor medarbejderen konfronteres med voldsomme og psykisk belastende h√¶ndelser fx ulykker med omkomne, uhelbredeligt syge, selvmord eller selvmordsfors√łg


Coping
Der findes ikke noget dansk ord, som kan sættes i stedet for begrebet coping. Det nærmeste, man kan komme det, er takling eller mestring. At takle en situation betyder at man håndterer den. Men at mestre situationen menes i daglig tale noget positivt, at klare den. Ordet coping indeholder derimod ikke noget værdiladet, man kan cope positivt og negativt med succes og med fiasko, afhængig af hvordan udfaldet af copingen bliver.

Copingstrategier
De strategier som vi benytter, n√•r vi skal cope med stress eller andre udfordringer. Der findes overordnet to forskellige typer af strategier, problemorienterede og f√łlelsesorienterede strategier. De problemorienteret strategier sigter mod en l√łsning af problemet, modsat f√łlelsesorienterede strategier, der sigter p√• at √¶ndre den f√łlelse man oplever.


D


Debriefing
I psykologien bruges debriefing som en afrapportering efter voldsomme oplevelser, som vold, r√łverier, voldt√¶gt, d√łdsfald eller store stressp√•virkninger. Popul√¶rt sagt kan man sige der er tale om en snak om hvad der skete, der kan hj√¶lpe den ber√łrte videre efter oplevelsen.

Defusing
Defusingen giver de implicerede mulighed for at udveksle umiddelbare indtryk, således at de ikke forlader en alvorlig situation (vold, overfald, ulykke) med en masse uafklarede oplevelser.
 Det anbefales, at der p√• arbejdspladsen uddannes en r√¶kke kolleger, der kan yde psykisk f√łrstehj√¶lp, fx psykologisk defusing/ debriefing, til skadesramte kolleger.


Den negative stress

Negativ stress opst√•r, n√•r man belastes og samtidig ikke f√łler, at man evner at klare belastningen.

Kortvarige stresstilstande, som vi alle kan opleve, skader heller ikke helbredet, selvom der er tale om negativ stress.

Men hvis vi bliver udsat for negativ stress mange gange i l√łbet af en dag og befinder os i en stresstilstand gennem lang tid - uger, m√•neder eller √•r vil stresstilstanden kunne udvikle alvorlige helbredsskader og egentlige sygdomme.



Den positive stress
Den positive stress opst√•r f.eks. n√•r man har travlt og skal yde noget ekstra. Man er ansp√¶ndt, men f√łler i √łvrigt forn√łjelse med opgaven. Positiv stress er ikke skadelig.

Distancearbejde
Distancearbejde eller hjemmearbejdspladser er blevet almindelige gennem de seneste √•r, og knap 20% af den danske befolkning arbejder hjemme i perioder, mens det stadig er meget f√•, der udf√łrer alt deres arbejde fra hjemmet. Der er en r√¶kke fordele og ulemper ved denne arbejdsform ‚Äď ogs√• n√•r det g√¶lder psykisk arbejdsmilj√ł.

Dopamin
Dopamin er et signalstof, som har betydning for igangs√¶ttelse af motoriske og psykiske aktiviteter. Dopamin dannes i basalganglierne, der er store celler der omgiver de to hjernehalvdele. Dopamin s√łrger for motorikken, kroppens bev√¶gelser og at vi st√•r oprejst. Dopamin regulerer ogs√• de psykiske processer, som har med opm√¶rksomhed og motivation at g√łre.


E


Empati
Evnen til indlevelse i en anden persons oplevelse af omverdenen, at opfatte situationer fra andres synspunkter end blot sit eget.

Endofiner
En af polypeptiderne. Det er kroppens morfin, der produceres i hjernen. Endofiner kan skabe en lystf√łlelse, som kan undertrykke smerter og stress. Kendes nok bedst fra "runners high".

Ensidigt gentaget arbejde (EGA
Der er tale om ensidigt, gentaget arbejde (EGA), n√•r ensartede arbejdsbev√¶gelser gentages med stor hyppighed en v√¶sentlig del af arbejdsdagen som led i det daglige arbejde. Arbejdet vurderes ikke som ensidigt, gentaget, hvis de ensartede bev√¶gelser udf√łres mindre end ca. ti pct. sammenlagt af den tid, det p√•g√¶ldende arbejde udf√łres.



F


Faresignaler

Konflikter og dårligt samarbejde

  • I har sv√¶rt ved at f√• samarbejdet til at fungere
  • Der er hyppigt tilbagevendende konflikter, som aldrig bliver l√łst til alles tilfredshed
  • I har ikke et socialt f√¶llesskab

Sladder og mobning

  • Sladder er almindelig udbredt og accepteret blandt dine kolleger
  • Nogle p√• arbejdspladsen har skjulte dagsordner og laver intriger
  • Udsatte kolleger bliver udsat formobning fra chefen eller kolleger

Gennemtræk og manglende engagement

  • Mange kolleger er ikke engageret i at l√łse opgaverne
  • Du opfatter din arbejdsplads som ineffektiv
  • Du og kollegerne er ofte frav√¶rende p√• grund af sygdom
  • Der er en stor udskiftning blandt medarbejderne p√• din arbejdsplads


Flugt
Adf√¶rd der er karakteriseret ved, at man pr√łver at slippe v√¶k fra en situation, der opfattes som farlig eller truende.

Folkesundhed
Arbejdsmilj√ł og arbejdspladser er medtaget som henholdsvis risikofaktorer og milj√łer i regeringens sundhedsprogram ‚ÄĚsund hele livet‚ÄĚ. Det vil sige at arbejdsmilj√łbelastninger b√łr forebygges og reduceres og at arbejdspladsen er √©t af de steder hvor en forebyggelse kan finde sted ‚Äď med det m√•l at nedbringe sygefrav√¶ret og mindske udst√łdelse fra arbejdsmarkedet.
Et af indsatsomr√•derne er forbedring af det psykiske arbejdsmilj√ł.

Forudsigelighed
Forudsigelighed handler om at få de relevante informationer på det rigtige tidspunkt. Det vigtige her er at undgå uvished og ængstelse. Det er altså ikke meningen, at man skal kunne forudsige detaljerne i dagligdagen. Forudsigelighed handler om de store linier.



H


Helbredskontrol ved natarbejde

Arbejder du om natten, skal du tilbydes en gratis helbredskontrol af din arbejdsgiver. Denne skal tilbydes inden du påbegynder dit natarbejde, og herefter skal du have tilbuddet minimum hvert 3. år. Det er frivilligt om du vil tage i mod tilbuddet.

Det har l√¶nge v√¶ret kendt at der er s√¶rlige helbredsrisici forbundet med natarbejde. Det kan v√¶re s√łvnproblemer, mave- tarmforstyrrelser, √łget risiko for stress og hjertekarsygdomme. Form√•let med helbredskontrollen er at finde frem til de gener eller symptomer, som kan s√¶ttes i forbindelse med natarbejde. Og hvis det viser sig der er helbredsgener der skyldes natarbejdet, skal medarbejderen overf√łres til dagarbejde, s√•fremt det er muligt.

Kravet om helbredskontrol har været gældende siden 1996 via EU’s arbejdstidsdirektiv, og er implementeret i de fleste kollektive overenskomster. I 2002 vedtog folketinget en opsamlingslov, som sikrer de ansatte, der ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst, samme rettigheder.



Hormon
Biokemiske forbindelser der transporteres rundt i blodbanen og regulerer kroppens mange forskellige processer. Af hormoner kan n√¶vnes adrenalin, kortisol og √łstrogen.

Håndtering af stress
For at håndtere stress anvendes 3 forskellige handlemåder
  • At undg√• at belastende situationer medf√łrer stress
  • At styrke modstandskraften over for stress
  • At indrette sig og p√•virke omgivelserne



I


Ildsjæle
Der er altid brug for ildsj√¶le, og de findes i enhver samfundsform, virksomhed eller institution. Men is√¶r i disse √•r, p√• kanten af et videns- og dr√łmmesamfund m√• vi l√¶re at passe p√• dem: Ops√łge, ans√¶tte og hj√¶lpe dem.  Hvordan b√¶rer vi ved til ildsj√¶lenes b√•l, og holder ilden ved lige?
 
Lær at sætte pris på din ildsjæl på din arbejdsplads.
 


Immunforsvar
Beskytter kroppen med infektionssygdomme og funktionsfejl i kroppens indre systemer. Immunforsvaret falder når man bliver stresset.

Indflydelse
Indflydelse Den enkelte har indflydelse på sit eget arbejde og på de betingelser, det foregår under. Det kan være arbejdstiden, hvem man arbejder sammen med, valg af redskaber eller procedurer, arbejdets tilrettelæggelse, arbejdsstedets indretning osv.


J


Jobrotation
Jobrotation er n√•r man veksler mellem forskellige arbejdsfunktioner i l√łbet af en arbejdsdag. Kan v√¶re et middel til at im√łdeg√• ensidigt gentaget arbejde.

Jobudvidelse
I stedet for kun at montere en enhed i f.eks. en radio, udvides arbejdet med at man skal montere flere enheder. Kan v√¶re et middel til at im√łdeg√• ensidigt gentaget arbejde.


K


Kompetence
Oprindelig har kompetence i det danske sprog blot betydet "adkomst, bef√łjelse, myndighed", men allerede i 1959 blev kompetencebegrebet dog af motivationspsykologen White udvidet til at omfatte "individers kapacitet til at mestre krav, de stilles overfor fra omgivelserne." Efterh√•nden som kompetence og kompetenceudvikling er blevet genstand for stadig mere forskning er denne definition √¶ndret og forfinet (n√¶sten) liges√• mange gange, som der er forfattere, der har skrevet om emnet.
 

Kompetencebegrebet kan sammenlignes med begreber som "intelligens" og "personlighed", der som resultat af mange √•rs forskning er s√• brede begreber, at definitionerne snarere er begr√¶nsende end klarhedsskabende. I samme √•nd har fx den svenske "statliga kompetensutredningen" i 1996 fundet, at kompetencebegrebet er s√• omfattende, at det er meningsl√łst at konstruere en pr√¶cis definition.



Konflikter

Konflikter er en del af hverdagen p√• en arbejdsplads. De kan skabe udvikling og t√¶ttere kollegiale venskaber, men de kan ogs√• udvikle sig destruktivt og f√łre til fjendskab og skadede relationer. Det kommer an p√•, hvordan vi h√•ndterer konflikterne, n√•r de opst√•r.

Hvad er en konflikt?
En konflikt er en uoverensstemmelse, der giver spændinger i og mellem mennesker. Der er både en sag og en relation mellem to eller flere parter.

Uoverensstemmelsen handler om sagen, vi er uenige om. De fleste uenigheder bliver ikke til skadelige konflikter. Det er f√łrst, n√•r der opst√•r sp√¶ndinger i relationen til kollegerne eller lederen, vi oplever situationen som en konflikt.



Konstruktiv kritik

Skal kunne bruges til at komme videre. Den kloge og gode kritik retter opm√¶rksomheden mod det, der kan g√łres bedre. Den type kritik kan dine kolleger bruge til at komme videre, og det kan de ikke med de mere personlige angreb s√• som: "Det er noget makv√¶rk, du har lavet".

 
Gode råd om kritik:
  • Giv altid kritik, der kan bruges til noget. Sig hvad din kollega eller medarbejder har gjort, som du synes vedkommende kan g√łre bedre.
  • Tilbyd en l√łsning. Peg p√•, hvordan problemet kan l√łses.
  • V√¶r tilstede. Aflever din kritik personligt og ikke skriftligt eller gennem et notat.
  • Hav √•bne sanser. V√¶r opm√¶rksom p√•, hvordan det du siger, p√•virker modparten f√łlelsesm√¶ssigt. Kan du m√¶rke, at vedkommende bliver s√•ret, s√• formul√©r dig p√• en anden m√•de.
  • Lad v√¶re med at blande ris og ros sammen. Det giver bare signalforvirring.


Kortisol
Kortisol √łger risikoen for sygdom. Derfor betyder langvarig stor produktion af kortisol, at man √łger risikoen for √•reforkalkning og blodpropper i hjerte og hjerne. Desuden p√•virker kortisol vores hjerne, s√•ledes at man husker d√•rligere, har sv√¶rere ved at koncentrere sig samt bliver f√łlelsesm√¶ssig s√•rbar og ustabil. Efterh√•nden kan denne tilstand udvikle sig til egentlig depression eller udbr√¶ndthed.


Kravene i arbejdet
Kravene i arbejdet er b√•de kvantitative og kvalitative. De kvantitative krav skal v√¶re passende. Det betyder, at man hverken skal have for meget at lave eller for lidt. Ogs√• de kvalitative krav skal passe til personen. Arbejdet skal alts√• hverken v√¶re for sv√¶rt eller for let. M√•ske ‚ÄĚlidt for sv√¶rt‚ÄĚ er det bedste. Endelig skal kravene v√¶re klare. Man skal alts√• vide, hvorn√•r arbejdet er udf√łrt godt nok.

Kriseterapi
Kriseterapi er ofte en n√łdvendig vej ud af en stresskollaps eller udmattelsesdepression. Kriseterapeuten kan hj√¶lp os til at komme p√• fode igen. F√• os til at se problemerne i et nyt lys.

Du skal v√¶re v√¶re opm√¶rksom p√•, at kriseterapien ikke l√łser de grundl√¶ggende problemer p√• arbejdspladsen. 

Krænkende handlinger

Krænkende handlinger er en samlet betegnelse for mobning, seksuel chikane og andre måder, som krænkelser kan forekomme på i arbejdet.*

Der er tale om krænkende handlinger, når en eller flere personer groft eller flere gange udsætter andre personer for adfærd, der af disse personer opfattes som nedværdigende. 

Krænkende handlinger kan både være aktive handlinger og at undlade at handle. Krænkende handlinger i relation til arbejdet kan fx omfatte tilbageholdelse af nødvendig information, bagtalelse eller udelukkelse fra det sociale og faglige fællesskab.

Når Arbejdstilsynet her taler om krænkende handlinger i arbejdet, herunder mobning og seksuel chikane, mener vi handlinger, der foregår mellem ansatte, og mellem ansatte og deres ledere.

Krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane, der udøves af patienter, brugere, kunder, elever eller lignende, betragter Arbejdstilsynet som vold i forbindelse med arbejdets udførelse.




L


Latter
Medicinsk videnskab beviser nu at der er en sammenhæng mellem latter og styrket immunforsvar.
 

Dr. Lee Berk fra Loma Linda University i Californien, er en af forskerne bag de nye opdagelser, som har f√łrt til at at flere og flere amerikanske hospitaler har ansat klovner p√• b√łrneafdelingerne og tilbyder humor rum og humor tv.

Ligeledes i Danmark og Sverige er der gode resultater med klovner, humor og latter på hospitalerne.
 
Blodpr√łver der er taget p√• personer f√łr og efter latterudbrud har vist at i forbindelse med latter sker der et klart fald i koncentrationen af bla. hormonet Cortisol, som neds√¶tter immunforsvarets effekt, ogs√• nivauet af adreanalin som er et immundr√¶bende stof bliver nedsat i forbindelse med latter.
 
Styrket effektivitet fik til geng√¶ld det immunst√łttende stof gammainterferon som er vores naturlige dr√¶berceller der angriber feks. virus og svulster.
 

Der kunne ogs√• m√•les forh√łjede v√¶rdier af stoffet dagen efter fors√łgene




M


Medarbejderudviklingssamtale (MUS)

Medarbejderudviklingssamtaler ‚Äď ofte kaldet MUS - er et redskab der kan bruges p√• alle arbejdspladser. MUS er kendetegnede ved at samtalen er udviklingsorienteret ‚Äď b√•de i forhold til virksomheden/arbejdsfunktionen og i forhold til den enkelte medarbejder (kompetenceudvikling).

Der er ingen lovkrav om at skulle gennemf√łre MUS og samtalerne kan have forskellig form og kan gennemf√łres med passende mellemrum.



Meditation
Under meditationen slapper kroppen dybt af, og sindet lægger gradvist al mental aktivitet bag sig, for til sidst at hvile i den enkleste form for bevidsthed. Meditation bruges både til stressforebyggelse og som stressreducerende middel. Der findes mange forskellige typer meditation, men de mest udbredte er Transcendental meditation og zen-meditation.

Mening med arbejdet
Mening i arbejdet Man kan se, hvordan det, man selv laver, har sammenhæng med det samlede produkt. Det er også sådan, at arbejdet har en mening ud over selve det at tjene penge. Her kommer værdier og mål også ind i billedet

Mentaltræning
Der er tale om at træne sig i, at kunne hensætte sig i en bestemt sindstilstand, og kunne kontrollere psykologiske funktioner. Målet er at kunne afspænde kroppen og psyken og forbedre koncentrationen, når der skal ydes en toppræstation.

Mobning

Mobning er en form for chikane på arbejdspladsen og må ikke forveksles med almindeligt drilleri og sjov. Drilleri kan udvikle sig til mobning, når en eller flere koncentrerer sig om altid at ramme en person, og vedkommende ikke kan stoppe chikanen. Der er tale om magtmisbrug, hvis det er chefen, der enten billiger eller selv tager del i mobningen.

Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid - eller gentagne gange på grov vis - udsætter en eller flere andre personer for krænkende handlinger, som vedkommende opfatter som sårende eller nedværdigende. De krænkende handlinger bliver dog først til mobning, når de personer, som de rettes mod, ikke er i stand til at forsvare sig effektivt imod dem. 

Det, der endvidere adskiller mobning fra andre måder at krænke på, er, at det altid er den eller de samme personer eller grupper af personer, der systematisk udsættes for de krænkende handlinger. Ligesom det ofte er den eller de samme personer, der udøver de krænkende handlinge



Monotont overvågningsarbejde
Ensformet arbejde kan medf√łre det, der kaldes monotoni-tilstand. Det kan opst√•, hvis man skal koncentrerer sig om f√• ting i lang tid, som f.eks. ved overv√•gningsarbejde. Arbejdet vil ikke v√¶re s√¶rligt kr√¶vende eller stimulerende.

Motion
Til at forebygge og neds√¶tte stress, er 30 minutters motion om dagen, hvad der skal til. Du skal ikke blive mere end let forpustet, f√łr det har en gavnlig virkning. Tag f.eks. cyklen p√• arbejde eller en let l√łbetur n√•r du kommer hjem.

Målsætning
I en stressrelateret sammenhæng kan målsætninger bruge til at fastholde fokus, men også nedsætte stressbelastningen. Man kan arbejde med flere forskellige typer af mål, f.eks. barrierebrydende mål, realistiske arbejdsmål og tryghedsmål.


N


Nervesystemet
Den del af nervesystemet, der aktiveres af stress, kaldes det sympatiske nervesystem. Det s√¶tter bl.a. hjerterytmen i vejret, √łger vores blodtryk og s√¶tter os i stand til bedre at udfolde os fysisk og psykisk. Disse reaktioner starter i l√łbet af f√• sekunder og kaldes kamp-flugt-reaktionen. Kroppen udskiller store m√¶ngder af kamphormonet adrenalin. Hvis belastningen ikke oph√łrer, men tv√¶rtimod varer ved, bliver reaktionerne udtr√¶ttede, og vi bliver tappet for energi i stedet for at vinde energi.

Noradrenalin
Et hormon som fungerer som neurotransmitter og har n√¶sten samme virkning som adrenalin. Noradrenalin √łger hjerterytmen og blodtrykket, udskilles fra binyremarven.

Nordic Mental Corporation (NMC)

NMC er et privat firma, der yder ansatte hurtig, anonym og professionel hj√¶lp, n√•r en medarbejders arbejdsevne er reduceret som f√łlge af problemer p√• arbejdspladsen eller privat.


Der er principielt ingen grænse for problemernes art, så længe det har negativ indflydelse på arbejdsindsatsen.

NMC's landsdækkende konsulentkorps på over 300 personer består af:

  • Psykologer
  • Speciall√¶ger i psykiatri
  • Socialr√•dgivere
  • Advokater
  • Revisorer
  • Speciall√¶ger i almen medicin
  • Misbrugskonsulenter



O


Omstrukturering
I forbindelse med sammenl√¶gninger af afdelinger eller virksomheder, man har opk√łbt, f√łlger meget ofte en omstrukturering. Det er ofte forbundet med prikkerunder og meget stor usikkerhed hos de ansatte. Hvad skal der nu ske med mit job? Bliver jeg fyret? Bliver jeg forflyttet? Disse og mange andre sp√łrgsm√•l stiller den ansatte sig selv. Denne usikkerhed er en meget stor stressbelastning for de ansatte og kan skabe utilfredshed og skabe et d√•rligt psykisk arbejdsmilj√ł.


P


Placebo-effekten

Placebo-effekten beskriver, at n√•r du selv er overbevist om, at tingene vil lykkes for dig, s√• er der en god chance for succes. Det drejer sig om at s√¶tte ord og billeder p√• det du vil opn√• og f√• kollegaerne til at g√łre det samme.



Powernap

S√łvnen er en non-REM s√łvn* som f√łlger kroppens indre ur. Her f√•r man lukket af for sin bevidsthed og man kan ‚ÄĚjump starte‚ÄĚ resten af dagen, s√•ledes at man er p√• h√łjde med formiddagens informationsstr√łm, - der jo ofte f√łles som en informationsoverstr√łm. Resultatet er at ‚ÄĚnappere‚ÄĚ √łger produktiviteten og bliver generelt i bedre hum√łr.

 
Et powernap giver den menneskelige krop en kortvarig non-REM s√łvn p√• et tidspunkt p√• dagen, hvor der er et naturligt s√łvnbehov. Hjernen ‚Äúgenoplader‚ÄĚ ved den lette s√łvn og musklerne er totalt afslappede et kort √łjeblik, hvilket giver musklerne en ‚Äúudhvilethed‚ÄĚ som varer flere timer.

N√•r benene er eleverede* i benst√łtten falder blodtrykket i benene, mens gennemstr√łmning af blod stiger i hovedet og dermed √łger ‚ÄĚfriskheden i hovedet‚ÄĚ.



Progressiv afspænding
En afsp√¶ndingsmetode til at opn√• afsp√¶nding af kroppen. En muskelgruppe sp√¶ndes og afsp√¶ndes af gangen, indtil hele kroppen er g√•et igennem. Bruges meget ofte som indlednings√łvelse til f.eks. visualisering.

Psykofarmaka
Lægemiddel der bruges i forbindelse med forskellige psykiske lidelser. De måske mest kendte typer er "lykkepiller", der ofte bruges i forbindelse med depressioner.

PTSD
Forkortelse for Post Traumatic Stress Disorder, det man i gamle dage kaldte granatchok. Angsttilstand som opst√•r efter traumatiske oplevelser, f.eks. voldt√¶gt, r√łveri, krigsh√¶ndelser osv. og kommer til udtryk i, at h√¶ndelsen gang p√• gang g√łr sig bem√¶rket i form at erindringer, dr√łmme, f√łlelsesm√¶ssig genoplevelse eller som et st√¶rkt ubehag ved konfrontation med h√¶ndelser, der ligner eller symboliserer h√¶ndelsen. PTSD kendes nok bedst fra de soldater der deltog i Vietnam krigen.

Pygmalion-effekten
Beskriver, at de forventninger vi m√łder andre med, er med til at g√łre dem til det, de er.

Det vil sige, at dine positive forventninger til medarbejdernes indsats, får det bedste frem i dem, hvorved dine positive forventninger bekræftes.

Samme mekanisme g√¶lder desv√¶rre ogs√• ved negative forventninger, s√• hvis man forventer problemer, s√• √łger man chancen for, at de opst√•r.



R


REM-s√łvn
REM er en forkortelse af rapid eye movements og er en generel betegnelse for en s√łvnperiode, som er en betingelse for dr√łmmes√łvn.

Rollekonflikt
En af de √•rsager der kan forsage konflikter p√• arbejdspladsen, er usikkerhed om hvem der skal g√łre hvad og hvem der har hvilken kompetence. I gruppen er det vigtigt at, der er klarhed om hvem der har hvilken rolle, for at der ikke skal opst√• rollekonflikter og derved et fald i gruppens produktivitet.


S


Seksuel chikane

Hvis du oplever, at en chef eller kollega overskrider dine grænser med fx bemærkninger med seksuelle undertoner eller direkte berøringer, så skal du sige fra. Du er hverken snerpet eller sart, men har ret til at bestemme over dig selv og din krop.

Krænkende handlinger kan også forekomme som seksuel chikane. Krænkende handlinger af seksuel karakter er al form for uønsket seksuel opmærksomhed og kan fx være: Uønskede berøringer eller uønskede verbale opfordringer til seksuelt samkvem eller sjofle vittigheder og kommentarer.

Seksuel chikane er et emne, som skal tages alvorligt. Tag snakken i Jeres arbejdsmiljørepræsentant om, hvor grænsen går på jeres arbejdsplads.



Sexchikane
Seksuel chikane er en speciel form for mobning, hvor de kr√¶nkende handlinger overvejende har seksuel karakter.Udtrykket d√¶kker over alle u√łnsket handlinger af seksuel karakter eller anden konsbestemt adf√¶rd, der kr√¶nker kvinder og m√¶nds v√¶rdighed p√• arbejdspladsen.
 
Typiske krænkende handlinger af seksuel karakter er:
  • U√łnsket ber√łringer som fx. kys, ber√łringer p√• bryst og i skridet. Klap bagi og ber√łring af ryg og l√¶nd
  • U√łnsket verbale opfordringer til seksuel samkvem, sjofle vittigheder, seksuel pr√¶get telefonterror


Social st√łtte
Social st√łtte St√łtte kan v√¶re b√•de praktisk og psykologisk. Det vigtige er, at den kommer p√• det rigtige tidspunkt, hvor man har behov for det. St√łtten kan komme fra s√•vel kolleger som ledere.

Sportspsykologi
Den gren af psykologien der interesserer sig for udvikling af mentaltr√¶ning, s√• disse metoder kan bruges af sportsud√łvere. De metoder der anvendes, er f.eks. autogentr√¶ning, visualisering og indre samtale.

Stress
Arbejdsbetinget stress opst√•r, n√•r kravene fra arbejdsmilj√łet overstiger arbejdstagerens evne til at opfylde eller overskue disse. Stress er ikke nogen sygdom, men hvis den er omfattende og varer ved i nogen tid, kan den f√łre til et psykisk og fysisk d√•rligt helbred. Ved arbejde under pres kan ydeevnen forbedres og derved give tilfredsstillelse i forbindelse med kr√¶vende udfordringer. Men n√•r kravene bliver for h√łje og presset for stort eller vedvarende, f√łrer det til stress. Dette betyder forringelse i helbred, trivsel og produktivitet for den stressede person.

Stressorer
Påvirkninger og krav der hæver stressniveauet hos den enkelte. Der kan være tale om f.eks. krav fra chefen, jobskifte, larm, mobning fra kollegaerne eller noget så heldigt som at vinde i lotto.

Stresstærskel
Gr√¶nsen for hvorn√•r du ikke kan klare en st√łrre stressp√•virkning, og du oplever sandsynligvis et stresskollaps.

Supervision
En hjælp eller vejledning til en eller flere personer, som allerede har erfaringer eller uddannelse indenfor det aktuelle område. Lidt populært kan man sige, der er tale om en samtale, med en ven eller kollega, men at indholdet er fagligt relevant for modtageren.

Sygefravær
B√•de sygefrav√¶ret og personaleoms√¶tningen i en virksomhed eller en afdeling kan have sammenh√¶ng med det psykiske arbejdsmilj√ł.
Et d√•rligt psykisk arbejdsmilj√ł kan s√•ledes give sig udslag i for√łget sygefrav√¶r og √łget personaleoms√¶tning, mens et godt psykisk arbejdsmilj√ł omvendt kan mindske sygefrav√¶ret og v√¶re med til at fastholde de ansatte i virksomheden. I de senere √•r har man i stigende grad brugt sygefrav√¶r og personaleoms√¶tning til at tage "temperaturen" p√• arbejdsmilj√łet og til at vurdere, om tiltagene har en effekt.



T


Tunnelsyn
Et menneske, der br√¶nder ud, mister i l√łbet af processen langsomt sine ressourcer og sin energi. Selvrespekt og personlighed har f√•et en drejning og er forandrede. Mindrev√¶rd, utilstr√¶kkelighedsf√łlelse og afmagt er typiske f√łlelser. Hukommelsessvigt, blackout, tunnelsyn, vanskeligheder med at t√¶nke klart og depressioner er andre typiske psykiske f√łlger.
Kikkertsyn/tunnelsyn - udtryk for et begr√¶nset synsfelt, der fx svarer til, at man ser gennem et r√łr fra en k√łkkenrulle. 



U


Udbrændthed

Udbr√¶ndthed er en s√¶rlig tilbagetr√¶kningsreaktion, der f√łlger af f√łlelsesm√¶ssige dilemmaer i arbejdet. Tilstanden udvikles, fordi medarbejderen over en l√¶ngere periode belastes f√łlelsesm√¶ssigt uden at have tilstr√¶kkelige ressourcer eller indflydelse til at h√•ndtere belastningerne.

Begrebet udbrændthed bruges oftest i forbindelse med belastninger i arbejdet med andre mennesker.



Udviklende arbejde
Mange medarbejdere kan indimellem opleve, at arbejdskravene ligger i overkanten af deres form√•en. Men hvis medarbejderen samtidig har adgang til uddannelse, hj√¶lp og st√łtte, kan han vurdere kravene som overkommelige ‚Äď og m√•ske ligefrem som positive udfordringer. I s√•danne tilf√¶lde vil h√łje aktivitetsniveauer, der kr√¶ver ekstra anstrengelser af medarbejderen, ofte ledsages af lystbetonede f√łlelser som gl√¶de, engagement, begejstring, kompetence og selvtillid.
 
Udfordringer
Udfordrende krav giver ogs√• medarbejderen mulighed for at l√¶re nyt og komme ind i en positiv indl√¶ringsspiral. Succesfuld indl√¶ring kan give medarbejderen f√łlelser af kompetence og selvtillid. Det er f√łlelser, der kan f√• medarbejderen til at opleve muligt stressende arbejdssituationer som nye udfordringer med chance for at l√¶re noget nyt.
 
Det udviklende arbejde kan karakteriseres som et arbejde,
  •  der giver mulighed for indflydelse p√• eget arbejde, p√• produktet og p√• arbejdspladsens udvikling
    hvor medarbejderen udf√łrer forskellige aktiviteter, bruger sine evner alsidigt og udf√łrer b√•de sv√¶re og lette opgaver
  • der muligg√łr personlig udvikling
  • der giver respekt og anerkendelse fra andre
  • hvor kolleger og ledelse er fleksible, engagerede og st√łttende
  • der giver muligheder for socialt samv√¶r og samarbejde pr√¶get af gensidig interesse, respekt og konstruktivitet
  • der har et h√łjt informationsniveau
  • der er pr√¶get af tryghed i ans√¶ttelsen eller af viden om, at de faglige erfaringer/kvalifikationer giver alternative besk√¶ftigelsesmuligheder
  • der er foreneligt med familie- og fritidslivets krav
  • der er meningsfyldt og giver stolthed.



V


Vidensamfund
Et samfund der er domineret af vidensarbejde, modsat det industrialiserede samfund, hvor produktionen foregik i landbruget og industrien.

Visualisering
En teknik der bruges i forbindelse med mentaltr√¶ning, til at forberede sig til at en forest√•ende konkurrence, i forbindelse med tekniktr√¶ning eller at bryde et m√łnster. Hvis en sportsud√łver f.eks. altid bliver sl√•et af en bestemt modstander, kan sportsud√łveren bruge visualisering til at bryde dette m√łnster.

Voldsforebyggelse
N√•r det g√¶lder voldsrisiko, kan en eller flere af f√łlgende forebyggende foranstaltninger v√¶re hensigtsm√¶ssige:
  • Tekniske foranstaltninger, personb√•rne alarmsystemer, alarm og kaldesystemer. TV - overv√•gning
  • Indretningsm√¶ssige foranstaltninger i kontorer, med flugtd√łre m.v. der giver medarbejderen sikkerhed og tryghed
  • Arbejdsorganisatoriske foranstaltninger. Kortere ventetider, bedre visitering, tilf√łrsel af ekstra personale ved visse typer risikofyldt arbejde
  • Uddannelsesm√¶ssige forhold, s√•som samtaleteknik. Frig√łrelses og fastholdelsesteknik, kropssprog m.m.



Y


Yoga
Kraftfulde kropsbevægelser, som kræver koncentration, smidighed og stilhed. Når man er stresset, kan det være rart at have noget fysisk at koncentrere sig om sammen med et beroligende åndedræt. Der findes flere former for yoga, f.eks. power yoga.


Z


Zoneterapi
Zoneterapi best√•r i tryk og massage af zonepunkter under f√łdderne. Zonepunkterne korresponderer med bestemte kropsomr√•der, og p√• denne m√•de kan man p√•virke ubalance i forskellige kropsorganer.


Æ


Ængstelse
Almindelig eller relativ mild form for uro eller frygt, mindre intens end angst.


√Ö


Åndedræt
N√łglen til al afslapning er √•ndedr√¶ttet. Alt for mange tr√¶kker ikke vejret ordentligt, hvilket kommer til udtryk ved at de tr√¶kker vejret overfladisk og meget hurtig. Tag et par dybe ind√•ndinger og m√¶rk forskellen.





COVID-19 - Kursusinformation