APROPOS kommunikation ApS er godkendt og certificeret af Arbejdstilsynet og Danmarks Akkrediteringsinstitution som udbyder af den lovpligtige arbejdsmilj√łuddannelse
Arbejdsskadeforsikring giver underskud

Arbejdsskadeforsikring giver underskud


Det er stadig en skidt forretning at sælge arbejdsskadeforsikringer. For hver 100 kroner, forsikringsselskaberne fik ind i præmieindbetalinger, udbetalte de 110 kroner i erstatning. Og det til trods for, at præmierne steg med 51 procent fra 2003 til 2004.
Ifølge kontorchef Steen Kristiansson, Forsikring og Pension, havde selskaberne i 2004 et underskud på 314 millioner kroner, hvilket svarer til ti procent af præmieindbetalingerne.
 

Resultatet for 2004 viser også, at erstatningsudbetalingerne på arbejdsskadeforsikringer havde en sådan størrelse, at der inden for de opnåede præmieindtægter ikke var dækning for afholdte administrationsomkostninger m.m., siger Steen Kristiansson.

Han finder det store underskud bemærkelsesværdig i betragtning af, at præmierne fra 2003 til 2004 steg med godt en milliard kroner fra 2.140 millioner kroner til 3.226 millioner kroner. Stigningerne var dels begrundet med den reform af arbejdsskadeforsikringsloven, der trådte i kraft 1. januar 2004, dels med det efterslæb, selskaberne har haft på arbejdsskadeforsikringsområdet siden 1990.
I perioden 1990-2003 har arbejdsskadeforsikringsselskaberne udbetalt 2,4 milliarder kroner mere i erstatning, end de fik ind i præmieindtægter.
 
Endnu tør Steen Kristiansson ikke spå om det økonomiske resultat på arbejdsskadeforsikringer i år. Men han vurderer, at den gennemsnitlige stigning i præmierne, der også har fundet sted fra 2004 til 2005 er for lille i forhold til det underskud, som nu er konstateret for 2004.
 
Så selv med uændrede erstatningsudgifter i 2005 kan der forventes et underskud på arbejdsskadeforsikring også i 2005. Dette er naturligvis ikke tilfredsstillende, siger Steen Kristiansson.
 

Tallene for 2004 tillader ikke de helt håndfaste konklusioner om årsagerne til, at der i 2004 blev et underskud på over 300 millioner kroner, men Steen Kristiansson har flere bud på, hvad der samlet har bidraget til de røde tal.

 

Arbejdsskadereformen kan have haft en vis virkning, selv om den ikke er fuldt indfaset. Dommen ved Højesteret i december 2003 om udmålingen af erstatninger for arbejdsskader til folk i fleksjob har også ført til større udbetalinger, og det samme har en dom fra 1998 om erstatning for erhvervsevnetab for arbejdsskaderamte, der i forvejen havde nedsat erhvervsevne, siger Steen Kristiansson.
 

Han tilføjer, at forsikringsselskaberne gennem årene flere gange har forsøgt at tage forholdsregler for at sikre, at der blev en større overensstemmelse mellem præmier og erstatninger.

 

Men der er tale om et lidt ustyrligt område. Vi har bl.a. en stor ekstern medspiller i skikkelse af Arbejdsskadestyrelsen, som både bestemmer art og størrelsen af erstatninger for Arbejdsskader. Dertil kommer, at der af og til falder domme, som har tilbagevirkende kraft og derfor gør det umuligt at forudsige, hvor store erstatninger, der vil blive udbetalt i det kommende år, siger Steen Kristiansson.
 

Når forsikringsselskaberne trods de gentagne underskud stadig udbyder arbejdsskadeforsikringer, hænger det sammen med, at denne type forsikringer er lovpligtige, og at de kan tilbydes til virksomhederne i forbindelse med andre forsikringstyper som f.eks. brandforsikringer og ansvarsforsikringer.




Tilmelding til nyhedsbrev