Arbejdsgivere svigter indsats for bedre arbejdsmiljø

Kilde FTF - sept. 2017
 

Kun hver anden arbejdsmiljørepræsentant får tilbudt den efteruddannelse, som arbejdsgiverne siden 2010 har haft pligt til at tilbyde. Det viser ny, stor undersøgelse fra FTF, som foreslår strammere regler og bøder til arbejdsgiverne.

Det går den helt forkerte vej med arbejdsmiljøet: De sidste fem år er 17 procent flere lønmodtagere blevet psyskisk belastede, og 15 procent flere har fået belastninger på muskel og skelet. Det viser den seneste midtvejsevaluering af målene i den nationale arbejdsmiljøstrategi.
 

Virkeligheden befinder sig dermed langt fra strategiens klare mål på netop de to områder: Andelen af psykisk overbelastede og muskel-skelet-overbelastede lønmodtagere skal falde med 20 procent i perioden 2012-2020.
 

På grund af den kedelige udvikling nedsatte beskæftigelsesminister Troels Lund-Poulsen før sommerferien et ekspertudvalg, der skal komme med anbefalinger til en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats.
 

Kun hver anden får supplerende uddannelse 
Kun 54 procent får af arbejdsgiverne tilbudt den lovpligtige to-dages supplerende efteruddannelse det første år. Inden for finans og forsikring samt dag- og børneinstitutioner sker det endda kun for hver tredje. Alle efterfølgende år skal arbejdsmiljørepræsentanterne tilbydes 1½ dags supplerende efteruddannelse - det sker kun for under halvdelen (44 procent). Det viser undersøgelsen, som er foretaget i samarbejde med 16 af FTF's største medlemsorganisationer. Knap 4.000 arbejdsmiljørepræsentanter fra hele landet har deltaget i undersøgelsen.

Uacceptabelt
Formand for FTF, Bente Sorgenfrey, finder det uacceptabelt, at så stor en del af arbejdsgiverne stadig ikke efterlever de regler, som blev indført i 2010 for at forbedre arbejdsmiljøarbejdet. Hvis arbejdsmiljørepræsentanterne skal kunne yde en indsats, der sikrer et ordentligt arbejdsmiljø, er det afgørende, at de har viden og værktøjer til at forebygge og håndtere arbejdsmiljøproblemer, understreger hun.

"Hvis vi skal have vendt udviklingen, er det lokale arbejde på virksomhederne helt afgørende - med ledelsens og medarbejdernes repræsentanter i arbejdsmiljøorganisationen som omdrejningspunkt. Det er kritisabelt, at mange arbejdsgiverne stadig ikke sørger for at kvalificere arbejdsmiljøarbejdet ved at tilbyde uddannelse", siger Bente Sorgenfrey.
 

Uddannelsesplaner mangler
Når det gælder om at udarbejde de nye lovpligtige uddannelsesplaner for arbejdsmiljørepræsentanter og ledere i arbejdsmiljøorganisationen, står det heller ikke for godt til. Arbejdsgiverne har pligt til at udarbejde en plan ud fra de behov for kompetenceudvikling, der er i virksomheden og arbejdsmiljøorganisationen. Kun 16 procent angiver, at arbejdsgiveren har udarbejdet sådan en plan på deres arbejdsplads.
 

Undersøgelsen viser ellers, at kompetenceudviklingsplanerne virker. Efteruddannelsen opleves meget mere relevant af arbejdsmiljørepræsentanterne, når den er baseret på en plan: 41 procent af dem, der har fået efteruddannelse tilbudt som en del af en kompetenceudviklingsplan, finder uddannelsen meget relevant. Det samme gælder kun 25 procent af dem, der ikke har fået uddannelsen tilbudt som del af en plan.
 

Bøder til arbejdsgiverne 
For at få arbejdsgiverne til at følge reglerne foreslår FTF, at de arbejdsgivere, der ikke tilbyder den supplerende efteruddannelse, skal dømmes en bøde på 5.000 kr pr medlem af arbejdsmiljøorganisationen.

"Det er uforståeligt og meningsløst, at det i dag ingen økonomisk konsekvens har, hvis man som arbejdsgiver vælger at spare penge til supplerende uddannelse og dermed ikke overholder loven", siger Bente Sorgenfrey.

FTF foreslår desuden, at de to supplerende efteruddannelsesdage det første år gøres obligatoriske. I dag er det kun obligatorisk for arbejdsgiverne at tilbyde dem, men ikke obligatorisk for arbejdsmiljørepræsentanter og ledere at deltage. De kan fx have problemer med at få tid til at være på kursus i en presset hverdag.

Det eneste, der i dag kan ske, er, at Arbejdstilsynet opdager, at arbejdsgiveren ikke har tilbudt uddannelsen, og giver påbud om, at det sker fremover. Men dette er i dag en meget sjælden del af Arbejdstilsynets kontrol. FTF foreslår derfor, at Arbejdstilsynet altid, når de er på tilsyn, skal kontrollere, at arbejdsgiveren har tilbudt den supplerende efteruddannelse. FTF opfordrer til, at Ekspertudvalget drøfter FTF's tre konkrete forslag med henblik på at løfte dem ind i lovgivningen.
 

Professor og arbejdsmiljøforsker Peter Hasle Aalborg Universitet vurderer ligesom FTF's formand, at arbejdsmiljøorganisationen spiller en stor rolle for virksomhedernes mulighed for at skabe et godt arbejdsmiljø. Men hvis indsatsen skal være effektiv, er det efter hans vurdering afgørende, at arbejdsmiljørepræsentanter og ledere får løbende efteruddannelse - og her halter det åbenbart slemt, konstaterer han på baggrund af undersøgelsen.

"Det er nødvendigt, at nogen arbejder lokalt med at forbedre arbejdsmiljøet - ellers sker der meget lidt. Men for at kunne arbejde lokalt, må man have de nødvendige kompetencer. Især psykisk arbejdsmiljø kræver løbende efteruddannelse", siger Peter Hasle.
 

Hvor fysiske arbejdsmiljøproblemer ofte kan løses med en éngangsløsning som fx temperaturstyring, markering af kemikalier, sikkerhedsudstyr, nye rengøringsmidler osv., så kan man sjældent løse et psykisk arbejdsmiljøproblem én gang for alle. Problemer med psykisk arbejdsmiljø kræver ifølge Peter Hasle typisk løbende opdatering af aktuel viden. Det kan fx være hvordan man udvikler organiseringen af arbejdet under konstante omstruktureringer og besparelser, det kan være kompetencer ift konfliktnedtrapning i forbindelse med mobning og vold - og det vil næsten altid kræve kompetencer til at gå ind i sociale relationer.

Peter Hasle konstaterer, at reformen fra 2010 ikke bliver brugt, som den var tænkt:

"Det var et kæmpe fremskridt med løbende efteruddannelse - i modsætning til det ene tilbud, man fik tidligere. Nu er der behov for en indsats, der får reformen reelt i spil", siger han.
 

Peter Hasle anbefaler flere ting for at sikre arbejdsmiljøorganisationen de nødvendige kompetencer. På linje med FTF peger han konkret på, at Arbejdstilsynet sammen med parterne i Arbejdsmiljørådet og de fem Branchefællesskaber For Arbejdsmiljø (BFA) skal sætte fornyet fokus på kompetenceudviklingsbehovet, at Arbejdstilsynet skal føre tilsyn med området, og endelig at parterne skal bistå deres medlemmer og hjælpe dem med at få styr på området.