Følg os på Facebook
Kursusoversigt og tilmelding

Idéskabelse


I hverdagen har man ofte brug for at få ideer. Det kan være ideer til hverdagens dilemma på arbejdspladsen eller ideer til at komme videre i en proces, der forekommer fastlåst. I betragtning af, at den menneskelige hjerne består af ca. 100 mia. nerveceller, kan det undre, at det er så svært for os at få nye ideer.

Vi mennesker opfører os relativt ens og reagerer på samme måde over for så mange ting i forhold til de milliarder af kombinationer hjernecellerne kan indgå i. Årsagen skal findes i de fælles påvirkninger, vi udsættes for, den fælles opdragelse, miljø, normer og traditioner, der er med til at træde stadig flere fasttrampede stier i vores hjerne. Vi føler os trygge på disse stier, og de er lette at bruge. Efterhånden bruger vi dem pr. refleks. Vi får en følelse af, at det er det rigtige, vi gør. Hvis vi vil forsøge at skabe nye ideer, må vi væk fra de fasttrampede stier. Vi skal blive kreative. Ordet kreativitet betyder at skabe, og begrebet dækker menneskets evne til at tænke nye tanker og skabe nye ting. Kreativitet er evnen til at gå ud over det sædvanlige.
 
Freud
De kreative ressourcer ligger i det Freud kaldte Id’et, det underbevidste. Derfor kommer ideer ofte, når man sover. Id’et skaber, Ego´et og Superego´et vurderer. Vurderingerne ligger således i det tillærte og erfarede. Hvis man skal kunne få nye ideer, må man ikke skabe og vurdere samtidigt. De to ting - skabe og vurdere - må ikke ødelægge hinanden. Skal man være kreativ sammen med andre, stiller det nogle krav. Først og fremmest skal vi være enige om, at alle besidder kreative evner. Men der kan være mere eller mindre kraftige hindringer for, at vi kan bruge disse kreative evner.
 
  • Vaner og gamle tankemønstre. Man forsøger at løse problemet ved at betræde de sædvanlige stier i hjernen. Vanen er en af de værste fjender for kreativitet.
  • Skøre ideer. Frygten for at dumme sig. Denne frygt er nok den stærkeste forhindring. Jo ældre vi bliver, jo mindre tilbøjelige er vi til at komme frem med dumme og skøre ideer.
  • Kritik og skepsis. I vores kultur er vi tilbøjelige til at sidestille en kritisk og skeptisk holdning med intelligens. Hvis man ikke kan gøre andet, når andre fremsætter en utraditionel idé, kan man altid skyde den ned. 
Det gælder om at skabe et positivt miljø, hvor forudsætninger som gensidig tillid og fælles mål er tilstede. Dette opnås bedst ved at udnytte hinandens ressourcer. Her ser man efter de muligheder, der ligger i de andres ideer og forslag. Konsekvensen er, at man får lyst til at bidrage med ideer - også de mere fantastiske - fordi man ikke bliver stillet til regnskab for de svagheder og vanskeligheder, der normalt følger med nye og originale ideer. Samspillet bliver konstruktivt og kreativiteten høj, og der bliver gode vilkår for den menneskelige vækst og udvikling, som deltagerne ønsker at rammerne skal bringe.
 
I den forbindelse kan det være nyttigt med følgende gode råd: Man må ikke være så bange for en fiasko, at man altid vælger det sikre og kendte. Så bliver det heller ikke succes, det bliver kedeligt og forudsigeligt





Relaterede sider: