JOHARI-vinduet

Når man skal kunne forstå og lede andre mennesker, er det nødvendigt at kende sine egne fordomme og "blinde pletter".

 

I 1955 offentliggjorde Joseph Luft og Harry Ingham en afbildning af personligheden, som de kaldte for JOHARI-vinduet efter deres fornavne.

 

Modellen er et kommunikationsvindue, hvor ruderne er bevægelige og i øvrigt ændrer sig hele tiden, afhængigt af:

Det Kendte Område viser, hvad jeg ved om mig selv, og som andre også ved om mig. Når jeg føler mig tryg og fortrolig med andre og fortæller noget om mig selv, bliver feltet større.

 

De Blinde pletter er det, jeg ikke ved om mig selv, men som andre ved. Det andre kan se, men som jeg ikke selv er klar over. Det kan fx være mit kropssprog, min mimik og min betoning. Det kan også være måden, jeg siger noget på. Men hvis andre siger noget til mig, som jeg ikke var klar over, har de gjort rummet med de blinde pletter tilgængeligt for mig.

 

Det Skjulte område viser, hvad jeg ved om mig selv, men som andre ikke ved. Der kan være forskellige grunde til, at jeg skjuler mig, fx angst for, hvordan andre vil reagere, om de vil synes om mig, men hvis jeg vælger at vise mig noget mere, gør jeg mit skjulte område mindre.

 

Det ukendte område består af viden om mig, som hverken jeg selv eller andre kender noget til. Det kan være skjulte oplevelser fra barndommen, ukendte kræfter og evner, jeg endnu ikke har opdaget. Noget i det ukendte område ligger godt gemt, mens andet kan ligge lige under overfladen og kan blive bevidst for mig gennem møde med omverdenen.