Doglas McGregors Teori X og Y
Douglas McGregor opstillede i 1960´erne den såkaldte X-Y teori. Douglas McGregors teori X & Y er først og fremmest en teori om to modsatrettede menneskesyn og deres indflydelse på "valg" af lederstil. Det er lederstilen, der har indflydelse på motivationen, og McGregors teori er derfor kun indirekte en motivationsteori.
Alle ledere har - bevidst eller ubevidst - en række grundlæggende antagelser om den menneskelige natur. Disse antagelser medfører, at de i deres lederjob typisk foretrækker en lederstil frem for en anden. Der er ikke tale om egentlige ledelsesstrategier, men derimod om præferencer.
McGregor opdelte disse grundlæggende holdninger efter deres to yderpunkter (kontraster) og benævnte dem henholdsvis teori X og teori Y.
Der er således tale om to modsætningsfyldte "teorier" om den menneskelige adfærd.
-
Teori X lederen mener, at mennesket generelt er medfødt dovent, uden ambitioner eller ønske om ansvar, egoistisk, mangler selvdisciplin, ikke tilhænger af forandringer og sandsynligvis modspiller i det organisatoriske arbejde.
-
Teori Y lederen mener derimod, at mennesket er mere vækst- og udviklingsorienteret, ikke nødvendigvis uansvarlig, kan lide at arbejde, kan udøve selvledelse og kan identificere sig med de organisatoriske mål.
Som fremstillet ovenfor synes Mcgregors teori umiddelbart at være produceret efter devisen "overdrivelse fremmer forståelsen" . Et realistisk og mere operationelt billede af ledernes menneskesyn kan ikke indfanges af teorien. Den er da også kun et enkelt begrebsapparat i hele det teorisæt, vi kalder for situationsbestemt ledelse.
Betydning for ledelse
Et menneskesyn svarende til teori X vil typisk medføre en autoritær lederstil - almindeligvis kendetegnet som pisk eller gulerod-metoden. Man kan med fordel skelne mellem hård teori X og blød teori X.
Et menneskesyn svarende til teori X vil typisk medføre en autoritær lederstil - almindeligvis kendetegnet som pisk eller gulerod-metoden. Man kan med fordel skelne mellem hård teori X og blød teori X.
Den hårde teori X baserer sig på magt, tæt kontrol ("tillid er godt, men kontrol er bedre"), mikro-ledelse, trusler eller egentlige straffeforanstaltninger. Lederstilen resulterer ofte i lav produktivitet, fjendtlighed, modstand og i det hele taget meget dårligt arbejdsklima.
Den bløde teori X er den eftergivende ledelsesstil, der med alle midler søger at undgå konflikter samt tilfredsstille alles behov. Det er en ledelsesform, der giver indtryk af harmoni, men som under overfladen fører til apati, ligegyldighed og stadigt større krav for stadigt mindre indsats.
Ledelsesformen kan betegnes som ledelse gennem medarbejderne.
Teori Y lederen derimod tilbyder medarbejderne ansvar, empowerment, udfordringer samt mulighed for personlig udvikling og forudsætter en høj grad af selvledelse.
Ledelsesformen kan betegnes som ledelse sammen med medarbejderne.
Udmøntningen af henholdsvis teori X eller Y synes i øvrigt at fungere som selvopfyldende profetier.
Der eksisterer i de fleste organisationer en myriade af myter, misopfattelser og stereotyper, som tilsammen kan have afgørende negativ indflydelse på den måde, der ledes på. Her tænkes specielt på holdninger til kvinder og nydanskere, men det gælder også mere bredt.
Lederens antagelser af sine medmennesker øver en væsentlig indflydelse på måden at lede på. Derfor er en større bevidsthed om egne fordomme og tilbøjeligheder et første, kritisk step i retning af at kunne stille konstruktive spørgsmål ved eventuelle destruktive antagelser og forestillinger.
Relaterede sider:
- Adizes
- Chris Argyris (1923 - )
- Peter Senge
- Kurt Lewin
- Abraham Harold Maslow
- Mc Clelland
- Mintzberg ledelsesrolleteori
- Edgar Schein
- Steen Hildebrandt
- Virginia Satir (1916- 1988)
- Gregory Bateson (1904 - 1980)
- Patch Adams
- John Grinder og Richard Bandler
- Fritz Perls (1893 - 1970)
- Milton H. Erickson (1902-1980)
- David Kolb (Læringsteoretikeren)
- Adizes
Ledelsesteorier, læs her bl.a. om
Læs også her om
Læs mere om pædagogiske teorier
