David Kolb (Læringsteoretikeren)

 
Professor David Kolb (amerikansk psykolog -  og Ph.d., Professor ved Harvard Universitet og omtalt som læringsteoretikeren), har beskrevet læring som en cirkulær proces.

Når vi lærer noget, gør vi det igennem forskellige aktiviteter.
Vi indhenter viden gennem oplevelser eller ved at blive præsenteret for forskellige begreber og modeller, og vi omdanner denne viden ved at tænke over den eller ved at prøve den i forhold til vores omverden.

Læring indeholder altså elementer som:
  • Konkrete oplevelser
  • Refleksion/eftertanke og observation
  • Abstrakt begrebsliggørelse
  • Aktiv afprøvning/eksperimenteren

 

David Kolb fastslår, at læreprocessen ikke er ens for alle. Vi udvikler en forkærlighed for at få og omdanne viden på bestemte måder – en bestemt læringsstil. Læringsstilen er formet gennem tidligere oplevelser med læring og undervisning og siden præget af uddannelsesforløb og arbejdsliv.

En persons læringsstil er ikke et fast personlighedstræk, men et mønster, der udvikler sig hele livet.

Med pædagogen John Dewey og psykologerne Jean Piaget og Kurt Lewin som udgangspunkt, udviklede David Kolb sin teori om Experiential Learning.

I Kolbs univers er læring bl.a. kendetegnet ved følgende:

  • Læring er en proces; ikke et resultat.
  • Læring er en sammenhængende proces – baseret på erfaring
  • Læring opstår i feltet mellem forventning og erfaring. Læring er således en slags 'igen-læring' eller 'om-læring'
  • Læring involverer udveksling mellem person og omgivelser
  • Læring er en proces, der udvikler erkendelse
  • Læring er en helhedspræget tilgang til verden – og omfatter derfor både tænkning, følelse, perception og handling

 

David Kolb udtaler, at "læring kan bedst forstås som en proces, ikke som et produkt".
 
Ud fra Kolbs læringscirkel bliver det vigtigt hele tiden at tilrettelægge undervisningen og stoffet, så det så vidt muligt kan behandles såvel praktisk som teoretisk. Derudover medfører læringsbegrebet følgende "nye" initiativer:
 
  • En stor grad af deltagerstyring
  • Undervisningsdifferentiering
  • Personlig lærestil, dvs. den enkelte gives mulighed for at lære på egen måde
  • Erfaringsbasering,atelevens/deltagerens egne erfaringer inddrages i vid udstrækning i undervisningen
  • Problemorientering, der arbejdes i undervisningen med virkelighedsnære problemstillinger
  • Helhedsorientering, stoffet tilrettelægges, så eleven får mulighed for at opleve elementernes indre sammenhæng.





Relaterede sider: