Følg os på Facebook
Kursusoversigt og tilmelding

Rygeforbuddet rykker udenfor

Virksomheder, hospitaler og uddannelsessteder tager nu rygeloven skridtet videre og lader smøgforbuddet gælde under åben himmel. »Jeg skal love for, at det er gået stærkt,« siger professor om loven, der har sprængt sine egne rammer.


Først forbød Folketinget røg på cafeer og restauranter. Så bad danskerne deres rygervenner om venligst at gå udenfor. Nu er rygeforbuddet så også ved at rykke udenfor. Helt af sig selv.
Man ser det så småt i bybilledet. Tag nu de fem trin op ad stentrappen til hovedindgangen på Københavns VUC. Øverst oppe, tæt ved døren, står et sandwichskilt, der viser en rygende smøg omkranset af en tyk, rød cirkel med en streg hen over: »Ophold og rygning på trappen er ikke tilladt,« står der på skiltet, som i øvrigt er omkranset af udtrådte skodder.

Tag virksomhederne som eksempel. Da rygeforbuddet kom i august 2007, begyndte man for alvor at sende de rygende ansatte udenfor. Nu bliver mange af dem gennet hen til afsidesliggende lokaliteter på matriklen:
»Mange virksomheder har flyttet rygeområderne hen til et sted, så det ikke irriterer andre, og så det ikke er så synligt i det hele taget. Det kan sende et dårligt signal til kunder og samarbejdspartnere om, hvor effektiv man er på den virksomhed,« siger Rikke Ørum, chef for HR og arbejdsmiljø i Dansk Erhverv.
 

Røg ved tog og busser

Rikke Ørum henviser til en undersøgelse fra 2009, der viste, at hver syvende virksomhed dengang havde totalt rygeforbud på matriklen. Ifølge Rikke Ørum er det tal kun steget siden.

Hos Kræftens Bekæmpelse har man også hørt om tendensen til, at det bliver forbudt at ryge specifikke steder under åben himmel.

For eksempel beder en række sygehuse nu ansatte og patienter om at gå helt uden for grunden, hvis nikotintrangen banker på, fortæller Inge Haunstrup Clemmensen, der er overlæge og projektchef i Kræftens Bekæmpelse.

Hun kunne også godt tænke sig, at det blev forbudt at ryge på steder, hvor mange mennesker er samlet - f.eks. ved busstoppesteder eller på togperroner.

»Det ville da være nemmere, hvis man selv havde så meget pli, at man trak væk, mens man røg. Men der kan lovgivning flytte folk lidt hurtigere,« siger hun.


I DSB får man hver måned omkring fem klager fra kunder, der er trætte af at møde en mur af røg, når de træder ind på en perron. Salgsdirektør Anne-Lise Bach Sørensen fortæller, at man derfor overvejer muligheden for at lave deciderede rygeafsnit.

»På den måde får vi flyttet rygerne lidt længere ud i den fri luft,« siger hun.

DSB har ingen tidsplan for, hvornår perroner bliver rygeopdelt, men »det kommer hen ad vejen. Det er kun et spørgsmål om hvornår,« siger Anne-Lise Bach Sørensen.


Vi overtilpasser os

Egentlig står der i rygeloven kun en enkelt paragraf om rygning udendørs. Den forbyder smøger på områder, der er tilknyttet børneinstitutioner og skoler. Ellers er der ikke et ord at læse om udendørsarealer. Alligevel har godt halvdelen af danskerne svaret i en undersøgelse for Mandag Morgen, at de går ind for at forbyde røg på steder, hvor mange mennesker er samlet - f.eks. stadions eller gågader.


Professor ved Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen, der bl.a. har forsket i danskernes forhold til landets love, ser det som et udtryk for en rullende helsetrend og en større intolerance over for rygerne. Han er overrasket over, hvordan danskerne har sprængt rammerne for rygeloven, som i sin ordlyd er relativt begrænset i forhold til mange andre lande.

»Generelt er danskerne et regerligt folk, der er indstillet på at overholde lovene,« siger han om danskernes lovmoral:

»Men der er også klare tendenser til, at man lige vejer reglerne på vægten i forhold til, hvad man mener er ret og rimeligt - f.eks. med fartgrænserne. Her er så et helt tredje eksempel, hvor vi faktisk overtilpasser os. Jeg skal love for, at det er gået stærkt,« siger han.