APROPOS kommunikation ApS er godkendt og certificeret af Arbejdstilsynet og Danmarks Akkrediteringsinstitution som udbyder af den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse
Tidsforløb over ændringerne i AM-loven 2020

Tidsforløb over ændringerne i AM-loven 2020 - 2021

Loven trådte i kraft den 1. januar 2020, men en del af bestemmelserne gælder først fra den 1. september 2020 eller senere. Alle ændringer i arbejdsmiljøloven vil fremgå af en lovbekendtgørelse, der offentliggøres i slutningen af februar 2020. 

De fleste ædringer i AM-loven trådte i kraft 1. januar 2020. Det er værd at bemærke, der er nogle regler, der først træder i kraft 1. september 2020, 1. april 2021 og 1. september 2021.


Loven trådte i kraft den 1. januar 2020
Reglerne om gebyr for særligt tilsyn skal gælde fra 1. september 2020, ændringen af rådgivningspåbud fra den 1. april 2020 og de større grundbøder for materielle overtrædelser fra den 1. september 2021

Ifølge ministeren kommer der også en bekendtgørelse om det psykiske arbejdsmiljø.
Lovændringen udmønter først og fremmest en oprydning i de gamle regler på arbejdsmiljøområdet, så reglerne bliver mere forståelige for arbejdsgiverne. Med lovændringen har man derfor forsøgt at fjerne unødige sproglige og forståelsesmæssige vanskeligheder.
Bekendtgørelsen giver anledning til konsekvensændringer i ni andre Bekendtgørelser. Efter planen træder bekendtgørelserne i kraft i sommeren 2020.

Her er et overblik over den samlet nye arbejdsmiljølov, læs mere her.

  • Med den nye opdatering af Arbejdsmiljøloven (AM-loven) vil der også nu komme langt større fokus på det psykiske arbejdsmiljø, som for første gang får sin egen bekendtgørelse.
  • Denne bekendtgørelse vil gøre reglerne tydeligere for både arbejdstagere og arbejdsgivere.
  • Der vil også blive ryddet op i andre gamle regler og vejledninger inden for hele arbejdsmiljøområdet, så det bliver lettere for den enkelte virksomhed at styrke arbejdsmiljøet. 

Lovforslaget indeholder blandt andet ændringer af arbejdsmiljøloven på følgende områder:
 

  • Der skal laves konkrete måltal for arbejdsmiljøindsatsen på brancheniveau.
  • Med aftalen vil der også komme øget fokus på det psykiske arbejdsmiljø, som for første gang får sin egen bekendtgørelse. Det vil gøre reglerne tydeligere for både arbejdstagere og arbejdsgivere.
  • Der indføres mulighed for aftaler om forbedring af arbejdsmiljøet.
  • Rådgivningspåbud ændres til kompetencepåbud, så det tager højde for virksomhedernes forskellige behov for kompetenceopbygning.
  • Reglerne gøres mere tydelige og klare.
  • Herudover indføres der også med virkning fra 1. september 2020 mulighed for, at Arbejdstilsynet kan indgå aftaler med en arbejdsgiver om forbedring af arbejdsmiljøet og om – inden for en aftalt frist – at løse et konkret arbejdsmiljøproblem. På den måde undgår arbejdsgiveren (i første omgang) at få en afgørelse fra Arbejdstilsynet vedrørende de konstaterede problemer.
  • Ministeren bemyndiges til at indføre gebyr for skærpet tilsyn.
     Denne ændring træder også i kraft den 1. september 2020, og størrelsen af gebyret vil blive fastsat ved bekendtgørelse. Det fremgår af forarbejderne, at det forventes, at Arbejdstilsynets gennemsnitlige omkostninger til et tilsynsforløb i 2020 vil udgøre omkring 10.000 kr.
  • Bøder ved alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljøloven skærpes med virkning fra den 1. september 2020
    En skærpelse af bødeniveauet ved overtrædelser af arbejdsmiljøloven, som medfører alvorlige personskader, eller som har døden til følge. Herudover skærpes bødeniveauet i situationer, hvor der er tale om gentagne grove overtrædelser af arbejdsmiljøloven. Det forventes, at Arbejdstilsynets gennemsnitlige omkostninger til et tilsynsforløb i 2020 vil udgøre omkring 10.000 kr.
  • Grundbøden for materielle overtrædelser af arbejdsmiljøloven forhøjes. 
    Prisen for overtrædelse kendes ikke på nuværende tidspunkt. Som det er i dag er en bøde til arbejdsgivere bliver sammensat af flere elementer. Først fastsættes en ”grundbøde”. ”Grundbøden” for materielle overtrædelser er (i dag) normalt 20.000 eller 40.000 kr. afhængig af, hvor grov overtrædelsen er.
    Grundbøden for den milde overtrædelse stiger fra 20.000 til 24.600.



Tilmelding til nyhedsbrev