APROPOS kommunikation ApS er godkendt og certificeret af Arbejdstilsynet og Danmarks Akkrediteringsinstitution som udbyder af den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse
Ny dom fra EU-Domstolen om registrering af arbejdstid

Ny dom fra EU om registrering af arbejdstid

EU-Domstolen har den 14. maj 2019 afsagt en dom,  som nu slår fast at arbejdsgiverne i alle EU-lande skal registrere alle medarbejderes arbejdstid. Dommen bekymrer arbejdsgivere. Arbejdsgiveren forpligtes til at oprette et pålideligt og tilgængeligt system til registrering af den enkelte medarbejders daglige arbejdstid.


EU-Domstolen bestemte i dom af den 14. maj 2019, at medlemsstaterne skal sikre, at arbejdsgiverne opretter et system, der kan måle længden af hver enkelt arbejdstagers arbejdstid. Det sker for at sikre arbejdstagernes rettigheder, som de er beskrevet i EU’s arbejdstidsdirektiv, som er implementeret i dansk lov siden 2003. (arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF))

Tidligere har det været sådan, at medarbejderens skulle bevise, hvis arbejdstiden ikke blev overholdt. Men med den nye dom om tidsregistreringen er bevisbyrden ikke længere hos medarbejderen, men er nu lagt over til arbejdsgiveren.

EU-Domstolen sender klart signal om, at regler ikke i sig selv er nok – men,at det  også er nødvendigt ,at indføre kontrol med, at reglerne rent faktisk bliver overholdt på arbejdspladserne.
 

Omdrejningspunktet for sagen var reglerne i arbejdstidsdirektivet, hvoraf det blandt andet fremgår, at medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger i forhold til at sikre at:
 

  • alle medarbejdere får en minimumshvileperiode på 11 sammenhængende timer inden for hver 24-timersperiode.
  • at den gennemsnitlige arbejdstid i løbet af en 6-dagesperiode ikke overstiger 48 timer, inklusive overarbejde.



Tilmelding til nyhedsbrev