Nye arbejdsmiljøregler

Nyt fra arbejdsmiljøområdet – det skal du kende til!

 

Mens mange har nydt sommerferien, er der trådt en række nye regler i kraft, som har betydning for både arbejdsgivere og medarbejdere. Her får du et overblik over de vigtigste ændringer - og hvordan I kan arbejde aktivt med dem i jeres arbejdsmiljøorganisation (AMO).

 

✅ Skærpede bøder fra 1. juli 2025

Folketinget har vedtaget en ændring af arbejdsmiljøloven, som betyder, at bøderne for overtrædelser stiger med 50 %. Grundbøderne vil fremover ligge på henholdsvis 36.900 kr. og 66.900 kr., afhængigt af overtrædelsens alvor. Ved særligt grove tilfælde kan bødeniveauet forhøjes yderligere.

 

✅ Klager med samtykke – ny mulighed

Fra 1. juli 2025 kan personer, der indgiver en arbejdsmiljøklage, vælge at give samtykke til, at Arbejdstilsynet må bruge oplysninger, billeder og video i det videre tilsynsarbejde. Det giver mulighed for mere åbenhed og styrket indsats - samtidig med at klagerens identitet fortsat er beskyttet, medmindre andet ønskes.

 

✅ Bedre boligforhold for ansatte

En ny lov skal sikre ordentlige boligforhold for ansatte, der får stillet bolig til rådighed. Arbejdstilsynet vil fremover føre tilsyn med, om boligerne lever op til en række krav - en vigtig styrkelse af medarbejdernes rettigheder.

 

✅ Klarere og mere relevante AT-vejledninger

Arbejdstilsynet har igangsat en oprydning i vejledningerne. Målet er færre, mere præcise og relevante dokumenter, som gør det lettere at navigere i reglerne og finde den information, man har brug for.

 

✅ Arbejdsmiljøcertifikater udfases

Lovgivningen lægger op til, at ordningen med anerkendte arbejdsmiljøcertifikater afskaffes. Det betyder, at virksomheder, der tidligere har haft certifikat, ikke længere vil være fritaget fra Arbejdstilsynets grundtilsyn. Fremover skal alle virksomheder leve op til kravene - uanset certificering.

 

 

Få hjælp til at omsætte lovgivningen i praksis

 

Vi ved, at ny lovgivning kan rejse spørgsmål - og at det kræver tid og viden at omsætte reglerne til god praksis. Derfor tilbyder vi også kurser, møder og temadage, hvor vi går i dybden med, hvordan (AMO) arbejdsmiljøorganisationen kan arbejde aktivt og strategisk med de nye regler.

 

Her får I:

  • Overblik over de seneste lovændringer
  • Konkrete værktøjer til hverdagen
  • Inspiration og sparring med andre i samme rolle Uanset om I er nye i arbejdsmiljøarbejdet eller har mange års erfaring, er der noget at hente - og vi sørger for, at stemningen er både faglig og uformel.

 

Se kursuskalenderen her

 

 

 

 

vidensbank om arbejdsmiljø

Brug for mere viden om arbejdmsiljø?

 

Vi samlet en omfattende vidensbank, hvor du kan finde al den information, du behøver for at komme godt i gang - det er helt gratis! I vidensbanken finder du bl.a.:

  • Råd og vejledning om, hvordan du bedst håndterer risikovurdering og arbejdsmiljøspørgsmål.
  • Skabeloner og værktøjer til at dokumentere og rapportere arbejdsskader og risici.
  • Best practices og tips fra erfarne arbejdsmiljørepræsentanter, der har stået i dine sko.

 

Du kan tilgå vidensbanken når som helst, og den er fyldt med nyttige ressourcer, der bl.a. hjælper dig med at navigere i din nye rolle i AMO.

 

Gå til vidensbanken

 

 

 

 




Relaterede sider:

Tilmelding til nyhedsbrev