Hviletid og undtagelser – Hvad gælder, og gælder det for dig? 

Hviletid i Danmark – få undtagelser, skærpede krav
 

Bekendtgørelse nr. 881 af 2024 – skærpede regler om hvile og fridøgn

Bekendtgørelse 881 opdaterede de tidligere regler om arbejdstid og hvile og tilpassede dansk lovgivning til EU-Domstolens afgørelse C-477/21. Den slog fast, at den daglige hvile på 11 sammenhængende timer er en ufravigelig rettighed, som ikke må overlappe med den ugentlige fridøgn. Samtidig blev det præciseret, at fravigelser kun er lovlige i særligt definerede situationer – fx ved holddrift, landbrugsarbejde eller udsalg – og at generelle aftaler om nedsættelse af hviletid ikke længere er tilladt. Tidligere praksis med “op til 10 gange om måneden” blev dermed ophævet.
 

Bekendtgørelse nr. 1108 af 2025 – samlet og skærpet arbejdsmiljølov

Bekendtgørelse 1108 viderefører og samler reglerne i én arbejdsmiljølov, med tydeligere krav til dokumentation og beskyttelse. Den fastslår, at kompenserende hvile skal gives umiddelbart efter arbejdet – ikke blot “snarest muligt”. Rådighedstjeneste tæller kun som hvile, hvis den ansatte reelt kan koble af. Der indføres særregler for løsarbejdere, pasningsopgaver og visse ledende medarbejdere, men undtagelser kræver konkret vurdering og må kun ske, hvor loven udtrykkeligt tillader det. Fravigelser skal være skriftligt dokumenteret og baseret på overenskomst – individuelle aftaler er ikke tilstrækkelige.

Her får du et samlet overblik over regler og undtagelser, som kan være relevante i din rolle – baseret på bekendtgørelse nr. 881 samt 1108 samt EU-Domstolens afgørelse C-477/21 og AT-vejledning nr. 5.01.1-1.

Lovgrundlaget
 

Baggrund og udvikling

Bekendtgørelse nr. 881 fra juni 2024 opdaterede tidligere regler (nr. 324 af 2002 og nr. 611 af 2003) og gennemførte dele af EU-direktiv 2003/88/EF om arbejdstidens tilrettelæggelse. Den blev samtidig tilpasset EU-Domstolens afgørelse C-477/21, som fastslår, at den daglige hvile er en selvstændig og ufravigelig rettighed, der ikke må overlappe med den ugentlige hvile.

I sommeren 2025 trådte bekendtgørelse nr. 1108 i kraft – en ny og samlet arbejdsmiljølov, der viderefører og strammer reglerne om hvile og fridøgn. Den gør op med tidligere gråzoner og sikrer, at rettighederne ikke bare står på papiret, men mærkes i praksis.

Det er nu tydeligt fastlagt, at hvis der sker fravigelse fra den normale hvile, skal den kompenserende hvile gives umiddelbart efter arbejdet – ikke blot "snarest muligt", som tidligere praksis tillod. Formålet er at sikre, at kroppen og hovedet får den nødvendige pause, når behovet opstår.

Dernæst bliver det tydeligere, at rådighedstjeneste ikke nødvendigvis tæller som hvile, især hvis du skal være fysisk til stede og klar til at rykke.
Hvile er ikke bare at vente – det er at kunne koble helt af.
 

Der er også kommet nye undtagelser, som gælder løsarbejdere ved lastning og losning – dem, der arbejder på havne eller med tunge løft i korte perioder. De får deres egne særregler, som ministeren kan fastsætte.
 

Og så er der en vigtig præcisering for dem, der arbejder med pasning af mennesker, dyr og værdier – fx plejehjem, dyrehold eller vagtarbejde. Her kan fridøgnet udskydes, men det skal erstattes med frihed senere. Det handler om at sikre kontinuitet, men også om at passe på dem, der passer på andre.

Til sidst bliver det understreget, at ledende medarbejdere og selvtilrettelæggere, som i høj grad selv planlægger deres arbejde, kun er undtaget fra reglerne om hvile og fridøgn, hvis det er fastlagt af ministeren. Det betyder, at man ikke automatisk er fritaget, bare fordi man har ansvar eller fleksibilitet. Der skal foretages en konkret vurdering af, om arbejdstiden reelt er selvtilrettelagt – og det kræver, at medarbejderen har frihed til selv at bestemme, hvad der skal laves, hvornår og hvor, uden styring udefra.

Kort sagt: bekendtgørelse 1108 gør reglerne mere tydelige, mere beskyttende og mere konkrete. Den fjerner gråzoner og sikrer, at hvile ikke bare er en rettighed på papiret – men noget, der skal mærkes i kroppen.
 

Hovedregel: 11 timers daglig hvile

Alle ansatte har ret til 11 sammenhængende timers hvile inden for hver 24-timers periode. Denne rettighed kan ikke fraviges ved aftale, og den kan ikke opvejes af længere ugentlig hvile. Undtagelser – kun hvor loven udtrykkeligt tillader det

Hviletiden kan nedsættes til minimum 8 timer, men kun i følgende klart definerede situationer:

Holdskifte i flerholdsdrift
Ved ordinært eller ekstraordinært holdskifte, hvor der er fast tilknytning til et bestemt hold.

Ordinært: Hele holdet skifter

Ekstraordinært: En enkelt person skifter hold 

• Kun lovligt, hvis holdet udgør en fast personkreds

Landbrugsarbejde
Hviletiden kan nedsættes op til 30 dage pr. kalenderår

Regnskabsopgørelse og udsalg
Tilladt op til 14 dage pr. kalenderår

Butikker og lagre før jul
Tilladt i de sidste 14 dage før juleaften

Mødevirksomhed og kulturelle arrangementer
Tilladt op til 20 gange pr. kalenderår, og kun hvis nævnt i bilaget til bekendtgørelsen

• Gælder fx lærere, præster, eller ansatte med kontakt til borgere i aftentimerne

§ 6 – Ledende eller selvtilrettelæggende funktioner
Undtagelsen gælder, hvis arbejdstiden ikke måles eller fastsættes, og den ansatte har ledelsesansvar eller træffer selvstændige beslutninger.

Det omfatter fx højtstående ledere, der har reel frihed til selv at tilrettelægge deres arbejdsdag – både hvad angår indhold, tid og sted.
De er ikke bundet af faste mødetider eller detaljerede instruktioner, men kan selv:

• Bestemme hvornår de arbejder
• Vælge hvilke opgaver de prioriterer
• Afgøre hvordan og hvor arbejdet udføres

Undtagelsen gælder også visse eksperter, erfarne senioradvokater og visse akademikere, der har betydelig frihed til at planlægge deres arbejde. ? Bemærk: Undtagelsen gælder kun, hvis arbejdstiden som helhed ikke måles eller styres udefra. Delvis autonomi er ikke tilstrækkeligt.

En nylig faglig voldgiftssag har desuden fastslået, at 28.000 akademikere ansat i staten ikke kan anses som selvtilrettelæggere. Kendelsen slog fast, at selv special- og chefkonsulenter med stor faglig frihed ikke automatisk er undtaget fra arbejdstidsreglerne. Der skal foretages en konkret vurdering af, om arbejdstiden som helhed er selvtilrettelagt - og det kræver, at medarbejderen reelt kan planlægge hvad der skal laves, hvornår og hvor uden styring udefra.
 

 § 29a – Hjemmearbejde under serviceloven

Hviletid og fridøgn kan fraviges, hvis den ansatte yder:

• Personlig hjælp og pleje
• Hjælp til praktiske opgaver i hjemmet
• Kun hvis hjælpen ydes til en nær pårørende i samme husstand, og den ansatte er udpeget af modtageren

§ 16 – Rådighedstjeneste

Hviletiden anses ikke for opfyldt, hvis rådighedstjenesten har en sådan karakter, at formålet med hvile forspildes.

Kompenserende hvile og beskyttelse
Ved enhver fravigelse af hviletid eller fridøgn skal der:

• Ydes kompenserende hvile i umiddelbar forlængelse af arbejdet
• Hvis dette undtagelsesvist ikke er muligt, skal der ydes passende beskyttelse
• Se §§ 12, 27 og 32

​Nye regler om arbejdstid og ændrede regler om hvileperiode pr. 1. juli 2024

• Når der sker fravigelse af kravet om 11 timers sammenhængende hvileperiode i døgnet, skal der ydes kompenserende hvileperiode
• Arbejdstilsynet har hidtil vejledt om, at den kompenserende hvileperiode skal ydes ”snarest muligt”. Det vil nu ikke længere være tilstrækkeligt.
• Fremover skal den kompenserende hvileperiode gives i umiddelbar forlængelse af det arbejde, der udløser retten til kompenserende hvileperiode. 
• Det gælder alle former for fravigelser, både de konkrete fravigelsesmuligheder, der er beskrevet i bekendtgørelsen, dispensationsmulighederne og aftale-mulighederne.

Dokumentation
Fravigelser skal dokumenteres skriftligt - notering i tilsynsbog er ikke længere tilstrækkelig. Se §§ 5 og 24

Hvad er bortfaldet?
Tidligere praksis med generelle aftaler om nedsættelse af hviletid -

• Op til 10 gange om måneden eller 45 gange om året – er ikke længere lovlig.
• Bekendtgørelse nr. 881 indeholder ingen bestemmelser, der tillader generel nedsættelse af hviletiden til 8 timer.
• Dette følger direkte af EU-Domstolens afgørelse C-477/21

Hvile og fridøgn - hvad må fraviges og hvordan

Alle ansatte har ret til 11 timers daglig hvile og ét ugentligt fridøgn. Disse rettigheder er beskyttet af både EU-direktiv og dansk lov – og kan kun fraviges, hvor loven udtrykkeligt tillader det.

Fravigelser kræver:

• En overenskomst eller kollektiv aftale

• En organiseret arbejdsgiverpart og fagforening

• En tillidsrepræsentant eller lokal repræsentation

• En skriftlig og dokumenteret aftale

Man kan fx aftale:

• Hvile nedsat til 8 timer ved holddrift eller særlige arbejdsformer

• Fridøgn omlagt, så der kan gå op til 12 døgn mellem to fridøgn

• Udskydelse af fridøgn ved pasning af mennesker, dyr eller værdier

Men: Individuelle aftaler mellem chef og medarbejder er ikke nok. Tidligere praksis med generelle fravigelser – fx "10 gange om måneden" – er ikke længere lovlig.

Kort sagt

Reglerne om hvile og fridøgn er blevet tydeligere, strammere og mere beskyttende.
Fravigelser kræver formelle aftaler og dokumentation - og hvile skal gives, når kroppen har brug for det, ikke når kalenderen tillader det.

Hvad gør du hvis du er i tvivl. 

Er du usikker på, om du er omfattet af undtagelserne, så er der hjælp at hente. Du bør:

• Tage en indledende dialog med din leder eller HR-afdeling – de kan hjælpe med at afklare interne retningslinjer, men har sjældent fuldt kendskab til bekendtgørelsens detaljer

• Kontakte din fagforening for rådgivning om rettigheder, undtagelser og dokumentationskrav

• Henvende dig til din arbejdsgiverorganisation, hvis du er arbejdsgiver eller sidder med ansvar for planlægning

• Søge vejledning hos eksperter i arbejdstid og arbejdsmiljø, fx Arbejdstilsynet eller APROPOS Kommunikation

Det er bedre at få afklaret tvivl end at antage - og med den opdaterede lovgivning er korrekt dokumentation og anvendelse vigtigere end nogensinde.

Træder i kraft den 1. juli 2024
Beskæftigelsesministeriet
Ane Halsboe-Jørgensen