Om vejledningen om arbejdsstedets indretning

Denne AT‑vejledning forklarer, hvordan Arbejdstilsynet fortolker udvalgte arbejdsmiljøregler om arbejdsstedets indretning.

Arbejdsstedets indretning handler om, hvordan arbejdsstedet skal være udformet og indrettet, så arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
 

Vejledningen gennemgår ikke alle regler på området. Den fokuserer på de bestemmelser, hvor der typisk er behov for at uddybe:

• hvordan Arbejdstilsynet forstår reglerne

• og hvordan Arbejdstilsynet administrativt praktiserer dem i tilsyn og afgørelser

Når vejledningen beskriver administrativ praksis, betyder det, at Arbejdstilsynet vurderer, at den nævnte fremgangsmåde eller det nævnte niveau er i overensstemmelse med reglerne. Det udelukker ikke, at andre løsninger også kan være lovlige. Det afhænger altid af en konkret vurdering i den konkrete situation.

Vejledningen omfatter fortolkning og administrativ praksis inden for:

• Indretning af faste arbejdssteder

• Indretning af skiftende arbejdssteder

Hvis man ønsker et samlet overblik over alle regler om arbejdsstedets indretning, skal man orientere sig i lovgivningen - primært:

• Bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning

• Bekendtgørelse om skiftende arbejdssteders indretning

Vejledningens målgruppe

Reglerne om arbejdsstedets indretning gælder for alle ansatte i virksomheden — uanset:

• ansættelsesform

• ansættelsens varighed

• om man er projektansat, elev, vikar eller har løsere tilknytning

Arbejdsledere er også omfattet af begrebet ansatte.

Vejledningen er primært rettet mod arbejdsgivere, fordi arbejdsgiveren har pligten til at sikre, at arbejdet er:

• sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt

• og i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen

Men også:

• arbejdsledere

• arbejdsmiljøorganisationen

• og andre ansatte, der arbejder med arbejdsmiljø er relevante målgrupper

.   Arbejde udendørs       1.1.   Hensynet til sikkerhed og sundhed ved arbejde udendørs       1.2.   Beskyttelse mod vejrliget   2.   Passende værn       2.1.   Sikring mod passende værn   3.   Udstyr til førstehjælp       3.1.   Passende udstyr samt fornødne hjælpemidler   4.   Færdselsveje og -arealer       4.1.   Færdselsveje og -arealer       4.2.   Placering af færdselsveje for kørende i forhold til gående færdsel   5.   Flugtveje       5.1.   Tilstrækkeligt antal flugtveje og nødudgange       5.2.   Nødudgangsdøre og -porte   6.   Arbejdsrum       6.1.   Indretning af arbejdspladser   7.   Dagslys og udsyn til omgivelserne       7.1.   Dagslystilgang       7.2.   Udsyn til omgivelserne   8.   Akustik       8.1.   Arbejdsrummets akustik   9.   Temperatur       9.1.   Temperatur i arbejdsrum       9.2.   Stærk hede og kulde   10.   Velfærdsforanstaltninger på faste arbejdssteder       10.1.   Tilstrækkeligt antal velfærdsforanstaltninger på faste arbejdssteder   11.   Velfærdsforanstaltninger ved skiftende arbejdssteder       11.1.   Passende afstand til velfærdsforanstaltninger

 

Kapitel 1 – Arbejde udendørs

1.1. Hensynet til sikkerhed og sundhed ved arbejde udendørs

Hensynet til sikkerhed og sundhed ved arbejde udendørs er reguleret i bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning, hvor der gælder følgende:

 

”Hvor hensynet til sikkerhed og sundhed gør det påkrævet, skal arbejdsstedet være indrettet, så arbejde, der ikke efter sin art er udendørs, kan foregå i forsvarlige arbejdsrum, medmindre dette vil være åbenbart urimeligt eller uhensigtsmæssigt. ” Hjemmel: bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning, § 9, stk. 1

 

Hvor hensynet til sikkerhed og sundhed gør det påkrævet, skal arbejdsstedet være indrettet, så arbejde, der ikke efter sin art er udendørs, kan foregå i forsvarlige arbejdsrum. Hensynet til sikkerhed og sundhed kan fx gøre det påkrævet, at arbejdet skal udføres i forsvarlige arbejdsrum, hvis det udendørs arbejde indebærer en risiko for nedkøling af kroppen på grund af vejrliget, herunder blæst, nedbør og temperaturforholdene.

 

Der er ikke krav om, at arbejdet skal udføres indendørs, hvis det vil være åbenbart urimeligt eller uhensigtsmæssigt. Det kunne fx være tilfældet ved arbejde med store konstruktioner som på skibsværfter. I disse tilfælde må sikkerheden og sundheden ved det udendørs arbejde varetages på anden vis, fx ved en inddækning og overdækning af arbejdsstedet, samt ved at de ansatte anvender en passende beklædning, der passer til arbejdet og vejrliget.
 

1.2. Beskyttelse mod vejrliget

Foranstaltninger til beskyttelse mod vejrliget er reguleret i bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning, hvor der gælder følgende:

 

”Ved arbejde, der foregår udendørs i længere perioder, skal foranstaltninger til beskyttelse af de ansatte mod vejrliget, fx telt, halvtag eller skur, etableres i det omfang, det efter omstændighederne er rimeligt. ” Hjemmel: bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning, § 9, stk. 2

 

Det accepteres, at arbejdsopgaver, der ikke efter sin art er udendørs, er henlagt til det fri, hvis de udføres lejlighedsvist og kortvarigt af de ansatte. Som eksempel herpå kan nævnes, at ansatte foretager rensning af redskaber o.l., som de ansatte selv har haft i brug, eller at de vasker deres tjenestebil udendørs. Også her gælder det, at hensynet til sikkerhed og sundhed (jf. § 9, stk. 1) kan varetages ved eksempelvis en inddækning og overdækning af arbejdsstedet, samt ved at de ansatte anvender en passende beklædning, der passer til arbejdet og vejrligsforholdene.

Det kræves ikke, at foranstaltningerne i form af fx telt, halvtag eller skur opfylder kravene til arbejdsrum.

Kapitel 2 – Passende værn

2.1. Sikring med passende værn

Sikring med passende værn er reguleret i bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning, hvor der gælder følgende:

 

”Færdselsveje og -arealer, der er hævet over tilstødende arealer, skal være forsynet med passende værn. ” Hjemmel: bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning, § 13, stk. 2

 

Bestemmelsen skal læses i sammenhæng med bekendtgørelsens § 10, stk. 4, der fastsætter, at områder, hvor der kan være risiko for nedstyrtning eller nedstyrtende genstande, skal sikres ved indhegning, overdækning eller anden passende foranstaltning.

Ved passende værn forstås således tiltag, der effektivt beskytter imod, at personer kan styrte ned eller kan blive ramt af nedstyrtende genstande. Kravet gælder, hvis der er risiko for tilskadekomst.
 

Det er Arbejdstilsynets administrative praksis, at i situationer, hvor et værn vil umuliggøre uhindret og nødvendig færdsel, skal der ved færdselsveje og -arealer, der er hævet over tilstødende arealer, anvendes tydelig markering ved kanten efter reglerne i bekendtgørelse om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning.

Kapitel 3 – Udstyr til førstehjælp
3.1. Passende udstyr samt fornødne hjælpemidler

Udstyr m.v. til førstehjælp er reguleret i bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning, hvor der gælder følgende:

 

”Arbejdsstedet skal være forsynet med passende ildslukningsudstyr, redningsudstyr samt fornødne hjælpemidler til førstehjælp i ulykkestilfælde, når arbejdets art og forholdene i øvrigt gør det påkrævet. ” Hjemmel: bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning, § 12, stk. 1

 

Fornødne hjælpemidler til førstehjælp er fx:

– Øjenskylleflasker, hvis der er risiko for at komme i kontakt med stoffer og materialer, som er vigtigt hurtigt at få fjernet fra øjnene

– Nødbruser, hvor der er risiko for at blive oversprøjtet med brændende eller meget varme væsker, samt hvor der er risiko for at komme i kontakt med stoffer og materialer, som er vigtigt hurtigt at få fjernet fra øjne eller huden på kroppen

– Forbindingskasse på alle arbejdssteder

– Redningsudstyr i form af personlige værnemidler til brug for redningsmandskab

3.2. Lokaler til førstehjælp

Lokaler til førstehjælp er reguleret i bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning, hvor der gælder følgende:

 

”Der skal være særlige lokaler til førstehjælp, når det er nødvendigt. Lokalerne skal i tilstrækkelig mængde indeholde nødvendigt udstyr og materiel, der er anbragt på hensigtsmæssige steder. Lokaler til førstehjælp skal være let tilgængelige med bårer. ” Hjemmel: bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning, § 12, stk. 2

 

Ved at der skal være særlige lokaler til førstehjælp, når det er nødvendigt, forstås, at der skal findes lokaler til førstehjælp, hvis der er tale om en større virksomhed med risikofyldt arbejde, og der er lang transporttid til skadestue/læge.
 

Kapitel 4 – Færdselsveje og -arealer

 

Færdselsveje og -arealer er reguleret i bekendtgørelsen om faste arbejdssteders indretning:

”Der skal på arbejdsstedet være indrettet tilstrækkelige færdselsveje og -arealer af en sådan størrelse og beskaffenhed, at færdslen på stedet kan foregå uhindret samt uden fare for sikkerhed og sundhed og med anvendelse af tekniske hjælpemidler i fornødent omfang.”
Hjemmel: § 13, stk. 1

Tilstrækkelig indretning af færdselsveje og -arealer

Efter Arbejdstilsynets administrative praksis betyder det bl.a., at:

• Bredden på færdselsveje skal tilpasses:

  • de transportmidler, der bruges

  • størrelsen på det gods, der transporteres

  • de manøvrer, der skal kunne udføres

• Der skal etableres vendepladser, hvis det er nødvendigt for sikker manøvrering.

Bæreevne og belastning

Færdselsveje skal have en bæreevne, der mindst svarer til den belastning, de udsættes for. Derfor skal fx:

• etageadskillelser

• mezzaniner

• ramper

• køreplader

… være oplyst og om nødvendigt mærket med den højeste tilladte belastning.
 

Forebyggelse af sammenstød

For at undgå sammenstød skal førere af køretøjer have et godt overblik. Det kan sikres ved:

• at undgå skarpe hjørner, der skaber blinde vinkler

• at etablere ensrettet færdsel

• at sikre, at fleksible døre og porte er gennemsigtige, når gaffeltrucks passerer

Gangarealer

Gangarealer skal være tilstrækkeligt brede, så gående kan færdes uhindret. Ved meget eller modsatrettet færdsel skal bredden være så stor, at to personer kan passere hinanden frit.
 

4.2. Placering af færdselsveje for kørende i forhold til gående færdsel

Placering af færdselsveje er reguleret i bekendtgørelsen om faste arbejdssteders indretning:

”Færdselsveje for køretøjer skal placeres i en passende afstand fra døre, porte, passager for gående færdsel, korridorer, trapper og lignende.” Hjemmel: § 13, stk. 3

Adskillelse af kørende og gående færdsel

Efter Arbejdstilsynets administrative praksis gælder:

• Kørende og gående færdsel skal som udgangspunkt adskilles.

• Krydsende færdsel skal så vidt muligt undgås.

• Faste arbejdsområder med gående arbejde skal være tydeligt markeret, så kørende transport udføres med særlig forsigtighed.

Forebyggelse af farlige situationer

Det skal undgås, at:

• døre til gående færdsel åbner direkte ud i køreveje

• køretøjer kan køre gennem porte direkte ind i områder med gående arbejde

I områder, hvor gående og kørende færdsel foregår tæt på hinanden, skal der etableres fysiske tiltag, der forhindrer, at personer går direkte ud i kørende trafik. Det kan fx være:

• personrækværk ved ind- og udgange

Transport af gods i højden

Når gods transporteres i mere end 2 meters højde, skal der være klare afgrænsninger af, hvor gående kan færdes sikkert. Det kan fx ske ved:

• overdækning af gangveje

Hvor stor sikkerhedsafstanden skal være, afhænger bl.a. af:

• løftehøjden

• typen af gods

• risikoen for nedfald

5.1. Tilstrækkeligt antal flugtveje og nødudgange

 

Udformning, dimension og placering af flugtveje er reguleret i bekendtgørelsen om faste arbejdssteders indretning:

”Afhængig af arbejdets art og forholdene i øvrigt skal der være et tilstrækkeligt antal flugtveje og nødudgange af en sådan udformning, dimension og placering, at der er en betryggende mulighed for, at alle på arbejdsstedet i en faresituation kan komme i sikkerhed i det fri eller til et sikkerhedsområde.”
Hjemmel: § 16, stk. 1

5.1.1. Tilstrækkeligt antal flugtveje og nødudgange

Efter Arbejdstilsynets administrative praksis gælder følgende:

Antal og placering
 

• Fra hver brandcelle, der indeholder arbejdsrum eller opholdsrum, skal der som hovedregel være mindst to udgange til flugtveje.

• Flugtvejene skal være uafhængige af hinanden, dvs. brand eller røg i den ene må ikke forhindre brugen af den anden.

• Flugtvejene skal føre helt til terræn i det fri, til et andet sikkert område, eller til en anden brandcelle/brandsektion, hvorfra der er flugtvej til terræn eller sikkert område.

• Der skal sikres den kortest mulige udgang til flugtveje.

Arbejdstilsynet kræver ikke to flugtveje, hvis byggemyndigheden heller ikke kræver det efter bygningsreglementet.

Hvad kan ikke bruges som flugtvej?

• Elevatorer

• Rulletrapper

• Rullefortove

Disse accepteres ikke som flugtveje.
 

Trapper i flugtveje

Efter Arbejdstilsynets administrative praksis gælder:

Bredde

• Almindelige trapper i flugtveje: mindst 1 meter brede

• Nødtrapper: mindst 70 cm brede

Trin og stigning

Trappen skal være sikker at gå på. Som udgangspunkt:

• Maks. 18 cm stigning og mindst 25 cm grund

• For nødtrapper: maks. 21 cm stigning og 21 cm grund

• På spindeltrapper: grunden må ikke være mindre end 20 cm målt i ganglinjen midt i trappens frie bredde

Vinduer som flugtveje

Vinduer eller altaner kan bruges som flugtveje, hvis:

• underkanten er højst 2 meter over terræn

• afstanden fra gulv til underkant af redningsåbningen i rummet er højst 1,2 meter

Men vinduer kan ikke bruges som flugtveje fra:

• rum med mange personer

• rum hvor arbejdet indebærer risiko for brand eller eksplosion

Krav til vinduer

Efter administrativ praksis skal vinduet:

• kunne åbnes uhindret

• kunne fastholdes i åben stilling

• have en fri åbning, hvor:

  • højde + bredde tilsammen er mindst 1,5 meter

  • både højde og bredde er mindst 0,5 meter

Der skal være mulighed for at komme sikkert ned til terræn eller et andet sikkert område uden ulykkesfare.

5.2. Nødudgangsdøre og -porte

Nødudgangsdøre og -porte er reguleret i bekendtgørelsen om faste arbejdssteders indretning:

”Såfremt det af sikkerhedsmæssige grunde er påkrævet, skal nødudgangsdøre eller -porte åbne i flugtretningen og skal kunne åbnes på en nem og sikker måde uden brug af nøgle og må ikke være forsynet med skyde- og drejedøre.”
Hjemmel: § 16, stk. 2

Hvornår skal døren åbne i flugtretningen?

Som udgangspunkt skal nødudgangsdøre åbne i flugtretningen. Dette krav kan fraviges efter konkret vurdering, fx:

• hvis døren ville åbne ud i en lille trappeopgang og dermed blokere flugtvejen

• ved døre fra mindre kontorer eller arbejdsrum, hvor der ikke er særlige risici

Men:

Fra lokaler med mange personer skal dørene altid åbne i flugtretningen.

Automatiske døre

Automatiske døre kan kun regnes som nødudgangsdøre, hvis de opfylder krav, der sikrer, at de altid kan bruges som flugtvej. Det betyder bl.a., at de skal kunne:

• åbnes indefra

• fungere ved fejl, strømsvigt eller lignende

• åbnes på en nem og sikker måde

Kapitel 6 – Arbejdsrum

6.1. Indretning af arbejdsrum

Arbejdsrum er reguleret i bekendtgørelsen om faste arbejdssteders indretning:

”Arbejdsrum skal være forsvarligt indrettet og placeret under hensyn til de processer, der skal foregå i arbejdsrummet, og således at unødige påvirkninger fra stoffer og materialer, stråling, ekstreme temperaturer, ildelugt, støj eller vibrationer m.v. fra andre dele af arbejdsstedet og omgivelserne i øvrigt så vidt muligt er undgået. Arbejdspladser skal være forsvarligt placeret i arbejdsrummet.”
Hjemmel: § 22, stk. 1

Hvad betyder det i praksis?

• Arbejdsrum skal være indrettet og placeret, så de passer til de arbejdsprocesser, der foregår i rummet.

• Unødige påvirkninger fra omgivelserne – fx støj, vibrationer, lugt, varme, kulde, stråling eller stoffer og materialer – skal så vidt muligt undgås.

• Arbejdspladserne i rummet skal være forsvarligt placeret, så arbejdet kan udføres sikkert.

Arbejdsrum under terræn

Bekendtgørelsen skelner ikke mellem arbejdsrum over og under terræn. Det betyder:

De samme krav gælder i kældre som i alle andre arbejdsrum.

Kapitel 7 – Dagslystilgang og udsyn til omgivelserne

7.1. Dagslystilgang

Dagslystilgang er reguleret i bekendtgørelsen om faste arbejdssteders indretning:

”Arbejdsrum skal have en sådan tilgang af dagslys, at de er velbelyste. Vinduer og ovenlys skal være udført, placeret og eventuelt afskærmet således, at de ikke medfører blænding, overophedning eller generende kuldenedfald.”
Hjemmel: § 25, stk. 1

Administrativ praksis

Der er ikke krav om dagslys, når:

• arbejdet ikke tillader dagslys, fx pga. lysfølsomme produkter (medicinfremstilling m.m.)

• dagslys vil være en afgørende ulempe for driften, fx pga. krav om konstant temperatur/fugtighed, tyverisikring eller tekniske begrænsninger

Dagslyskravet kan også opfyldes ved indirekte dagslys, fx:

• overdækkede gader i storcentre

• flere lag glas med luft mellem

Det afgørende er, at rummet er velbelyst af dagslys, direkte eller indirekte.
 

7.2. Udsyn til omgivelserne

Udsyn til omgivelserne er reguleret i bekendtgørelsen:

”Der skal fra arbejdsrum være udsyn til omgivelserne gennem vinduer eller lignende.”
Hjemmel: § 25, stk. 2

Hvad betyder udsyn?

• Udsyn betyder normalt udsyn til udeomgivelserne.

• Ovenlys giver derfor normalt ikke udsyn til omgivelserne.

• Der er ikke krav om udsyn fra hver enkelt arbejdsplads – kun fra arbejdsrummet.

Administrativ praksis

Udsyn kan accepteres som opfyldt, når ansatte kan:

• fornemme vejrliget, fx gennem glaspartier til et andet lokale med udsyn

• se ud til store glasoverdækkede arealer, fx storcentres torve

Det skal være store områder, der giver en oplevelse, der ligner udsyn til udeomgivelser.

Der er ikke krav om udsyn, når:

• arbejdet ikke tillader dagslys

• udsyn til det fri vil være en afgørende ulempe for virksomhedens drift
   

Kapitel 8 – Akustik

 

8.1. Arbejdsrummets akustik

(Letlæst, men fuldt juridisk præcis version)

De akustiske forhold i arbejdsrum er reguleret i bekendtgørelsen om faste arbejdssteders indretning:

”Arbejdsrummet skal være indrettet, så de akustiske forhold under hensyn til arbejdsrummets anvendelse er tilfredsstillende.”
Hjemmel: § 27, stk. 1

Hvad betyder det i praksis?

• Arbejdsrummet skal være indrettet, så lydforholdene passer til det arbejde, der udføres i rummet.

• Et rums akustik beskrives normalt ved dets efterklangstid.

Efterklangstid – den centrale måleenhed

Efterklangstiden angiver:

• hvor hurtigt en lyd dør ud i rummet

• målt som det antal sekunder, det tager for lydniveauet at falde 60 decibel

Kort efterklangstid = lyden dør hurtigt ud → godt til kontorer, møderum, undervisning
Lang efterklangstid = lyden hænger i rummet → kan være acceptabelt i fx lagerhaller eller store produktionsrum
 

Det afgørende er, at akustikken er tilfredsstillende i forhold til rummets anvendelse.
 

Kapitel 9 – Temperatur

9.1. Temperatur i arbejdsrum

Temperaturforhold i arbejdsrum er reguleret i bekendtgørelsen om faste arbejdssteders indretning:

”I arbejdstiden skal temperaturen i arbejdsrummene være tilpasset den menneskelige organisme under hensyn til de anvendte arbejdsmetoder og den fysiske belastning, som de ansatte udsættes for. Temperaturforholdene i arbejdsrummet skal være uden generende temperaturforskelle.” Hjemmel: § 31, stk. 1

9.1.1. Definitioner

Temperaturen skal være tilpasset den menneskelige organisme

Det betyder:

• der skal være balance mellem lufttemperaturen og det aktivitetsniveau, arbejdet kræver

• temperaturen skal passe til, om arbejdet er stillesiddende, moderat fysisk eller fysisk krævende

Temperaturforhold uden generende forskelle

Det betyder:

• varmen skal være jævnt fordelt i rummet

• kolde eller varme overflader må ikke give kulde- eller varmestråling, der generer de ansatte

9.1.2. Temperatur tilpasset den menneskelige organisme

Vurderingen afhænger af:

• arbejdsopgavens karakter

• arbejdsmetoder

• fysisk belastning

Administrativ praksis – konkrete temperaturgrænser

Efter Arbejdstilsynets praksis gælder:

Lav intensitet

Fx kontor, skole, daginstitution

• Temperatur: 18–25 °C

Mellem intensitet

Fx lettere fysisk arbejde

• Temperatur: min. 15 °C

Høj intensitet

Fx fysisk krævende arbejde

• Temperatur: min. 10 °C senest én time efter arbejdets start

Undtagelser

Lavere temperaturer kan accepteres i korte perioder, hvis der opstår:

• pludseligt temperaturfald

• ugunstige vindforhold

• andre ekstraordinære forhold

Hedebølger og særlige klimaforhold

Ved fx hedebølge kan det accepteres, at temperaturen overstiger 25 °C, men:

virksomheden skal træffe passende foranstaltninger.

(For uddybning henvises til § 13, nr. 5 i bekendtgørelsen om arbejdets udførelse.)
 

9.2. Stærk hede og kulde
 

9.2. Stærk hede og kulde

Stærk hede og kulde er reguleret i bekendtgørelsen om arbejdets udførelse:

”Ved udførelsen af arbejdet skal det sikres, …

5. at klima- og belysningsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige, under hensyntagen til det arbejde, der skal udføres. Der skal herunder træffes foranstaltninger til at beskytte de ansatte mod stærk hede eller kulde.” Hjemmel: § 13, nr. 5

9.2.1. Definitioner

• Stærk kulde: temperaturer under –15 °C

• Stærk hede: temperaturer over 37 °C (legemstemperatur)

9.2.2. Arbejde i stærk kulde

Efter Arbejdstilsynets administrative praksis gælder:

Ved temperaturer under –15 °C

• Der bør normalt ikke arbejdes mere end 3–4 timer pr. dag

• Der bør ikke arbejdes mere end 2 timer ad gangen

• Pauser i komforttemperatur bør vare mindst 30 minutter, så kroppen kan genvinde normal temperatur

Ved temperaturer under –28 °C

• Der bør kun arbejdes 15–30 minutter ad gangen

• Pauser eller andet arbejde i varmere omgivelser bør vare mindst 30 minutter

Truckkørsel i fryserum

• Truckkabiner skal være opvarmet til mindst 18 °C, når der køres i rum under 0 °C

9.2.3. Arbejde i stærk hede

Ved vurderingen af, om virksomheden har truffet tilstrækkelige foranstaltninger mod stærk hede, indgår bl.a.:

• Tekniske foranstaltninger mod kraftig varmestråling

• Egnet beklædning, der ikke øger varmebelastningen

• Hyppige pauser i køligere lokaler eller udendørs

• Jobrotation, så fysisk belastende opgaver fordeles

• Adgang til rigeligt frisk drikkevand

Hvis ansatte skal bære uniform eller anden varm beklædning, kan det være nødvendigt at:

• forlænge pauserne

• øge hyppigheden af pauser

Kapitel 10 – Velfærdsforanstaltninger på faste arbejdssteder

10.1. Tilstrækkeligt antal velfærdsforanstaltninger

Velfærdsforanstaltninger er reguleret i bekendtgørelsen om faste arbejdssteders indretning:

”Faciliteterne skal findes i tilstrækkeligt antal under hensyn til arbejdets art og antallet af personer, der i almindelighed benytter dem, og være hensigtsmæssigt beliggende i forhold til hinanden, til arbejdspladser og til færdselsveje.” Hjemmel: § 44

Administrativ praksis

• Der skal være særskilte toiletter til mænd og kvinder, medmindre:

  • hvert toiletrum er fuldt adskilt fra gulv til loft, og

  • der ikke er urinal i forrummet

• Adgang til toilet skal ske via et forrum

• Der må ikke være direkte adgang fra spiserum til forrum

• Der skal være håndvask enten i toiletrummet eller i forrummet
   

Kapitel 11 – Velfærdsforanstaltninger på skiftende arbejdssteder

11.1. Passende afstand til velfærdsforanstaltninger

Passende afstand er reguleret i bekendtgørelsen om skiftende arbejdssteders indretning:

”Hvis de i § 11 nævnte måder ikke er anvendelige, fx fordi arbejdet består i eller er forbundet med transport over større afstande, eller det ikke er hensigtsmæssigt at benytte et samlingssted, skal arbejdsgiveren sikre sig, at den ansatte har adgang til de i § 10 krævede faciliteter på anden rimelig og forsvarlig måde. Det kan fx ske ved passende ophold på egnede steder eller ved brug af transportmidlet, forudsat dette er egnet hertil.”
Hjemmel: § 12, stk. 1

11.1.1. Passende afstand til toilet

Efter administrativ praksis gælder:

• Hvis ansatte pga. arbejdets art (fx chauffører, montører, leverandører) ikke kan nå et toilet på arbejdsstedet, i skurvogn eller på samlingssted

• eller hvis afstanden overstiger ca. 10 minutters transporttid

… kan de henvises til:

• offentlige toiletter (adgang direkte fra offentlig vej)

• publikumstoiletter (fx i supermarkeder, cafeterier)

Dette forudsætter, at arbejdsgiver:

• sikrer sig, at toiletterne er hygiejnisk forsvarlige

• fører kontrol med standarden
   

11.1.2. Brug af transportmidlet som spiseplads

Efter administrativ praksis:
 

Det er tilladt, at ansatte spiser i transportmidlet, hvis:

• arbejdet ikke er stærkt tilsmudsende

• transportmidlet er rent og ryddeligt

• der er passende spisefaciliteter

Dette gælder fx:

• chauffører

• leverandører

• servicemedarbejdere på farten

Det er ikke tilladt, hvis arbejdet er:

• stærkt tilsmudsende

• sundhedsmæssigt uhensigtsmæssigt i forhold til hygiejne

Arbejdstilsynet, den 9. december 2025



----------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Pædagogisk fremstilling: Stærk hede, stærk kulde og velfærdsforanstaltninger

Dette område handler om to ting:

1. Hvordan ansatte skal beskyttes mod stærk hede og kulde

2. Hvordan virksomheder skal sikre adgang til basale velfærdsforanstaltninger – både på faste og skiftende arbejdssteder

Det er grundlæggende regler, der skal sikre, at ansatte kan udføre deres arbejde uden unødige helbredsrisici og med adgang til helt basale faciliteter.

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------
 

1. Stærk hede og kulde – hvad siger reglerne?

Reglerne kræver, at klimaet omkring arbejdet skal være sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det betyder, at virksomheden skal beskytte ansatte mod:

• stærk kulde (under –15 °C)

• stærk hede (over 37 °C)

Det er ikke nok at “gøre sit bedste”. Der skal være konkrete foranstaltninger, der virker i praksis.

1.1. Arbejde i stærk kulde

Når temperaturen falder til under –15 °C, gælder følgende retningslinjer:

• Man bør normalt ikke arbejde mere end 3–4 timer om dagen

• Man bør ikke arbejde mere end 2 timer ad gangen

• Pauser i varme omgivelser bør vare mindst 30 minutter

Ved temperaturer under –28 °C:

• Arbejde bør begrænses til 15–30 minutter ad gangen

• Pauser bør stadig være mindst 30 minutter

Særligt for truckkørsel i fryserum

Truckkabiner skal være opvarmet til mindst 18 °C, når der køres i rum under 0 °C.

1.2. Arbejde i stærk hede

Når temperaturen overstiger 37 °C, skal virksomheden have truffet konkrete foranstaltninger, fx:

• tekniske løsninger, der reducerer varmestråling

• let og egnet beklædning

• hyppige pauser i køligere områder

• jobrotation ved fysisk arbejde

• adgang til rigeligt frisk drikkevand

Hvis ansatte bærer varm uniform, kan pauserne skulle være længere.
 

2. Velfærdsforanstaltninger – faste arbejdssteder

Virksomheden skal sikre, at ansatte har adgang til tilstrækkelige og hensigtsmæssigt placerede faciliteter, fx:

• toiletter

• håndvaske

• spiserum

• omklædning

Toiletter

Efter administrativ praksis gælder:

• Der skal være særskilte toiletter til mænd og kvinder, medmindre:

  • hvert toiletrum er fuldt adskilt fra gulv til loft, og

  • der ikke er urinal i forrummet

• Adgang til toilet skal ske via et forrum

• Der må ikke være direkte adgang fra spiserum til forrum

• Der skal være håndvask enten i toiletrummet eller i forrummet
   

3. Velfærdsforanstaltninger – skiftende arbejdssteder

Når arbejdet foregår på skiftende steder – fx chauffører, montører, servicefolk – kan det være umuligt at have faste faciliteter tæt på. Derfor siger reglerne:

Arbejdsgiver skal sikre adgang til faciliteter på en rimelig og forsvarlig måde.

Det kan fx ske ved:

• brug af offentlige toiletter

• brug af publikumstoiletter (supermarkeder, cafeterier)

• brug af transportmidlet som spiseplads (hvis arbejdet ikke er stærkt tilsmudsende)

Toiletter

Hvis afstanden til et toilet overstiger ca. 10 minutters transporttid, kan ansatte henvises til offentlige eller publikumstoiletter – men kun hvis arbejdsgiver:

• sikrer sig, at de er hygiejnisk forsvarlige

• fører kontrol med standarden

Spiseplads i transportmidlet

Det er tilladt, hvis:

• arbejdet ikke er stærkt tilsmudsende

• køretøjet er rent og ryddeligt

• der er passende spisefaciliteter
   

Det er ikke tilladt, hvis arbejdet er stærkt tilsmudsende.
 

Kort sagt – den pædagogiske essens

• Stærk kulde og stærk hede kræver konkrete, dokumenterbare foranstaltninger.

• Arbejdstiden i ekstrem kulde skal begrænses, og pauserne skal være lange nok til, at kroppen kan komme sig.

• Ved hede skal virksomheden sikre pauser, vand, skygge, kølige områder og passende beklædning.

• På faste arbejdssteder skal der være tilstrækkelige og adskilte toiletter, forrum og håndvaske.

• På skiftende arbejdssteder skal arbejdsgiver sikre adgang til toiletter og spiseplads på rimelig og forsvarlig vis.

• Offentlige toiletter kan bruges, hvis arbejdsgiver kontrollerer hygiejnen.

• Transportmidlet kan bruges som spiseplads, hvis arbejdet ikke er tilsmudsende.