Regler om kompenserende hviletid
På denne side finder du et samlet overblik over reglerne om kompenserende hviletid og de seneste ændringer i arbejdstidslovgivningen. Her kan du læse om betydningen af daglig og ugentlig hviletid, 11-timers reglen og kravene til kompenserende hvile, hvis den normale hvileperiode ikke kan overholdes. Siden giver dig indblik i de vigtigste rettigheder og pligter, så du kan navigere sikkert i forhold til arbejdstid og hvile.
Hvad betyder kompenserende hviletid?
Kompenserende hviletid er den ekstra hvileperiode, som en medarbejder har krav på, hvis den normale daglige hvileperiode på 11 sammenhængende timer ikke kan overholdes. Det kan for eksempel ske i forbindelse med særlige arbejdsopgaver, nødsituationer eller andre undtagelser, hvor arbejdstiden strækker sig ind over den planlagte hvile. Formålet med kompenserende hviletid er at sikre, at medarbejderen alligevel får den nødvendige restitution, selvom den sædvanlige hvile er blevet afbrudt eller forkortet. Med de nye regler skal den kompenserende hviletid gives umiddelbart efter den arbejdsperiode, der har udløst fravigelsen, så medarbejderen hurtigt får mulighed for at restituere og opretholde et sundt arbejdsmiljø.
11-timers reglen
Ifølge arbejdstidsreglerne har alle arbejdstagere ret til mindst 11 sammenhængende timers hvile inden for hvert døgn (11-timers reglen). Denne 11-timers regel er indført for at sikre, at medarbejdere får tilstrækkelig restitution mellem arbejdsperioder og dermed undgår udmattelse og helbredsmæssige risici. Hvis det undtagelsesvis er nødvendigt at fravige kravet om 11 timers sammenhængende hvile, skal der gives en kompenserende hvileperiode. Med de nye regler skal denne kompenserende hvile gives umiddelbart efter den arbejdsperiode, der har udløst fravigelsen, og det er ikke længere tilstrækkeligt blot at give hvilen ”snarest muligt”. 11-timers reglen er dermed et centralt element i beskyttelsen af arbejdstageres arbejdsmiljø og sikrer, at alle får den nødvendige pause mellem arbejdsdage.
Daglig hviletid og nye regler fra 1. juli 2024
Den daglige hviletid er en selvstændig og uafhængig ret for arbejdstagere, hvilket blev slået fast i EU-dom C477/21. Ifølge de nye regler, der trådte i kraft den 1. juli 2024, må du ikke arbejde mere end 13 timer i døgnet. Når man vurderer, om reglen om hvileperiode er opfyldt, tager man udgangspunkt i, hvornår arbejdet slutter. De nye regler sikrer, at dansk lovgivning nu er i overensstemmelse med EU-domstolens praksis, og understreger, at den daglige og ugentlige hviletid er to uafhængige rettigheder, der hver forfølger sit eget formål. Det betyder, at de ikke skal lægges sammen, men at den daglige hviletid skal lægges til den særskilte ugentlige hvileperiode på mindst 24 timer.
Du må ikke arbejde mere end 13 timer i døgnet
Når man skal vurdere, om reglen om hvileperiode er opfyldt, tager man udgangspunkt i, hvornår arbejdet slutter.
Registrering af arbejdstid og formålet med reglerne
Fra den 1. juli 2024 er arbejdsgiveren forpligtet til at registrere de ansattes arbejdstid. Formålet med denne registrering er at sikre, at reglerne om maksimal ugentlig arbejdstid samt reglerne om daglig hvileperiode og ugentligt fridøgn overholdes. Medarbejdere har ret til deres daglige hvileperiode i forlængelse af en arbejdsperiode, uanset om denne efterfølges af endnu en arbejdsperiode eller af en hvileperiode. De ændrede regler betyder desuden, at undtagelserne nu følger arbejdstidsdirektivet og Beskæftigelsesministeriets regler om arbejdstid.
Kompenserende hvile og rådighedstjeneste
Hvis der sker fravigelse af kravet om 11 timers sammenhængende hvileperiode i døgnet, skal der ydes kompenserende hvileperiode. Tidligere har Arbejdstilsynet vejledt om, at denne skulle gives ”snarest muligt”, men fremover skal den gives i umiddelbar forlængelse af det arbejde, der udløser retten til kompenserende hvile. Dette gælder for alle former for fravigelser, uanset om de er beskrevet i bekendtgørelsen, sker via dispensation eller via aftale.
Rådighedstjeneste uden for arbejdsstedet vil som hovedregel fortsat blive betragtet som hvileperiode, hvis der ikke arbejdes. Dog kan der være situationer, hvor en ansat skal kunne møde på arbejde så hurtigt og/eller så hyppigt, at vedkommende ikke har mulighed for selv at disponere over sin tid. I sådanne tilfælde vil rådighedstjenesten fremover blive betragtet som arbejdstid og ikke som hvileperiode.
Ændringer i aftaler om rådighedstjeneste på arbejdsstedet
Tidligere har arbejdsmarkedets parter kunnet indgå kollektive aftaler om, at rådighedstjeneste på arbejdsstedet betragtes som hvileperiode, for eksempel når ansatte hviler i et vagtværelse. Dette er ikke længere muligt. Fremover vil al tid på arbejdsstedet blive betragtet som arbejdstid, og det vil ikke længere være muligt at indgå aftale om, at rådighedstjeneste på arbejdsstedet kan regnes som hvileperiode.
Overblik over de vigtigste ændringer
Sammenfattende betyder de nye regler, at arbejdstagere maksimalt må arbejde 13 timer i døgnet, at daglig og ugentlig hviletid er to uafhængige rettigheder, og at kompenserende hvile skal gives straks efter den arbejdsperiode, der udløser retten. Arbejdsgivere skal nu registrere arbejdstiden, og der er indført klare grænser for, hvornår rådighedstjeneste kan betragtes som hvileperiode. Dermed styrkes beskyttelsen af arbejdstagernes ret til hvile og sikres overholdelse af EU’s arbejdstidsregler.
Apropos Kommunikation ApS
