APROPOS kommunikation ApS er godkendt og certificeret af Arbejdstilsynet og Danmarks Akkrediteringsinstitution som udbyder af den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse
Viden om hjernen

Trim og træn din hjerne

 

 

  1. Sig til dig selv, at du er god til at huske og kan blive bedre.
  2. Træn din hjerne med opgaver som kryds og tværs, hvor du skal sætte bogstaver og ord ind. Der findes både lette kryds- og tværs-opgaver og svære. Mange aviser har kryds- og tværs-opgaver, og du kan købe hæfter med opgaver i super-markeder og kiosker. Du kan også løse sudoku. Det er en slags kryds- og tværs, hvor du skal sætte tal ind i stedet for bogstaver. Se indslaget øverst på denne side. Du kan lægge kabaler med kort eller spille fx syvkabale på computeren. Spil kort med andre, lave pusle-spil med brikker eller spille computerspil eller spil  på mobil-telefonen. 
  3. Motionér dagligt. Få pulsen op, så hjertet også banker hurtigere og blodet strømmer gennem din krop. Træning gør dig mere vågen og afslappet, og du kan dermed lettere lære nyt. Du kan læse mere om motion et andet sted i dette tema på /ligetil.
  4. Undgå stress, fordi det blandt andet gør det svært at huske. Prøv at slappe af med fx yoga eller meditation.
  5. Spis godt og spis rigtigt. En sund kost gør godt i hjernen. Fx ser broccoli, blåbær og spinat ud til at gavne hjernen. Fordel din mad på 5-6 måltider i stedet for tre store måltider. Læs mere om mellemmåltider og mad i det hele taget et andet sted i temaet.
  6. Giv dig selv tid til at huske ting. Hvis du gerne vil huske på en dato eller et telefonnummer, så tænk på det i kort tid uden at tænke på andre ting imens.
  7. Gentag ting, du har brug for at lære. Jo flere gange du hører, ser eller tænker på noget, jo mere sikkert er det, at du husker det. Sig det højt eller inden i dig selv. Skriv det ned, fortæl det til andre og tænk over det igen og igen.
  8. Gruppér ting du skal huske. Når du skal købe ind, så inddel varerne i dit hoved. Fire slags grøntsager, 2 slags mælk osv. Det gør det lettere at huske ting.
  9. Organisér dit liv. Læg ting du skal bruge samme sted hver gang, så kan du huske, hvor du har lagt dem. Skriv vigtige aftaler og dage op i en kalender, så du har overblik over, hvad du skal huske.
  10. Sov godt. Søvn er vigtig for hjernens evne til at huske nye oplysninger. Børn og unge skal sove længere end voksne. De fleste voksne vil være udhvilet efter otte timers søvn.

 

 

 




Tilmelding til nyhedsbrev