Nye klare regler? Bare rolig, du behøver ikke være jurist for at følge med!

Juridisk bindende karakter af EU-domme:

EU-domstolen er den højeste juridiske instans i EU, og dens domme har direkte virkning for medlemslandene. Det er derfor et juridisk krav, at nationale regler tilpasses og bringes i overensstemmelse med EU-retten.

Den seneste EU-dom C477/21, som blev afsagt i marts 2023, fastslår, at den daglige hvileperiode på 11 timer er en ufravigelig rettighed for arbejdstagere.

Dette betyder, at arbejdsgivere ikke længere kan reducere denne hvileperiode til mindre end 11 timer, selv ikke gennem aftaler mellem arbejdsmarkedets parter.

• Formålet med denne dom er at sikre arbejdstagernes sundhed og sikkerhed ved at opretholde en minimumsstandard for hvile.

På den anden side er Arbejdstilsynets vejledning fra 2002 baseret på tidligere regler, som tillod visse undtagelser.
Ifølge Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 324 af 23. maj 2002 kunne hvileperioden reduceres til 8 timer i særlige tilfælde, såsom ved rådighedstjeneste eller gennem aftaler mellem arbejdsgiver og lønmodtagerorganisationer.
Disse regler var dog i overensstemmelse med den daværende fortolkning af EU's arbejdstidsdirektiv.

Med EU-dom C477/21 er der nu en klarere og strengere fortolkning af arbejdstidsdirektivet, hvilket betyder, at de tidligere undtagelser ikke længere er tilladt. Dette har ført til ændringer i nationale regler, og fra 1. juli 2024 er det blevet obligatorisk for arbejdsgivere at registrere arbejdstiden for at sikre overholdelse af reglerne om hvileperioder.

Kort sagt: Den nye EU-dom overtrumfer de ældre nationale regler, og det er nu et krav, at arbejdstagere får 11 timers sammenhængende hvile uden undtagelser.

Argumentation for anvendelse af de nyeste regler om daglig hvileperiode

De seneste EU-regler (Domme), herunder dom C477/21, markerer et afgørende skridt fremad i beskyttelsen af arbejdstagernes rettigheder og sundhed.

Det fastslås entydigt, at en daglig hvileperiode på 11 timer er en ufravigelig rettighed for alle arbejdstagere i medlemslandene. Der er flere vægtige argumenter for, at disse regler bør følges og overtrumfe tidligere nationale bestemmelser:

Juridisk bindende karakter af EU-domme: EU-domstolen er den højeste juridiske instans i EU,
og dens domme har direkte virkning for medlemslandene. Det er derfor et juridisk krav, at nationale regler tilpasses og bringes i overensstemmelse med EU-retten.

Beskyttelse af arbejdstagernes sundhed og sikkerhed:

• Forskning viser, at utilstrækkelig hvile kan føre til alvorlige helbredsmæssige konsekvenser såsom stress, udmattelse og øget risiko for arbejdsulykker.
• Den daglige hvileperiode på 11 timer er afgørende for at sikre arbejdstagernes fysiske og mentale velbefindende.

Ensartethed i EU:

• Ved at implementere de nyeste regler sikrer man en ensartet standard på tværs af EU-medlemslandene.
• Dette skaber større retssikkerhed for arbejdstagere og arbejdsgivere og fremmer fair konkurrence.

Opdatering af nationale regler:

• Tidligere nationale bestemmelser, såsom bekendtgørelse nr. 324 fra 2002, reflekterer en tidligere fortolkning af arbejdstidsdirektivet, som nu er forældet.
• Implementeringen af de nyeste regler er en nødvendighed for at holde lovgivningen tidssvarende.

Social ansvarlighed:

• Arbejdstagernes velfærd er en grundlæggende værdi i moderne arbejdsmarkedspolitik.
• De nyeste regler repræsenterer et skridt mod større social ansvarlighed og respekt for menneskets behov for hvile og rekreation.