.jpg)
Uddannelsen skal være tilbudt og kunne være påbegyndt inden for samme funktions år. Den supplerende uddannelse skal give viden og kompetencer, som er relevante for virksomhedens behov i forhold til de arbejdsmiljøarbejdsopgaver, der skal udføres. Der kan fx tages udgangspunkt i de særlige fokusområder, der er vedtaget på den årlige arbejdsmiljødrøftelse.
Almindelig mødevirksomhed i AMO vil ikke kunne gøre det ud for supplerende uddannelse.
Arbejdsgiveren skal drøfte med medlemmerne af AMO, hvilke kurser der kan være nyttige for arbejdet. Hvis der opstår uenighed, afgør arbejdsgiveren, hvad tilbuddet skal indeholde inden for de rammer, som reglerne fastlægger. Arbejdsgiveren har pligt til at tilbyde de supplerende uddannelser.
Udnytter arbejdsmiljørepræsentant (AMR) eller arbejdslederrepræsentanten ikke deres ret til uddannelse i det pågældende år, bortfalder den, med mindre der er lavet en aftale om at sammenlægge dagene til senere afholdelse.
Det er arbejdsgiveren, der afholder udgifter til uddannelsen og godtgør tab af indtægt, som følge af deltagelsen.
Virksomheden kan også vælge selv at stå for uddannelsen, når kompetencerne er til stede internt i virksomheden, fx hvis kursusafholdelse er en del af virksomhedens forretning.
Kompetenceudviklingsplan
Arbejdsgiveren skal hvert år sikre, at der udarbejdes en kompetenceudviklingsplan for den supplerende uddannelse for arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere i Arbejdsmiljøorganisationen (I daglig tale omtales som AMO).
AMO har i den forbindelse opgaven med at rådgive arbejdsgiveren om denne plan. Planen kan enten være én samlet for medlemmerne af AMO, eller én for hvert medlem.
Planen skal sikre løbende målrettet opdatering af viden og styrkelse af kompetencer hos medlemmer af AMO med udgangspunkt i virksomhedens arbejdsmiljø- behov.
Drøftelse af planen kan fx ske på den årlige arbejdsmiljødrøftelse. Det skal fremgå af kompetenceudviklingsplanen, hvilken supplerende uddannelse, der tilbydes.
