Nijmegenmarchens historie

Hovedparten af deltagerne var militære og i 1917 hvor marchen udgik fra Nijmegen, var der således kun 12 civile imod 300 militære, der gennemførte marchen.

I rapporten fra 1917 står der i øvrigt, at kun de der endnu en time efter marchen viste, at de var kampklare, kunne få udmærkelsestegnet.

Denne "kampklarhed" skulle de demonstrere på følgende måde:

• Ved marchens afslutning skulle de marchere med dobbelt kadence over en strækning på 800 m, herunder sætte over lette forhindringer.
• Derefter skulle der løbes 200 m med høj fart. Dette var jo noget af en præstation, når man tager i betragtning, at såvel denne del som hele marchen (4 x 40 km) skulle gennemføres med fuld oppakning.
• De civile, der ikke bar på oppakning, måtte til gengæld gå 55 km om dagen.

• Antallet af deltagende kvinder var meget begrænset, og når de deltog var det oftest i følge med manden eller vennen. Således opstod der en gruppe af kvinder, der vandrede op til 55 km på den længste dagsdistance. Lederne mente dog at det var tilstrækkeligt med 40 km om dagen for kvinder. I øvrigt var det først i 1919, at en kvinde gennemførte 4. dags marchen.
• I 1928 støtter den tidligere formand for NBvLO, F.W.C.H. van Tuyll van Serooskerken initiativet fra J.W. Schorers til at gøre marchen international i forbindelse med de Olympiske Lege i Amsterdam.

• I 1929 var det spanske soldater fra Sportsacademiet i Toledo, der var 4-dages marchens hovedattraktion.
• Mange deltagere vendte nu tilbage år efter år, selvom det at gennemføre 4-dages marchen bare een gang i sig selv er en præstation. Da Hon. A. van der Goes således i 1929 som den første gennemførte marchen for tiende gang og derved opnåede guldkorset, blev der oprettet en æreskomité for velkendte personer.

• I trediverne skete der en stadig, men ikke særlig synlig stigning i deltagerantallet, idet det fra 1930 med et deltagerantal på ca. 1.400 personer steg til ca. 3.900 i slutningen af årtiet. Dengang blev det dog anset for at være et ret stort antal.
• En hollandsk avis stillede således den 23. juli 1937 spørgsmålet i en avisoverskrift, "er der ved at være for mange deltagere ?". Selv dengang var en journalist nervøs for, at trængslen var ved at være for stor, hvor vi i dag har et deltagerantal, der er ca. 10 gange så højt.

Mange byer var parate til at afløse Nijmegen med hensyn til at organisere 4-dages marchen. Derfor dannedes der den 3. december 1945 en aktionskomité der ud fra devisen "Nijmegen en de 4-daagse een" (Nijmegen og 4-dages marchen hører sammen). Denne komité blev støttet af Major Breunese og den samlede industri og handelsstand.

• 1947 og 1948 var et par ekstremt varme år og man oplevede de utroligste hovedbeklædninger, lige fra tropehjelme til arabiske tørklæder. På diget nær Osterhout var det så varmt, at folk hang fast i asfalten.

• I 1955 var der for første gang mere end 10.000 deltagere der gennemførte marchen. I 1956 sætter belgiske faldskærmsjægere kulør på åbningshøjtideligheden om mandagen.
•  1958 er året hvor NBvLO modtog prædikatet "Kongelig" og fra dette år arrangeredes Nijmegenmarchen af KNBLO (Det Kongelige Hollandske Forbund for fysisk træning).
• Fra 1961 fik også de unge deltagere på 30 km ruten tildelt det rigtige Nijmegenkors i stedet for som tidligere en opmuntringsmedalje.Samme år deltog et meget populært kvindeligt politihold fra Sierra Leone.
• Den 45. march i 1962 blev et skæbneår for Nijmegenmarchen. Efter to meget lumre og varme dage brød helvede løs om torsdagen, med rullende torden og voldsomme lyn, samt stormfulde regnskyl i et tropisk uvejr, der nådeløst piskede deltagerne og næsten fejede dem væk fra vejen. For en af deltagerne blev denne torsdag en skæbnedag. En ung britisk soldats hjerte kunne ikke klare strabadserne, for i Groesbeek kollapsede han og døde i ambulancen på vej til hospitalet. Regnen fortsatte om fredagen, men i løbet af eftermiddagen klarede det op og solen kom frem. Ved mål var der mange, som havde glædestårer i øjnene over at have overlevet rædslerne.

•  I 1964 er der for første gang deltagelse af hjemmeværnet.
• I 1965 indstiftes en speciel medalje for holdenes officielle hjælpere. Den meget sigende inskription på medaljen lyder:

• 1966 var det gyldne jubilæumsår, hvor marchen blev gennemført for 50. gang. Som en magnet dragede marchen dette år et rekordstort antal deltagere på 14.764. Alle deltagerne var tilsyneladende veltrænede dette år, da frafaldsprocenten kun var på 4,6 %.
• Det følgende år deltog Hans Kongelige Højhed Prins Claus i marchen. På eksemplarisk vis gennemførte han den lange marchtur og høstede megen sympati hos de talrige tilskuere. 1967 var også året hvor 55 km ruten blev forkortet til 50 km og mænd på 65 år kunne gå ned på 30 km ruten modsat tidligere, hvor dette først var muligt, når de var fyldt 70 år.
  Samme år blev teltlejren i Heumensoord taget i brug for første gang.
• To år senere i 1969 tages computere i brug af sekretariatet og samme år startes sommerfestivalen i den indre bydel i Nijmegen.
• At høje sommertemperaturer kan være fatale for svage og dårligt trænede deltagere blev bevist i 1972, hvor der i alle dage var temperaturer op til 34 grader og meget høj luftfugtighed. Både en dansk og en schweizisk deltager fik hedeslag og døde kort efter. Andre blev bragt på hospitalet. Alle ruter blev sat 10 km ned og soldaterne gik uden oppakning.
• I 1974 kom den 69-årige Hans Pfenniger fra Schweiz gående til fods, i alt 750 km, for at deltage i en af sine mange marcher. Også den tyske olympiske mester i 50 km kapgang deltog, men i et mere langsomt tempo end han var vant til. Dette år så man ikke noget til det ellers så velkendte militære islæt fra Israel, da den skærpede situation i Mellemøsten forhindrede dem i at forlade landet.
• Den 60. 4-daagse march i 1976 blev uforlignelig. Mange ekstra aktiviteter markerede dette jubilæum, som tiltrak det dengang rekordstore antal deltagere (17.253) til starten tirsdag morgen. Tilsyneladende var der mange lejlighedsdeltagere dette år, for frafaldsprocenten gik op til 10 %. Der var intet frafald på det 56 mand store danske militærhold, til trods for at det var kommet til fods fra København - i alt 650 km.
  Det Hollandske postvæsen udsendte i anledning af jubilæet et specielt 40 cents frimærke.
• Mellem 1977 og 1991 er antallet af deltagere vokset støt fra 17.017 til 30.492.
  Det er øjensynligt blevet meget populært at gå. Forbundet vil imidlertidig ikke sætte grænser for deltagerantallet, men i stedet prøve at tilrette ruterne, så disse kan klare de mange mennesker.
• Slutningen af halvfjerdserne og begyndelsen af firserne var en turbulent tid med ballademagere og demonstranter.
• Nijmegenmarchen gik da heller ikke ramt forbi. I 1979 fandt man på sidstedagen en bombeattrap under den store tribune og i 1984 fandt man, ligeledes på sidstedagen, en rigtig bombe under en anden tribune. Heldigvis blev bomben opdaget tidligt om morgenen og blev demonteret. Som følge af dette fund ryddede politiet samme dag området overfor honnørtribunen. På en eller anden måde herskede der en ond atmosfære omkring marchen dette år.
• Fra 1980 blev det tilladt for kvindelige deltagere, at gå 10 km længere end de skulle ifølge reglerne.
• I 1982 fik de kvindelige militære deltagere et centralt beliggende indkvarteringssted i Gofferthal, der er et sportscenter som hvert år rummede ca. 700 kvinder fra ind- og udland.
• Blomsten Gladiolus er blevet kendetegnende for 4 dages marchen, rimeligvis fordi den har farverne orange og grøn, som også er KNBLO's farver. Det er ikke for ingenting, at Sint-Annastraat (den sidste del af den officielle indmarch på sidstedagen) bliver kaldt Via Gladiola. I 1983, da forbundet havde eksisteret i 75 år, blev en speciel variant af Gladiolus officielt navngivet "4-daagse".
  I samme år var der for første gang deltagere fra Polen og det kan være vanskeligt i dag, at forestille sig, hvor problematisk det var på dette tidspunkt, at få disse mennesker til Nijmegen.
• I 1985 var det første gang, at en deltager gennemførte for 50. gang. Det var fru Mies Klaver-Budding fra Burgh-Haamstede. Hun startede i 1930 og har siden da gået alle marcherne frem til 1988, hvor hun stoppede sin marchkarriere.
• 4-dages marchens Røde Kors nødhospital har siden 1987 haft til huse i stadsteatret, hvor marchstaben også er indkvarteret.
• Der kom flere og flere deltagere fra østlandene. Efter at polakkerne havde været der, kom der en gruppe civile russere fra Pskov og derefter fulgte en enkelt mand fra Østtyskland.
• I 1989 gik den nye marchleders drøm i opfyldelse, idet der deltog et russisk militærhold. Holdet blev indkvarteret i Heumensoord lejren.
• I 2019 gennemførte Dick Koopman på 88 år sin Nijmegen march nummer 70, og modtog en ægte guld medalje, Bert van der Lans på 87 år gik efter sit 72 tal, men udgik efter et styrt på sin cykel, efter at have gennemført førstedagens march, men han håber at vende tilbage i 2020.

• I 1990 blev den frygtede betonvej på 4. dagen mellem Gasselt og Beers fjernet fra ruten og omlagt til en behageligere strækning med almindelig asfalt.
• 1996 var året hvor indkvarteringen af kvinder blev flyttet fra Gofferthal til et særligt indhegnet område i Heumensoordlejren.
• Militære enheder har to mulighede. De kan enten vælge at gå 50 km (ialt 200 km på 4 dage) eller 40 km (ialt 160 km på 4 dage)
  Hvis de vælger 40 km skal de bæremindst  10 kg. dødvægt, herudover skal de ligeledes bære deres vand til eget forbrug. På grund af de store varmemængder fra 2006, blev det besluttet, at hvis temperaturen bliver for høj (som i 2006) får militæreret lov til at gå uden deres ekstra vægt.
• I 2009 var således 62 forskellige nationer repræsenteret, hvilket viser, at Nijmegen marchen er kendt verden over.

• Dag 2
• Dag 3
• Dag 4
• Det er lysten til at ville, der giver evnen til at kunne.
• Her kan du finde jubilæumsårgange - 2009