Glem tv og storskærm under multimedieskat
Det står klart, efter skatterådet har behandlet spørgsmålet på sit møde i går.
Multimedieskatten træder i kraft ved årsskiftet. Den betyder, at du fremover som medarbejder med multimedier, der er stillet til rådighed fra arbejdsgiveren, og som giver mulighed for privat brug, skal betale multimedieskat. Den forøget din årsindkomst med 3000 kroner, og skatten bliver dermed i grove tal mellem 100 og 170 kroner om måneden - uanset hvor mange multimedier, det drejer sig om.
"Det er kun goder, der stilles til rådighed for medarbejderen, som er omfattet. Multimedier, som stilles til rådighed for andre i husstanden - f.eks. en mobiltelefon til ægtefællen eller børn - er ikke omfattet og skal beskattes særskilt," skriver Niels Sonne.
Du bliver dog ikke beskattet at mobiltelefoner, som er til rådighed udelukkende af hensyn til arbejdet f.eks. i forbindelse med tilkaldevagt, hvis der er indgået en tro-og-love-erklæring om, at telefonen ikke benyttes privat.
Bærbare arbejds-computere, der tages med hjem, vil dog altid udløse beskatning.
Relaterede sider:
- Multimedieskat: 10.000 siders opkaldslister skal tjekkes
- Hvad er multimedieskat
- Multimedieskat på hjemme-arbejdspladser
- Danskerne er på flugt fra multimedieskatten
- Multimedieskat vil ramme vilkårligt



