Følg os på Facebook
Kursusoversigt og tilmelding

Færre døde på jobbet i 2010

For tredje år i træk er antallet af dødsfald faldet, viser en optælling fra 3F.

I 2010 døde 44 mennesker, mens de var på arbejde i Danmark – både på lands og til vands. Det betyder, at antallet af dødsfald for tredje år i træk er faldet, viser en uofficiel optælling, som Nyhedsbrevet 3F har foretaget.

I 2008 og 2009 registrerede Arbejdstilsynet 44 dødsfald på jobbet. Men tallene dækker kun over ulykker på landjorden. I 2007 omkom 62 personer, mens de var på arbejde.

”Det tyder på, at den lange række af initiativer, som igennem en årrække er blevet sat i værk for at nedbringe antallet af arbejdsulykker for alvor begynder at have en effekt,” siger beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) til Nyhedsbrevet 3F.

 

Farligt arbejde forsvundet

Ministeren understreger dog, at der fortsat sker for mange dødsulykker på de danske arbejdspladser. Regeringen har derfor opstillet et mål om, at antallet af arbejdsulykker skal nedbringes med 25 pct.

I 3F mener man, at den del af årsagen til faldet er, at mange farlige arbejdspladser er forsvundet ud af Danmark.

”Men finanskrisen hører med til forklaringen. Den medfører færre i arbejde, og dermed færre ulykker. Ikke mindst i byggeriet, der køre på lavt blus nu,” siger Palle Larsen, der er miljøkonsulent i 3F til Nyhedsbrevet