Følg os på Facebook
Kursusoversigt og tilmelding

Plads til forbedringer i arbejdspladsvurderinger (APV)

 
Af specialkonsulent Pia Stenild Andersen, Arbejdstilsynet, psa@at.dk og kommunikationsmedarbejder Marianne Poulsen,
 
Beskæftigelsesministeriet, lmp@bm.dk
Virksomhederne er gennem de seneste fire år blevet bedre til at lave den lovpligtige arbejdspladsvurdering (APV). Men der er stadig plads til forbedringer. Mange virksomheder mangler viden, og kun halvdelen bruger det skriftlige materiale, som Arbejdstilsynet og de andre aktører på arbejdsmiljøområdet har udarbejdet.

På små virksomheder med 1-4 ansatte og på mellemstore virksomheder med 5-19 ansatte er det gået fremad med at få lavet arbejdspladsvurdering (APV). Det viser udviklingen i virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde i perioden fra 2001 til 2004. På større virksomheder, hvor niveauet allerede lå temmelig højt i 2001, er der nærmest tale om status quo.


Mangler i APV’erne
Trods fremgangen er der stadig plads til forbedringer, fortæller kontorchef Per Malmros, Arbejdstilsynet:

- Undersøgelsen viser, at der stadig er plads til forbedringer i arbejdet med APV. Ved Arbejdstilsynets besøg hos virksomhederne har vi for eksempel konstateret mangler på en del af de virksomheder, der arbejder med kemiske stoffer. Ofte indeholder APV’en ikke det, den skal. Og på det psykiske område har en del virksomheder problemer med at definere, hvad der er psykisk arbejdsmiljø. I mange tilfælde handler APV kun om rent fysiske forhold. Når det gælder ensidigt, gentaget arbejde, viser undersøgelsen, at nogle virksomheder slet ikke er klar over, at de har den slags arbejde. På små og mellemstore virksomheder kniber det med at få udarbejdet konkrete handlingsplaner.


Bredt spektrum af forbedringer
Hvordan, virksomhederne tager fat for at forbedre arbejdsmiljøet, afhænger selvsagt af problemerne på den enkelte arbejdsplads.

Nogle virksomheder sætter for eksempel mere personale på for at mindske den psykiske arbejdsmiljøbelastning. Andre virksomheder indfører regelmæssige sikkerhedsrunder for at forebygge ulykker, instruerer ansatte børn og unge bedre eller erstatter farlige kemikalier med mindre farlige.


Virksomheder mangler viden og aktørerne kontakt
Undersøgelsen peger ifølge Per Malmros på, at der er behov for forbedringer hos både virksomhederne og hos Arbejdstilsynet og de andre aktører på arbejdsmiljøområdet.
- Undersøgelsen viser også, at virksomhederne har brug for mere viden og erkendelse på de områder, hvor der er mangler ved deres APV og mangler i deres forebyggende arbejdsmiljøarbejde. Vi kan også se, at der er behov for, at såvel Arbejdstilsynet som de andre aktører på arbejdsmiljøområdet får en bedre kontakt til virksomhederne. Det viser sig nemlig, at mindre end halvdelen af virksomhederne bruger det skriftlige materiale, som Arbejdstilsynet, BAR-systemet og andre har udarbejdet. I det hele taget bruger virksomhederne mindre skriftligt materiale, end vi havde forventet, slutter Per Malmros.
 
Overvågningsrapporten
Arbejdstilsynet overvåger udviklingen i arbejdsmiljøet sammen med et udvalg under Arbejdsmiljørådet. Overvågningen har fundet sted siden 1999, og resultaterne bliver offentliggjort i en årlig rapport.

Overvågning af arbejdsmiljøudviklingen vil her blandt andet sige, at Arbejdstilsynet med jævne mellemrum følger, hvordan virksomhederne forebygger arbejds¬ulykker og skader på helbredet fordelt på forskellige størrelser virksomheder og i forskellige brancher. Det skete første gang i 2001 og er siden fulgt op i 2004.

I overvågningen benytter Arbejdstilsynet sig af data fra interviewbaserede og observationsbaserede undersøgelser.


Få mere at vide
Du kan læse ”Overvågningsrapport 2004” på Arbejdstilsynets hjemmeside.

Du kan få yderligere oplysninger hos kontorchef Per Malmros, Arbejdstilsynet, på tlf. 39 15 22 04 eller e-mail pm@at.dk






Relaterede sider: