Talenter på vand og krummer |
|
Se billederne her
Skovene omkring Tisvilde var udgangspunktet for 24 timers overlevelse i naturen. Undervejs skulle der både forceres vand og kuperede stier med buske og træer samt vandres strækmarch langs stranden og rapelle ned af en bro – alt sammen med en minimal mængde søvn samt den føromtalte rugbrødsmenu – og som om det ikke var nok, så havde deltagerne også alle sammen brændestykker med i oppakningen.
Det var Henning Dons fra APROPOS kommunikation, der i samarbejde med firmaet Active Outdoor havde planlagt og arrangeret turen – en udfordring der pressede drengene helt ud til det yderste på både den ene og den anden måde:
»Klubben har til denne sæson valgt at satse stort på netop dette hold. Man har fået tilgang af en række talentfulde spillere fra stort set hele Københavnsområdet, og klubben har ansat to dygtige trænere. Så mit firma fandt det naturligt at tilbyde vores kompetencer inden for netop teambuilding og kommunikation. Vi valgte overlevelsesturen, fordi det kan bidrage til at styrke fællesskabet og være med til at gøre samarbejdet i en gruppe endnu bedre«, fortæller Henning Dons.
Spillerne på holdet har også været rigtigt godt tilfredse med udfordringen, selvom en hel del af dem syntes, at det var hårdt at gå rundt så længe uden at få ret meget mad i maverne:
»Det værste ved turen var helt klart, at vi fik så lidt mad – folk havde tendens til at blive hurtigere irriteret end ellers, men vi fandt rimeligt hurtigt ud af det alligevel. Men det var alligevel ret tydeligt, at folk var villige til at hjælpe hinanden, og det tror jeg også, at vi kan bruge på håndboldbanen i den kommende sæson«, fortæller Mik Larsen.
Relaterede sider:



