Følg os på Facebook
Kursusoversigt og tilmelding

Scientific Management


Frederick Winslow Taylor (1856 - 1915) blev den, som sammenfattede den ny tids ideer om ledelse. Scientific Management Taylorismen kaldte hans disciple den også.
I begyndelsen af 1900-tallet starter en ung ingeniør ved navn F.W.Taylor med at rationalisere fabrikkens arbejdsgang, herunder samlebåndet. Taylor har et stopur i hånden. Hvor lang tid tager det at udføre en bestemt bevægelse? spørger ingeniøren. Hvor lang tid bør det tage? Det er et spørgsmål om at gå systematisk til værks! Work smarter, not harder, siger Taylor. Det er management. Scientific Management.
 

At sætte alting i system. Bevægelsen starter på gulvet. I fabrikken. Det gælder om at få samlebåndet til at køre i en jævn rytme, hvad enten det er grise, der skal slagtes, eller biler, der skal samles. Senere overføres den selvsamme tankegang til kontoret, og herfra bevæger den sig ud i butikkerne. Space Management er et spørgsmål om logistik. Når vi bevæger os rundt i butikken med hver sin indkøbsvogn er det pludselig os, der danner samlebånd, mens Taylor står et eller andet sted bag i butikken med sit stopur i hånden og kigger på. Vi bliver aldrig færdige med at rationalisere.

Management er afledt af manus, der betyder hånd. Scientific Management indebærer, at man tænker sig om, inden man bevæger hånden. Man skal planlægge, før man handler. Det betyder ikke nødvendigvis, at der er tale om en videnskabelig fremgangsmåde, tværtimod er Scientific Management en overordentlig praktisk og handlingsorienteret arbejdsform. Det er denne praktiske arbejdsform, der danner grundlag for den vestlige kultur, ikke kun i økonomisk forstand, men også på mange andre områder. Vi har travlt! Vi skal videre!
 
Ser man udelukkende Taylor i et historisk perspektiv, ser man ikke, hvad der foregår her og der og alle vegne. Taylor er med os, når vi går på arbejde. Der rationaliseres! Han er også til stede, når vi køber ind. Og han er med, når vi tager på ferie. Turisme er på vej til at blive verdens største industri, men det kan kun lade sig gøre ved hjælp af effektiv management. Skiliften er et samlebånd, der trækker os op ad bakken, så vi kan køre ned ad igen i fuld fart. Men først skal vi lære at stå på ski. Det foregår ved hjælp af Taylors metodik. Hver bevægelse indøves for sig, indtil den sidder i kroppen som en vane. Scientific Management.
 
Det moderne samfund hviler på tre ord, der alle begynder S:
  • Specialisering, hver mand sit speciale
  • Synkronisering, hver ting til sin tid. Samt vigtigst af de tre:
  • Standardisering. En burger er en burger, hvor end du i verden køber den og den kommer til tiden – med et smil. En elektrisk pære har den fatning, en pære skal have, heldigvis. Og oktan 95 benzin er oktan 95. Alle vegne. Heldigvis.

Set i det historiske bakspejl er det management, der har skabt grundlaget for den enorme samfundsforandring, der har fundet sted i løbet af de sidste 100 år. Takket være management har samfundet udviklet sig fra et mangelsamfund til et overflodssamfund.
 
Det 20. århundredes to store krige har spillet en ikke uvæsentlig rolle i den forbindelse. Man kan med god ret hævde, at det var management, der vandt krigene. Logistik i form af effektive forsyningslinier. Men det er kun en del af sandheden.
 
Scientific Management-æraens afslutning er ca. 1930 - nogenlunde sammenfaldende med Wall Street crashet i 1929. Samfundsdepressionen i første halvdel af 1930'erne ændrede fokus til mere at tænke i velfærd og social trivsel, politisk udtrykt i Franklin D. Roosevelts New Deal program og i ledelsesteorien i Human Relalation-skolen.
 
Management kan ikke stå alene. Det afsløres netop, når man er i krig. Der opstår hurtigt behov for overordnet, strategisk ledelse. Ordet strategi er netop et af de begreber, der er hentet ud af den militære sammenhæng. Inden slaget kan begynde, mødes generalerne for at lægge slagplan. Det gælder om at komme fjenden i forkøbet, men det betyder ikke nødvendigvis, at man skal handle før fjenden, tværtimod er det ofte en god ide at lade fjenden foretage første udfald og på den måde få mulighed for at føle fjenden på tænderne, som det hedder. Det kræver imidlertid, at man først gør sig nogle strategiske overvejelser.
 
Når krigen er vundet, ligger der bunker af gode erfaringer, der kan overføres til fredelige formål. Krige har på den måde givet den teknologiske udvikling ordentlige skub. Når de døde er begravet, kommer der gang i fabrikkerne igen. Den strategiske planlægning flyttes fra førerbunkeren ind i virksomhederne. Det er stort set de samme modeller, der bruges, men nu under helt andre omstændigheder. Det er ikke landområder, der skal erobres. Nu er det markedsandele, det gælder.
 
I løbet af det 20. århundrede blev tre forskellige retninger inden for management mere og mere synlige. Den praktiske, konkrete metode, det er Taylor modellen. Den strategiske model ser verden i det store perspektiv, fra oven. Endelig er der en tredje synsvinkel, som især har sat sit præg på udviklingen i sidste halvdel af det 20. århundrede. Human Ressource Management: Hvis de mennesker, der skal føre ideer ud i livet, ikke er engagerede, involverede og motiverede, sker der ingenting. Sådan er det!
 
Når vi diskuterer ledelse, refererer vi til samtlige tre managementretninger på én gang. Den ene uden de to andre er kun brugbar i kortere tid. Det er tilsyneladende på den måde, udviklingen foregår, ved at modellerne optræder på skift, den ene synsvinkel skaber så at sige behov for en af de to andre. På den måde kan det 20. århundrede opdeles i management epoker, hvert årti er præget af en eller to modeller.
 
Der er Quality Management. Strategic Management. Vision Management. Space Management. Service Management. Time Management. Knowledge Management. New Public Management. Og mange, mange flere. Holistic Management er et forsøg på at samle alle modellerne under en hat, men det er svært.
 
Modellerne kan også kombineres to og to, og det er Coaching netop et godt eksempel på, at forene Taylors praktiske, konkrete tankegang med en mere pædagogisk synsvinkel.
 

På Taylors tid var ordet coach allerede et kendt og almindeligt brugt ord. Men det optrådte i en anden betydning, end den, vi kender. På Taylors tid var en coach en vogn trukket af en eller flere heste. Ordet refererer også til kusken, der kører vognen.

Taylor benyttede sig ikke af coaching, kan man sige med stor sikkerhed. Ikke fordi han ikke kendte ordet i den betydning, vi bruger det, men fordi det simpelthen lå ham fjernt at tænke i pædagogiske baner. Det lå ikke i tiden. Taylor var en praktisk mand. En bunke jern skulle flyttes herfra og dertil. Hvordan kunne det ske på den mest effektive måde?
 

I vore dage er det helt andre opgaver, der skal løses. Og opgaverne ændrer bestandigt karakter. De personer, der skal udføre en opgave, ved ofte mere om selve opgaven, end de personer, der planlægger, hvordan det skal foregå. Det er årsagen til, at ledelse nu skal spredes ud i virksomheden, så alle føler ansvar for ledelse. Ledelse skal så at sige bygges ind i hver enkelt person, i hvert enkelt job og i hvert enkelt projekt.






Relaterede sider: