Når hjernen bliver forelsket
Hvad sker der i vores hjerne, når vi bliver forelsket? Det interesserer forskere verden over, og det har vist sig, at en forelskelse oftest varer i cirka et halvt år - herefter begynder virkeligheden så at banke på. På det tidspunkt begynder begge parter faktisk at føle sig en lille smule snydt.
Kvindens behov for sex falder, og det samme gør mandens trang til at være omsorgsfuld. Hverdagen banker på, og helt andre værdier melder sig i det lille parforhold; nemlig behovet for fladskærme, carporte, terracottakrukker og udestuer. Men hvorfor er det sådan?
Forskere fra Rutger University i USA har hjernescannet forelskede, mens de lå i en scanner og kiggede på et foto af deres kæreste. Og der lyste andre områder i deres hjerne op, end når det var billeder af deres venner.
En primitiv drift
Især områderne, der hedder det ventrale tegmentale område og nucleus caudatus reagerede. Og det er faktisk de samme områder, der er involveret i depressioner, paranoia og selvmordstrang. Blandt andet i de områder af hjernen bruges signalstofferne dopamin, der giver en lykkefølelse. Og serotonin, der er med til at regulere vores humør.
Forelskelsens tre faser
Lyst- og begærfasen, hvor man går på jagt. Den styres af mandligt og kvindeligt kønshormon testosteron og østrogen.
Tiltrækningsfasen, der er rettet mod en bestemt, styres blandt andet af signalstofferne dopamin og serotonin. Og endelig Etableringsfasen, der blandt andet styres af hormonet oxytocin.
Det er kemi det hele; naturens egen kærlighedseleksir, og det er heldigvis ikke lykkedes for medicinalindustrien at forske sig frem til opskriften endnu.
Meningen med forelskelsen er, at den gør os i stand til at fokusere den store mængde energi, vi bruger på at formere os, på en enkelt person, så den ikke går til spilde. Og den efter-følgende hengivenheden hænger så sammen med, at vi kan holde vores partner ud længe nok til at opfostre et barn. Det hænger sammen det hele.
Forelskelse er tilstand, der minder om sindssyge, og den er ganske hensigtsmæssig, fordi man jo skynder at formere sig inden, fornuften sætter ind. Men - og det er så et af livets store spørgsmål - hvis forelskelse kun er for formeringens skyld, hvorfor kan en kvinde så blive forelsket efter, at hun er gået i overgangsalderen og derfor ikke længere har ægløsning?
Duft dig frem til en partner
Det ligger i generne, hvilken duft du har, og på den måde siger det også noget om hvilken ar-vemasse, du bærer rundt på - så oftest dufter man sig frem til en, hvor man ubevidst regi-strerer, at ”vi er ikke slægtninge”. Så generne bliver godt blandet. Svenske forskere har også lavet et forsøg med svedige mandeundertrøjer, der var gemt i papkasser med huller i siden. De undersøgte så immunforsvaret hos mændene og kvinderne inden forsøget - og kvinder lugtede sig frem til den, der havde et immunforsvar, der var mest forskelligt fra deres eget, så risikoen for at være slægtning ikke var så stor.
Det hensigtsmæssige ved alt der her er også, at kvinder er mest tiltrækkende, når de er mest frugtbare. De duftstoffer, der opstår i kvindens skede under ægløsningen, tænder mænd. 66 unge mænd fra Østrig skulle give 5 forskellige kvinder på nogle billeder karakter alt efter, hvor tiltrækkende de var. Mændene lugtede inden til sekret fra kvindernes skede, og deres vurdering af billederne var bagefter meget farvet af, om kvinden havde ægløsning eller ej.
