10 millioner år med latter
At aber og mennesker har samme forfædre er et kendt faktum for alle, måske med undtagelse af dem, der stadig benægter Charles Darwins evolutionsteori.
Grinet er en af de ting, som mennesker og aber har til fælles. Men lyden fra et menneske og et abegrin er mildest talt forskellig.
Forskere fra universitetet i Portsmouth i Storbritannien har dog netop gennem lydanalyse fastslået en forbindelse mellem menneske- og abegrinet.
»Nogle har argumenteret for, at menneske- og abegrinet har en forskellig oprindelse. Men vores eksperimenter har afsløret, at der er lydmønstre som findes både hos aber og mennesker. Det viser, at aber bruger grinet på samme måde som mennesker,« siger Mariana Davila Ross, der er primatolog på universitetet til New Scientist.
Undersøgelserne viser samtidig, at der er blevet grinet på jorden i mindst 10 millioner år. Idet at mennesker og abers grin er beslægtet, må vores fælles forfædre altså også have grinet.
Lydoptagelserne af abegrin blev til ved at forskerne kildede eksemplarer af 11 forskellige abearter. Modsat mennesker griner aber også når de inhalerer luft – og ikke kun når de ekshalererer.
Det abegrin, der kommer tættest på menneskets er fra bonobo-aben, mens andre abers grin er mere larmende og mere disharmoniske. Bonobo-aben er sammen med chimpansen menneskets tætteste slægtninge i dyreriget. Det er dog ikke kun bonoboens grin, der er tæt beslægtet med menneskets. Aben kan blandt andet se og forstå sit eget spejlbillede i vandet og har et for aber uhørt aktivt og avanceret sexliv der involverer både kys og oralsex. I øvrigt har hunnen den højeste status hos arten, og de er mindre aggressive end chimpanserne.
