Følg os på Facebook

7 gode råd om konflikter

Sådan siger du fra overfor din irriterende kollega.
 
1. Tag det op. Går din kollega dig på nerverne, så lad vær at feje det ind under gulvtæppet. Hvis man ikke gør noget, så vokser konflikten og vreden.

2. Undgå at smede mens jernet er varmt. Det er forståeligt, at du har lyst til at sige ”hold nu kæft” eller ”stop nu”, men ofte er det bedst at tage en pause og lige snakke det igennem med en kollega, med konen eller sove på det, og så vende tilbage til kollegaen, du er træt af.

3. Gør klart hvad du vil. Det handler ikke om at bruge de korrekte ord, men hvad din mening er med at bringe det op: Vil du give kollegaen et gok i nøden eller vil du løse konflikten. Der er en stor forskel.

4. Tag afsæt i din oplevelse. Hvis du bliver på din egen banehalvdel og ikke dømmer din kollega, kommer du længst. Det gør du ved at tage udgangspunkt i dig selv (jeg synes ikke, det er fedt når du...) og ikke stempler kollegaen (du gør det og det forkert)

5. Vær konkret. Når du tager en konflikt op, så fortæl så konkret som muligt om den situation, hvor du fik for meget eller oplevede du blev trådt på. Det gør det lettere at finde det egentlige problem og løse det.

6. Hjælp din kollega. Det kan være nemmere for kollegaer, der står udenfor en konflikt, at gribe ind og løse et problem. Man kan sige: Jeg kan se du blev skide vred, kan jeg være med til at løse konflikten? Her er det vigtigt, at man ikke tager parti, men hjælper begge parter.


7. Tag konflikterne op med hele arbejdspladsen. Er der mange konflikter mellem kollegaerne, så kan det være, at løsningen kræver at hele arbejdspladsen tager fat om det samlet. Hvis der er tillid mellem kollegaerne, så kan man sige meget og sætte tingene på spidsen. men mangler der tillid, så bliver man såret af noget bemærkninger, der for andre er harmløse.


Kilde: Center for Konfliktløsning.