Følg os på Facebook

10 gode råd

 
Hvis du vil være mere effektiv i hverdagen, start i det små og læs her, hvad du blandt andet kan gøre
 
  1. Accepter ikke møder uden dagsorden. Du risikere at spilde tiden.
  2. Lær at sige nej: Der er alt for mange, som af misforstået godhed siger ja til det hele, selvom de ved, at de ikke har tid eller kan overholde en given deadline. Sig kun ja, hvis du kan overholde deadline og samtidig levere den forventede kvalitet.
  3. Prioriter: Ved at prioritere, hvilke opgaver der er vigtigst, og hvad der haster, kan du blive mere effektiv. Du må selv tage disse beslutninger og samtidig huske, at ikke alt, som haster, er vigtigt.
  4. Ryd op på skrivebordet: Et rodet skrivebord er en medvirkende årsag til stress. Så ryd op og sæt system i papirbunkerne.
  5. Slå mailviseren fra: Det er i dag ikke unormalt at modtage mere end 20-30 mails dagligt, og mange mennesker bruger uforholdsmæssigt meget tid på at læse og besvare mails. Har man en automatisk mailviser, betyder det, at man oplever 'afbrydelser' 20-30 gange i løbet af dagen. Vil du være effektiv, og har du let til stress, så slå den automatiske mailviser fra. Og sæt bestemte tidsrum af til at tjekke og besvare mails. Opret eventuelt systemer for tekstbehandlingsfiler.
  6. Systematiser arbejdsmaterialet: Mange spilder tiden med at lede efter materiale. Derfor bør du oprette arkiver og systemer, der gør det let at holde orden på materialet.
  7. Tag beslutninger med det samme: Tag stilling til løsningen af en opgave med det samme og få den løst. Hav eventuelt ellers et system, hvor du kan placere opgaven i stedet for bare at lægge den i stablen på skrivebordet.
  8. Planlægning: En kendt managementguru har udtalt, at hvis man har styr på de næste 48 timer, så sover man bedre. At have overblik betyder, at du har truffet nogle beslutninger om, hvad du vil og ikke vil.
  9. Hold op med at udsætte opgaver: Hvem har ikke prøvet at udskyde en sag dag efter dag, uge efter uge og måned efter måned. Pludselig har du siddet med en sag og kigget på den fem-ti gange uden at få den løst. At du udsætter opgaver æder mere og mere tid på arbejdspladsen, så få arbejdet gjort med det samme.
  10. Lav målsætninger: Lav et dagligt mål, et mål for ugen og et mål for måneden. Har du et mål for, hvad du skal nå, har du noget at arbejde hen imod, og chancen for, at du når målet, er større, end hvis du ikke har defineret det klart