Følg os på Facebook
Kursusoversigt og tilmelding

Ugens kompliment

 

Har du givet eller modtaget en kompliment i denne uge? De er vejen til alt godt, så hvorfor ikke give lidt flere – de kommer tifold tilbage – That’s for sure

 

Fakta er, at det gives alt for få komplimenter, når man ser på, hvilken glæde de kan bringe til folks hverdag.
 
Fordele ved komplimenter:
-De skaber god stemning; Der er ikke noget, der kan løfte humøret som en dejlig kompliment.
-Det er fællesskabsopbyggende, du kommer faktisk tættere på de mennesker, du giver en kompliment.
-Med en kompliment viser du et medmenneske, at du har set det og anerkender det for lige præcis det, det er eller gør.
-Hvis du sætter dig for at give flere komplimenter, kommer du automatisk til at fokusere på det positive rundt omkring, fx ser du venindens nye bluse, nyder at din kæreste har købt ind eller bliver ekstra glad for at din mor ringer til dig og bliver på den måde et mere positivt menneske.
 
Idé til flere komplimenter på arbejdspladsen:
Lav en komplimentkasse! Den kan fx stå i frokoststuen. I denne kan alle og enhver lægge en seddel, hvor de anonymt roser en kollega for noget socialt eller arbejdsmæssigt.

-Jens er altid så morgenfrisk og smiler, så vores morgentræthed forsvinder.
-Bente er fantastisk til at spørge, om nogle vil have noget med fra kiosken.
-Eva bager de lækreste kager!
-Charlotte er super innovativ, jeg forstår ikke, hvor alle hendes gode idéer kommer fra.
-Lucas er altid velforberedt til møderne.
-Christina bidrager ofte faglig viden til vores diskussioner, hun løfter niveauet.

En gang om ugen tømmes kassen og komplimenterne læses højt for alle.

Det hele kan måske lyde fjollet, men prøv det, det virker og lyser op selv på grå dage.






Relaterede sider: