APROPOS kommunikation ApS er godkendt og certificeret af Arbejdstilsynet og Danmarks Akkrediteringsinstitution som udbyder af den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse
Stjernetegn - Skytten

Stjernetegn - skytten

Født i perioden 23. November - 21. December

 

Skytten er et optimistisk, udadvendt og smidigt tegn, som søger at handle spontant med livet i deres ihærdige søgen efter en mening med det. Skytter har også behov for en stor portion frihed - en frihed, som de modsat også er villige til at give andre. Skytter har en fordomsfri og intellektuel nysgerrighed som bevirker, at de er villige til at lære om andre mennesker i et forsøg på at forstå dem, og er til gengæld tillidsfulde og åbne over for dem. Skytter siger præcis det de mener med en rystende åbenhjertelighed.
 

Den dunkle side: Skytternes fejl er taktløshed, praleri og mundtænkning, som kan grænse til det fornærmende over for andre. Skytter har ligeledes en tendens til at moralisere og *prædike* for andre, hvad de bør gøre - naturligvis uden at de selv behøver følge de samme regler.. Et af Skytternes store problemer ligger i venskaber. De har utrolig let ved at være fuldstændig tro mod to mennesker samtidig. En Skytte der keder sig, er en fare for sig selv og andre. Efter deres mening, er der kun noget ved noget, så længe det er stimulerende, hvilket kan bevirke at de brænder deres lys i begge ender.
 

Kærlighed: Skytter er meget selskabelige, men der er altid tid til ét vigtigt og kærligt forhold. De er varme og ømme, selv om deres sorgløse kærlighed kan synes for overfladisk for nogle af de mere lidenskabelige tegn, som foretrækker stabilitet. Uafhængighed er af vital betydning for Skytter, og de vil hurtigt føle sig fanget i et kvælende forhold. Nogle af dem overlader deres partner til sig selv, mens de går op i deres egne interesser. De har ofte meget varme følelser og en vidunderlig livslyst og har tit mange interesser. De er naturlige optimister og vil hurtigt komme sig efter et nederlag.

 

Erotik: Tegn med mindre udholdenhed bør advares om, at varmer de en Skytte op, kan resultatet blive en brand, som varer i timer. Faktisk kan Skytterne have en så glubende sexappetit, at man har foreslået, at de bør gøre det til en rutine at give deres partnere et eller andet pirringsmiddel, som ginseng eller E-vitaminer, hvis de skal holde trit med dem! Skytterne ville sikkert gøre det, hvis de kendte ordet Rutine! I hvert fald er det med så uberegnelig en sexdrift sikkert, at der følger en periode med afholdenhed, for at komme til kræfter. Skytterne er af natur kurmagere, som hader at være bundet af rutine for længe. De er impulsive og svælger med glæde i spontane, opflammede forhold. Selvom de sædvanligvis er utålmodige, ofrer Skytterne sammen med deres partner tid på fælles udforskning både på det intellektuelle og det fysiske plan som en del af processen med at vække det seksuelle behov. Men Skytterne vil dog ikke under nogen omstændigheder tolerere kedsomhed - især ikke i sengen.

 

Skyttetypen: Et langt, ovalt ansigt med en høj bred pande er karakteristisk for Skytterne. De årvågne, venlige øjne er mandelformede, og munden er stor og smilende. Skyttens udseende synes at gennemstrømmes af livslyst, og der er altid noget omkring dette tegn, som er stort og støjende. Hvis det ikke er deres fysiske skikkelse eller grove vitser, så kan det sagtens være munden, for Skytten er kendt for konstant at træde i spinaten. Men deres øjne har ikke skyggen af ondskabsfuldhed.
 

Ædelsten: Safir: Denne sten siges at give et godt helbred, styrke og beskyttelse mod onde tanker.

 

 




Tilmelding til nyhedsbrev