APROPOS kommunikation ApS er godkendt og certificeret af Arbejdstilsynet og Danmarks Akkrediteringsinstitution som udbyder af den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse
Stjernetegn - Skorpion

Stjernetegn Skorpionen

(24. Oktober - 22. November)
 

Selv om Skorpioner ofte får en dårlig astrologisk omtale, er de meget inderlige personligheder med skjulte dybder af skarpsindighed og en stor medfølelse for plagede medmennesker, selv om dette ikke altid viser sig på overfladen. Skorpioner, som selv er meget følelsesfulde, forstår og accepterer følelser og smerte, som andre tegn tit ikke kan håndtere. Skorpionen er ikke bange for det dunkle. Derfor er dette tegn den ideelle terapeut, og mange læger og kirurger er da også Skorpioner, som bruger deres skarpsindige evner på en konstruktiv måde.


Gennemborende: De har en utrolig personlig udstråling, og kan være meget loyale og hengivne venner eller elskere. Skorpionen er i stand til at se ind i dit allerinderste, men disse intuitive kræfter skjules ofte af et ydre, som ikke røber deres opdagelser..


Den dunkle side: Skorpioner har en skjult og hemmelighedsfuld side og går ikke af vejen for at benytte deres meget dybe forståelse for andre mennesker til egne formål - sædvanligvis for at få magt. Deres fascination af magt og hvordan man udøver og behersker den kan undertiden udarte sig til stor grusomhed, for dette tegn er et hævngerrigt og rugende tegn, som aldrig glemmer en fornærmelse. Skorpionen kan også have en indre selvdestruktiv knap, som der nu og da tvangsmæssigt trykkes på..

Kærlighed: Der er ikke noget at tage fejl af, når Skorpioner forelsker sig, for de giver den hele armen. Når de først er blevet involveret i et forhold, viser de deres fulde lidenskab. Skorpionernes intense lidenskab gør dem til uforglemmelige kærlighedspartnere. De tager deres kærlighedsforhold meget alvorligt, hvilket kan føre til jalousi, og kan hidse sig op til dramatisk skinsyge, hvis de tror, deres partner er utro. De vil hurtigt finde beviser, og kræve deres elskede til regnskab. Så kan det voldsomme temperament vise sig med skræmmende resultat.





Tilmelding til nyhedsbrev