Følg os på Facebook
Kursusoversigt og tilmelding

Snyd hjernen

 
Prøv at strække begge dine mundvige opad mod ørene – ligesom hvis du smilede dit allerbedste smil. Det føles akavet, især hvis du i dette øjeblik ikke har noget at smile af, men gør det alligevel! Det giver nemlig rigtig god mening at smile og grine uden grund.
 
Forskning viser, at både når du smiler, og når du griner, udløser hjernen hormonerne endorfiner, som gør dig glad. Selv med et overfladisk smil, kan du narre hjernen til at udløse disse hormoner. Den lille øvelse kan give din psyke og krop det snert af overskud, der gør, at du får øje på det komiske eller skæve ved situationer, der kan opstå mellem dig og dine kollegaer.
 
Lad humørbolden trille på arbejdspladsen
Et skævt smil til en kollega, der halser af sted, eller til chefen der stresser, kan skabe en nærmest terapeutisk effekt. Smil kvitteres nemlig næsten altid med et smil og imødekommenhed, og det ellers akavede smil kan udløse en oprigtig træng til at grine eller fortælle en humoristisk historie. En anden fordel er, at humor skaber samhørighed. Hvis du kan grine med dine kollegaer, har du noget meget værdifuldt, der naturligvis skal plejes.
 
Humor burde næsten være på recept. Smil og latter kan bl.a. styrke dit immunforsvar og er et effektivt middel mod stress. Derfor er det vigtigt, at du er opmærksom på, om der er plads til humor på din arbejdsplads? Hvis ikke, kan du selv skabe et rum for humor. I løbet af en arbejdsdag kan du f.eks. indlægge en humorpause, hvor du laver smileøvelsen, eller tænker på en skør, sjov historie eller oplevelse, som du enten kan nyde for dig selv – eller dele med en kollega.
 

Kig dig omkring, find humoren og få den ind i dit arbejdsliv såvel som i resten af livet.

 





Relaterede sider: