1. Mindre risiko for brystkræft
Rigtig mange danskere rammes hvert år af kræft, herunder brystkræft. Løbetræning kan højest sandsynligt mindske risikoen for at udvikle sygdommen.På universitetet i Tromsø i Norge har man studeret over 25.000 kvinder i løbet af ti år. Den overordnede konklusion var, at kvinder der trænede regelmæssigt - løb eller cyklede mindst fire timer om ugen - formindskede risikoen for at udvikle brystkræft med 37 procent i forhold til de stillesiddende kvinder. De kvinder, der trænede regelmæssigt og vedholdende i tre til fem år, opnåede væsentlig større kræftforebyggelse end de, der kun af og til trænede.
2. Sundere graviditet og fødsel
Kvinder, der træner under graviditeten, lever sundere. De har mindre risiko for at få svangerskabsdiabetes, åreknuder eller vand i kroppen.
Derudover opnår den gravide løber et højere energiniveau, har sjældent forstoppelse og sover bedre om natten.
3. Et længere liv
Løbere lever generelt sundere end mennesker, der har en mere stillesiddende tilværelse, hvorved løbere lever længere.
4. Et boost til hjernen
Ikke alene styrker du dine muskler, når du løber. Du gør også noget godt for din hjerne.
Hård fysisk aktivitet, som for eksempel løb, forbedrer blodomløbet og dermed ilttilførslen til hjernen. Det er endnu uvist præcist hvorfor, men træning skulle angiveligt forbedre din hukommelse og mindske risikoen for, at du udvikler Alzheimers.
Løbetræning forebygger i høj grad hovedårsagerne til hjertesygdomme. Det sænker dit blodtryk, mindsker risikoen for at du udvikler diabetes og holder kroppen slank.En undersøgelse på Harvard Medical School har vist, at jo mere aktiv en kvinde over 40 er, des lavere risiko har hun for at få hjertesygdomme. De aktive kvinder havde 54 procent mindre risiko for at få hjerteslag end de stillesiddende.
6. Få færre menstruationssmerter
7. Bliv for lækker
Løbetræning er både sundt for kroppen og brugbart i kampen mod fedt. Undersøgelser har vist, at løbetræning forbedrer kvinders tilfredshed med egen krop, hvorved de også typisk vil have mere lyst til deres partner.
Løbetræning er en af de mest kalorieforbrændende aktiviteter. Men løb får ikke blot kiloene til at rasle af, det ændrer også på fordelingen af muskler og fedt. Forskning har vist, at 450 gram muskler skal have tilført 35-40 kalorier om dagen for at blive opretholdt, mens tilsvarende 450 gram fedt kun skal have tilført 2-3 kalorier for at blive opretholdt.
9. Bliv gladere for din krop
Med tændstiktynde modelkroppe som forbilleder har mange kvinder i dag et ret belastet syn på deres egen krop. Kan man ikke klemme sig ned i en størrelse 36 eller 38 kan det synes at være en sand fiasko.
Især én gruppe kvinder formår dog at se stort på de radmagre kvindeidealer: de aktive kvinder. Det betyder ikke nødvendigvis, at de aktive kvinder har meget tyndere eller flottere kroppe end de inaktive kvinder, men at de ofte har et sundere forhold til deres krop.
10. Forebyg stress og angst
Løb er en af de bedste måder at forebygge stress på. Det gør dig roligere, mere fokuseret og bedre i stand til at tackle de problemer, du står overfor.
11. Undgå depression
Forskning har vist at løbetræning hjælper på despression. Faktisk viser undersøgelser, at regelmæssig træning kan lette milde depressioner på linje med receptmedicin. Det er afgørende, at man løber regelmæssigt, men enhver form for motion har en positiv mental effekt.
12. Pas på dine knogler
Omkring 20-års-alderen holder ens knogler op med at vokse. Derfor er det vigtigt, at man som ung og barn har opbygget en sund og stærk knoglemasse.
Vil man efterfølgende undgå knogleskørhed, er det vigtigt, at man holder sig i gang. Ved løbetræning belaster man sine knogler, og det er med til fortsat at holde dem stærke. Du skal med andre ord bruge dine knogler for at passe på dem.