APROPOS kommunikation ApS er godkendt og certificeret af Arbejdstilsynet og Danmarks Akkrediteringsinstitution som udbyder af den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse
Stjernetegn - Krebsen

Krebsen

Født i perioden 22. juni - 22 juli

 

Den lyse side:

Når Krebsen er bedst, er de følsomme, venlige og sympatiske med en trang til at pleje og bekymre sig om sine medmennesker, hvilket kommer stærkest til udtryk i hjemmet og familien. De er meget foretagsomme, skarpsindige og også selvsikre.. Når de er i harmoni med deres egen naturs rytme, er de intuitive, fantasifulde og opfindsomme. De ved hvornår de skal nærme sig andre, og hvornår de skal trække sig ind i sig selv for at lade op.
 


Den dunkle side: Krebse har stort besvær med at skelne mellem den hårde, ambitiøse og udadvendte side af deres natur, og den bløde, følsomme og indadskuende del. Det kan skabe store konflikter og humørsvingninger, som gør det umuligt for andre at vurdere, hvordan den noget kontrære Krebs til enhver tid vil reagere.. De har også et dybt mindreværdskompleks og ruger over enhver krænkelse, virkelig eller indbildt. Undertiden udviser de tendens til at se tilbage og klamre sig til fortiden, og kan være et meget dominerende tegn.




Beskytter: Krebse-personligheden er yderst beskyttende for en sårbar underside. Der er en hård skal, som udadtil er sej og uigennemtrængelig, men indadtil er Krebsen yderst følsom og omsorgsfuld, selvom det skjules godt for omverdenen..


Kærlighed: Følelser spiller en vigtig rolle i Krebsens liv. Skønt de er bange for at blive sårede og altid forsvarsberedte, giver de deres hjerte og sjæl i et forhold og er trofaste, kærlige partnere. Da de er så trofaste, forventer de det samme af deres partner. De giver meget kærlighed, men kan være besiddende og overbeskyttende. Faktisk kan deres partner føle det, som om han eller hun er ved at blive kvalt, og ikke har noget privatliv. Krebse har ofte svært ved at sige farvel, når forholdet er forbi, og vil sommetider hellere lide end helt at opgive forholdet..


Erotik: Krebsens indstilling til erotik er meget lig adfærden hos den krebs, der repræsenterer deres tegn. De nærmer sig aldrig deres mål direkte, men foretrækker en sidelæns krabben. De har svært ved at overvinde en instinktiv berøringsangst En kølig skal af tilsyneladende ligegyldighed dækker over et meget lidenskabeligt indre. Når Krebsens kløer får fat, giver de sjældent slip. De er helt klare over deres sårbarhed og åbner sig derfor først på det seksuelle plan efter nøje omtanke. Krebsene glemmer tit deres egne behov i deres omhu for partneren.


Krebsetypen: Der er to typer af krebsen.. Den ene yderlighed er -nymåne-typen, med en bønnestage-slank, benet krop og en nærmest rund mave, som minder om en halvmåne. Hovedet kan være uforholdsmæssigt stort, arme og ben næsten for lange til kroppen. Ansigtet er benet, hovedskallen er stor og panden tilbøjelig til at rage ud over ansigtet. Kindbenene er markeret og høje. Øjnene er små og sidder langt fra hinanden. Underkæben tydelig og hagen er ofte firkantet. Den anden yderlighed, fuldmåne-typen, har en blussende rundhed. Skønt overkroppen er velbygget med brede skuldre og en fyldig brystkasse, kan underkroppen i sammenligning synes uudviklet. Måneansigtet er rundt og åbent med fyldige kinder. Øjnene er store og runde, næsen er kødfuld og munden bred og ujævnt formet.


Ædelsten: Månesten og opal: Begge disse strålende, slørede sten minder stærkt om krebsens styrende planet, månen.

 

Helbred...

Mavelidelser, halsbrand, fedme.. Under krabbens hårde skal findes en blød mave. Sådan er det også med Krebsen. Hvor kølige de end kan virke, har de yderst let ved at blive følelsesmæssigt ophidset. Krebsen hersker over maven og fordøjelseskanalen, og Krebsens følelsesbetonede fordøjelsessystem er det område der er mest udsat for bekymring. De er tilbøjelige til at gemme på tingene, som fører til langvarige spændinger, der igen kan føre til mavesår. Vandophobning er en anden almindelig lidelse, så deres drikkevaner bør holdes under kontrol, ligesom deres spisevaner, da de har en tendens til at spise for meget når de er bekymrede..




Tilmelding til nyhedsbrev