Eksotiske mobilringetoner og støjende kontormaskiner er forstyrrende; men det, der topper på medarbejdernes hadelister, når det drejer sig om forstyrrende elementer på arbejdspladsen, er de andre kollegaer.
»Problemet er ofte, at jo mere larm, der er, des højere taler folk, og så udvikler det sig til en negativ spiral, særligt hvis der ikke er taget højde for at dæmpe larmen,« siger GN Netcoms danske country manager Søren Schønnemann.
Uro og træthed
»Det, at arbejde hjemme, skal ses som en mulighed. Eksempelvis fordi man så har mulighed for at arbejde på andre tidspunkter. Det kan være en fordel, hvis man har små børn, eller hvis man skal igennem en lang rapport, som man bedre kan læse hjemme i sofaen,« lyder det fra hende.
Hun interviewer og observerer folk i åbne kontorlandskaber og kan se, at der er størst problemer med afbrydelser i arbejdet, når alle medarbejdere er placeret i ét arbejdsrum, som på én gang skal rumme alle deres forskellige arbejdsaktiviteter.
»Det duer ikke, at nogle taler i telefon eller sam- arbejder med andre kolleger, mens andre skal fordybe sig. Problemet er, at de forskelligartede arbejdsopgaver kommer i konflikt med hinanden. De, der er i gang med at tale i telefon, skal forsøge ikke at forstyrre deres kollegaer; og de, der er i gang med fordybelsesopgaver og skal koncentrere sig, får ikke ro. Uanset hvor god vilje, man har, og hvor meget hensyn, man tager – vil det altid være en utilfredsstillende arbejdssituation for alle parter.«
Stressede og vrede
Undersøgelsen viser også, at problemet med larm og afbrydelser er størst i brancher som banker, forsikringsselskaber og andre finansielle institutioner; men også it-branchen og handelsvirksomheder har problemer med larm og afbrydelser på jobbet.
Spørgsmålet er så, hvad medarbejderne, der netop arbejder i et støjhelvede, kan gøre. Kan man lave regler?
»Nej,« svarer Eva Bjerrum, der er indædt modstander af ritualer og regler om, at planter ikke må stå på bordet, at man sætter skilte op med ikke at ville forstyrres, eller hvis man forsøger at lave to meter høje skærme for at afskærme sig for uroen blandt kollegaerne.
»Det er en falliterklæring; for det er de sure, der laver reglerne, og så skal de andre indrette sig efter dem. Det holder ikke på en arbejdsplads, for det betyder, at folk begynder at lave om på sig selv ved at begynde at tale lavere og lægger en dæmper på sig selv. Det er meget vigtigt, at man kan være sig selv, når man er på job, og at man ikke er bange for at forstyrre de andre,« siger hun.
»I så fald handler det om, at det psykiske arbejdsmiljø skal forbedres. Måske er det netop kernen i det her. Min erfaring viser, at støj og afbrydelser i virkeligheden tit handler om manglende ledelsesansvar, og det påvirker naturligt nok det fysiske eller psykiske arbejdsmiljø eller arbejdsopfattelsen,« lyder hendes konklusion.