Følg os på Facebook
Kursusoversigt og tilmelding

Ingen er fuldkommen  

 
Nogle mennesker er hundrede år om at komme i gang med noget, og hvis de nogen sinde får begyndt, bliver de aldrig færdige. Til gengæld har de verdens bedste forklaring på, at det aldrig bliver til noget med dem: de er perfektionister!
 
- Jeg er min egen strengeste kritiker, og jeg er aldrig helt tilfreds. Jeg overlader ikke noget til tilfældighederne. Tingene skal være i orden, før jeg går i gang med noget, og det er umuligt for mig at arbejde, når der er den mindste støj, eller telefonerne kimer. Jeg fik også sovet alt for lidt i nat, så nu er jeg for træt til at begynde på noget.
 
Hokospokus! Med et trylleslag har perfektionisterne forvandlet deres største svaghed til et beundringsværdigt karaktertræk. Mellem linjerne får de sagt, at deres standarder er alt for høje til denne verden.


Men de lyver for sig selv.

Perfektionisten er bange for, at han ikke kan gøre tingene godt nok — at han ikke slår til. Han skal ikke nyde noget af at blive kritiseret eller udsætte sig for at blive til grin. Derfor bruger han al sin tid og energi på uvedkommende ting og ligegyldige detaljer og kommer aldrig ud af stedet. En krydsogtværs bliver pludselig vigtigere end den jobansøgning, der skal afleveres i morgen. Eller han finder på undskyldninger, der fritager ham for at foretage sig noget som helst, så han ikke engang får løst krydsogtværsen.

I virkeligheden burde perfektionisme staves p-a-r-a-l-y-s-e.
Perfektionisten er et offer for den kliché, at man altid skal gøre sit bedste. Men det er noget pladder. Som regel er der ikke noget i vejen med det næstbedste eller for den sags skyld noget, der rangerer endnu lavere. En middelmådig tur til stranden er bedre end ingen tur til stranden. En hest er ikke mindre værd som hest, fordi der er andre heste, der er bedre til at vrinske. Katte har ikke altid heldet med sig, når de skal fange mus, men der er ingen katte, der bliver deprimerede af den grund. De prøver bare igen, til det lykkes. Det er heller ikke alle edderkopper, der laver lige flotte spindelvæv, men som regel fungerer det alligevel efter hensigten.

Prioritér dine opgaver
Find ud af, hvad du allerede er god til, og hvad der betyder noget for dig, og koncentrér dig om det. Hvad resten angår, er det i orden ikke at gøre dit bedste. Når det kommer til stykket, yder du alligevel aldrig dit absolut bedste, og det er der heller ingen andre, der gør. Det kan altid blive bedre.

Det er heller ikke nødvendigt at gøre det hele på én gang
Tag små skridt. Hvis du skal aflevere en rapport på 100 sider om et halvt år, og det virker helt uoverskueligt, kan du sætte dig for at skrive én side om dagen. Det er en overkommelig opgave, og du er færdig på tre måneder. Store projekter er skræmmende, men når du deler dem op i mindre bidder, bliver de pludselig til at have med at gøre.
 
Giv dig selv en deadline. Hvis du ikke stiller krav til dig selv, sker der ikke noget. Skriv ned hvad du skal nå hvornår, og lav aftaler, men lad være med at presse dig selv for hårdt. Find ud af, hvornår på dagen, du har mest energi, og indret dig så vidt muligt efter det. Sæt en halv time af i stedet for et kvarter. Brug tre dage i stedet for to, men overhold altid din egen deadline. Det mindste, du kan forlange, er at du kan regne med dig selv.

Hver dag står du over for vanskelige og mindre vanskelige opgaver
Det er fristende at skubbe de vanskelige til side og gemme dem til sidst. Få de kedeligste og mest besværlige opgaver overstået, og glæd dig til de lette. Hvis du gør det omvendte og begynder med de lette opgaver, falder du nemt for fristelsen til at bruge mere tid på dem, end du behøver, i håb om at slippe for de vanskelige. Acceptér, at nogle ting simpelt hen er kedelige eller besværlige. Eller gør dem spændende!


Der er ingen opgaver, der løser sig selv. Kast dig ud i det! Væn dig til at få tingene fra hånden i en ruf, så kan du altid vende tilbage og give dig til at pynte på detaljerne, hvis du har tid.






Relaterede sider: