Følg os på Facebook
Kursusoversigt og tilmelding

Hvad er stress?

 
Stress er den moderne syge - et produkt af præstationssamfundets krav til både voksne og børn. I skolen, på arbejdet og hjemme i familien.

Det kan ramme alle rig og fattig, rengøringsassistenten og erhvervslederen. Og ofte er det de mest pligtopfyldende, der bliver syge.
  • Stress er de forandringer, der sker i kroppen og i hjernen, når vi belastes indefra af vores følelser og tanker, eller udefra af fx arbejdet. Forandringerne skyldes stress-hormoner, som udløses, når vi er pressede.
  • Mennesker, der har været udsat for stress i længere tid, kan blive alvorligt syge både fysisk og psykisk.
  • Selv om en undersøgelse foretaget i EU konkluderer, at hver 3. europæer i større elle mindre grad lider af stress, er stress endnu ikke anerkendt som arbejdsskade.
Positiv og negativ stress

Ordet stress kommer fra engelsk, hvor det første gang beskrives af William Osler i 1910. Vi har ikke noget godt, dækkende dansk ord, så derfor bruges ordet stress ofte i to forskellige betydninger.

De fleste stress-forskere er enige om, at der er to slags stress; den positive og den negative stress.

  • Den positive stress, nemlig sund stress, er den spænding, vi kender fra situationer, hvor vi skal præstere noget særligt som fx ved en eksamen.
  • Her udløses hormonet adrenalin, som sætter organismen i en slags alarmtilstand, som helt basalt sætter os op til kamp eller flugt og giver ekstra energi. Den slags stress er ikke farlig, og den kan endda styrke immunforsvaret, hvis den kun forekommer i en kortere periode.

Den anden slags stress er den negative stress. Den hørte man første gang om i forbindelse med nogle undersøgelser af engelske samlebåndsarbejdere.

  • Den negative stress blev kaldt understress på engelsk og beskrev den frustration, som mennesker ved et samlebånd oplevede, når de stod ved de maskiner, som overtog deres hårde, fysiske arbejde.
  • De følte sig fremmedgjorte. Den slags monotont arbejde findes stadig i dag, og også arbejdsløse oplever den form for stress.

Udover understress findes en anden slags negativ stress, nemlig overstress.

  • Overstress opstår, når der er for megen spænding. Det er fx, når der skal løses for mange opgaver, og der ikke er tid nok til det.

I dag er det især den negative stress, overstress, vi oplever. Når overstress bliver en vedvarende tilstand, taler man om langtidsstress.

Det giver stress
Travlhed på jobbet, børn, der skal hentes, indkøb, tøj, der skal vaskes, mad, der skal laves, rengøring. Det er bare nogle af de ting i hverdagen, der kan gøre os stressede. Men der er stor forskel på stress.

  • Stress kommer, fordi vi udsættes for krav og forventninger i vores arbejde, i institutioner eller måske derhjemme.
  • Når det er svært at leve op til krav - uanset om de stilles af andre eller os selv - kan det give stress.
  • Man kan også få stress af at føle, at man ikke har indflydelse på eller kontrol over en situation, eller hvis det er svært at forudsige, hvad der vil ske.
  • Det kan fx være i forbindelse med jobskifte, flytning, skilsmisse eller andre store ændringer i livet.
  • Forventninger, ambitioner og perfektionisme kan også give stress, fordi man vil få en følelse af, at det man gør, aldrig er godt nok.
  • Forskerne nævner også manglende social støtte, manglende mening i arbejdet og manglende belønning som faktorer, der kan give stress.
  • Endelig kan fysiske faktorer som kulde og støj spille en rolle.

Alle kan rammes
Alle kan blive stressede, og alle kan blive syge af det. Uanset om man er gammel eller ung, arbejdsgiver eller arbejdstager, barn eller voksen, kan man blive ramt af stress.

Stress er kroppens reaktion på overbelastning. Er man stresset gennem længere tid, reagerer kroppen på det. Denne reaktion kan være psykisk eller fysisk.

Arbejdsskader i kategorien psykiske lidelser - herunder stress - koster årligt det danske samfund 2,6 mia. kroner, vurderer professor i sundhedsøkonomi Keld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet.
 

Der findes ingen nøjagtige tal for, hvor mange danskere, der bliver syge af stress, men hver fjerde europærer siger, at de føler sig stressede. De fleste eksperter er dog enige om, at tallet stiger. Flere forudsiger, at stress og stressrelaterede sygdomme bliver en af de største udgifter for det danske sundhedsvæsen i de kommende år

Stress gør syg
Vi kan sagtens leve med stress i en kortere periode, og nogle hævder endda, at det er sundt. Men ingen er i tvivl om, at den langvarige påvirkning af kroppen, der sker, når vi er stressede gennem længere tid, er skadelig.

  • Udover, at det ikke er rart at føle sig stresset, kan man blive rigtig syg af stress.
  • Stress påvirker immunsystemet, så folk, der lider af stress, fx oftere bliver forkølede end andre eller har konstant hovedpine eller ondt i hele kroppen.
  • Stress kan i dag måles direkte ved en blodprøve, en spytprøve eller en urinprøve, fordi kroppen udskiller et hormon.
  • Stress skal helst behandles i tide og mens personen stadig er i job. Går der for lang tid, kan stress udvikle sig til svære fysiske og psykiske lidelser, som kan være svære at helbrede.

Den psykiske side af stress-syndromet viser sig ved nedsat livskvalitet, depression, angst og vrede. Symptomer, som kan føre til fremmedgørelse og udbrændthed.

Undgå stress
Der er mange gode grunde til at prøve at undgå at få stress. Som nævnt kan man blive alvorligt syg af stress.

Derfor er det vigtigt at lære sig nogle værktøjer til at undgå stress.

  • Er du ramt af stress, er det ikke altid lige let at få taget hul på en anderledes livsstil. Men du kan begynde med nogle få, helt enkle ting. Blandt andet skal du sørge for at få noget frisk luft. Du kan fx begynde at gå eller cykle til arbejde.
  • Du skal også huske at slappe af med det, du holder mest af, hvad enten det er at lytte til din yndlingsmusik eller at lege med dine børn. Og der er flere muligheder.

Du kan

  • dyrke motion
  • tage dig en lur (power nap)
  • meditere eller dyrke yoga
  • høre musik
  • lege
  • dyrke en hobby
  • Kontrollere dit liv ved at respektere dine grænser for, hvad du magter.
  • Drop de nydelsesmidler, der er adrenalinfremkaldende som fx kaffe, tobak eller alkohol.

Det er vigtigt, at du lærer at fokusere på de ting, der gør dig glad, og prøver at glemme de ting, du alligevel ikke kan gøre noget ved.
Få støtte hos dem i din familie, på arbejdet og i vennekredsen, som du har tillid til. Nogle gange kan det hjælpe bare at få talt om det, der går dig på.
Og endelig: Ryd op og få løst små og store konflikter, som piner dig i din hverdag.






Relaterede sider: