Følg os på Facebook
Kursusoversigt og tilmelding

Gode kostråd

 
1. SPIS MINDRE SALT

De fleste mennesker indtager omkring 10 gram salt om dagen, og det er 8 gange så meget, som vi har brug for. Salt giver ikke i sig selv højt blodtryk, men hvis du har for højt blodtryk i forvejen, kan du sænke det effektivt ved at spise mindre salt.

Gå efter varedeklarationen, når du køber ind. Brød, ost, konserves, kiks og morgenmadsprodukter indeholder meget forskellige mængder salt (Na på deklarationen).

Hold dig fra traditionelle chips og snacks.

Spis mindre ost og dæk hellere dit behov for kalk med mælk og yoghurt.

Lad være med at overhælde maden med salt. Brug krydderurter i stedet for.

Hvis du ikke kan undvære saltbøssen på bordet, så find en salttype, der indeholder mere kalium eller magnesium end natrium.


2. BLIV AF MED DIN TRÆTHED

Stik hovedet ud ad vinduet og tag en dyb indånding, så snart du vågner, eller gå en tur rundt om huset.

Rejs dig op og stræk dig med jævne mellemrum dagen igennem.

Spis jævnligt dagen igennem, og lad være med at spise så meget til aften.

Spis salat, brød og frugt til aftensmaden.

Gå en tur, når du har spist.

3. B-VITAMIN GIVER BEDRE HUMØR

En undersøgelse, hvor 120 kvinder hver fik 50 mg tiamin (B1-vitamin) om dagen i to måneder, viste en god virkning på humørtilstanden, og reaktionsevnen blev bedre. Det er ikke særlig sandsynligt, at du mangler vitamin B1, hvis du spiser varieret og drikker alkohol med måde, men du kan påvirke din sindsstemning positivt ved at vælge kost med et stort indhold af B1:

Brød
Broccoli
Asparges
Champignons
Solsikkekerner

4. MÆND SKAL TAGE DET ROLIGT

Midaldrende mænd, der dyrker moderat motion, har lavere risiko for hjerneblødninger og blodpropper end dem, der dyrker meget hård motion:

Moderat motion forbedrer blodomløb, hjerte- og lungefunktion.
Moderat motion modvirker stress.
Moderat motion er fx havearbejde, svømning og gåture med hunden.
Hård motion er fx tennis, fodbold og langt, hurtigt løb.
Ingen motion er lige så farlig som hård motion.

5. ET ÆBLE OM DAGEN...

Hvis du spiser et æble af normal størrelse med skrællen på, får du 4 gram fibre og kun 80 kalorier (=15 procent af den anbefalede daglige dosis for voksne).

De overvejende opløselige fibre i æbler er sandsynligvis med til at sænke kolesterolindholdet i blodet.
De uopløselige fibre bevirker, at affaldsstofferne passerer hurtigere gennem fordøjelseskanalen.
Æbler er fyldt med stoffet quercetin, som kan hæmme væksten og spredningen af kræftceller. Samtidig modvirker det fedtaflejringer i blodkarrene.
Lad være med at skrælle æblerne. C-vitaminerne befinder sig lige under skrællen.






Relaterede sider: