Følg os på Facebook
Kursusoversigt og tilmelding

Danskerne ligner ikke svenskere

Nyt genetisk Europakort viser, at danskerne ligner tyskerne og hollænderne mere end vi ligner svenskerne. Finnerne og italienerne er Europas outsidere.
 

Genetisk set ligner vi både nordmænd, nordtyskere og hollændere, mens vi til gengæld ikke er så nær beslægtede med naboerne i Sverige. Svenskerne adskiller sig fra andre skandinaver ved genetisk set kun at ligne tyskerne.

Det viser en ny kortlægning af det genetiske Europakort, som et forskerteam med deltagelse af to danske forskere fra Den Sundhedsvidenskabelige Fakultets Center for Farmakogenomik på Københavns Universitet står bag.
 
Den helt overordnede konklusion er måske ikke så overraskende, at jo tættere vi bor på hinanden, jo mere ligner vores arvemasse hinanden.
 

På den måde ligner det genetiske Europa det geografiske Europa, fortæller Thomas Werge, forskningschef, Psykiatrisk Center Sct. Hans & Center for Farmakogenomik ved Københavns Universitet.

- Hvis man vil rejse til Madrid, kan man faktisk bruge en spanier fra Madrid som GPS. Generne viser retning og afstand, siger Thomas Werge.
 

Forskerne har sammensat kortet ved hjælp af 2500 mennesker fra 23 steder i Europa. Europas genetiske outsidere er finnerne og italienerne, som tilsyneladende er noget helt for sig selv






Relaterede sider: