Følg os på Facebook
Kursusoversigt og tilmelding

Danskerne er blandt de flittigste i Europa

Danskerne er blandt de flittigste i Europa Det er en sejlivet myte, at danskere arbejder mindre end borgerne i de andre OECD-lande – for herhjemme arbejder kvinderne også for fuld kraft. Men vi skal arbejde endnu mere, mener OECD.
 
Der er ingen grund til, at du skammer dig. Du er hverken doven eller ugidelig.

Nok har arbejdsgivere og eksperter i årevis hævdet, at vi danskere arbejder mindre end de fleste andre nationaliteter. Endda med henvisning til statistikkerne fra den anerkendte økonomiske samarbejdsorganisation OECD.

Men det holder bare ikke.

Sandheden er, at vi danskere arbejder lige så meget som borgerne i de andre OECD-lande – og at vi er et af de flittigste folkefærd blandt de gamle EU-lande.

Sådan lyder meldingen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der nu gør op med danskeres dårlige samvittighed og de nedslående statistikker.

En myte at vi feder den
Statistikker, der nærmest konsekvent placerer Danmark på bundholdet, når arbejdstiden bliver målt, vejet og sammenlignet i de 29 OECD-lande.

Også sidste år, hvor Danmark måtte tage til takke med en placering som nr. 24 på en af OECD’s lister; et nyt stempel til Danmark som et af de lande, hvor lønmodtagerne arbejder allermindst.

»Det er simpelthen en myte, at vi går og feder den her i landet. Sandheden er, at vi er et af de mest arbejdsomme folkefærd blandt de gamle EU-lande«, siger Martin Windelin, økonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Flere kvinder arbejder
Sagen er, at langt flere kvinder arbejder i Danmark end i de fleste andre OECD-lande. Men eftersom kvinderne generelt arbejder færre timer end mændene, trækker de den gennemsnitlige arbejdstid ned. Og dermed ser danske lønmodtagere rigtig skidt ud i sammenligningen af den gennemsnitlige arbejdstid.

»Man kan spørge, hvem er det egentlig, der arbejder mest? Er det landet, hvor det primært er mænd, der arbejder med en høj arbejdstid. Eller landet, hvor både mænd og kvinder arbejder, men hvor arbejdstiden så er lidt lavere«, spørger Martin Windelin.

Ifølge AE er den eneste rigtige model at måle den gennemsnitlige arbejdstid per indbygger i den erhvervsaktive alder. Med den metode ser statistikken pludselig helt anderledes ud:

Så rykker Danmark frem på en 13.-plads blandt de 29 OECD-lande. Den gennemsnitlige arbejdstid per dansker bliver nu otte timer højere end gennemsnittet i OECD. Og blandt de gamle EU-lande er det kun Grækenland og Storbritannien, der overhaler Danmark, når det gælder arbejdsomhed målt på antal arbejdstimer.

OECD ikke imponeret
Debatten om danskernes arbejdstid har ellers i vid udstrækning taget udgangspunkt i de målinger, der placerer Danmark på bundholdet. Især arbejdsgiverne argumenterer for, at den lave danske ’arbejdsindsats’ går ud over produktion, velstand og velfærd, og at danskerne derfor skal løbe endnu stærkere, så arbejdstiden kommer op på OECD-niveau.

Men der er Danmark allerede, hvis den nye beregning bliver lagt til grund, fastslår Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

OECD’s analyser opgør, både hvor mange personer der har job, og hvor mange timer de hver især arbejder. Men selv om man tager højde for de mange arbejdende danske kvinder, er OECD ikke vildt imponeret over Danmark:

»Det er ikke nødvendigvis lykken at arbejde mange timer, men det er heller ikke nødvendigvis lykken at arbejde få timer. Et problem i Danmark er, at det høje skattetryk tilskynder til at vælge kort arbejdstid og meget fritid«, siger Jens Lundsgaard, der leder OECD’s landekontor for Sverige og Danmark:

Svenskerne betaler mest i skat
Bortset fra Sverige er der ingen andre OECD-lande, der beskatter den ekstra indkomst så hårdt som Danmark. De danskere, der vælger at arbejde lidt mere end gennemsnittet, skal aflevere det meste af den løn, de får ud af deres overarbejde:

»Det betyder, at der formentlig er mange tømrere, gymnasielærere, konsulenter og folk i lignende erhverv, som egentlig gerne ville arbejde flere timer og gøre deres kompetencer nyttige for samfundet, hvis de havde mulighed for at beholde lidt mere af de ekstra værdier, det ville skabe. Derfor har OECD foreslået, at man hæver grænsen for, hvornår der betales topskat i Danmark«, siger Lundsgaard.

Og selv om Danmark får kredit for de mange kvinder på arbejdsmarkedet, placerer det ikke danskerne i superligaen – men midt i feltet, og det er stadig ikke imponerende, mener OECD:

»Hvis man skal have råd til at opretholde en samfundsmodel, hvor børnepasning og ældrepleje stilles til rådighed med offentlig finansiering, så skal det samlede antal arbejdstimer for de 15-64-årige måske ligge 50-70 timer over gennemsnittet per person i forhold til de andre lande, som typisk har en mere traditionel familiemodel. Men i realiteten ligger Danmark kun 8 timer over gennemsnittet«, siger Jens Lundsgaard.

Tilfredse lønmodtagere
Men vi har ingen grund til at skamme os, mener Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Bliver Danmark sammenlignet med de gamle EU-lande, de såkaldte EU15-lande, så arbejder hver dansker mellem 70 og 230 timer mere per år end i Belgien, Tyskland, Frankrig, Holland, Luxembourg, Italien, Spanien og Irland. Og det selv om disse lande har en mere traditionel familiemodel end i Danmark, understreger Martin Windelin.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er en af de stemmer i den offentlige debat, som ofte har efterlyst, at danskerne skal arbejde mere. »Det er helt nødvendigt, når der i fremtiden bliver flere ældre og de ældre ifølge prognoserne vil leve endnu længere«, siger konsulent Stig Nørgaard, DA:

»Det er utrolig godt, at vi har fået mange i beskæftigelse, men når vi kigger på fremtidens udfordringer, er det nødvendigt, at vi får endnu flere ud på arbejdsmarkedet«.

»Vi skal gerne have de unge tidligere ud på arbejdsmarkedet og de ældre til at blive længere. Men vi er nødt til at kigge på alle aldersgrupper. Det er ulogisk, at folk kan gå på dagpenge i fire år, når arbejdsmarkedet skriger på arbejdskraft. Økonomiske incitamenter i form af lavere skat på arbejdsindkomst kunne også få nogle til at arbejde mere«, mener Stig Nørgaard.

Nedsat skat er ikke motiverende
Men selv om skatten bliver sat ned, viser alle undersøgelser, at danskerne ikke vil arbejde mere. De arbejder så rigeligt i forvejen, lyder meldingen fra arbejdsmarkedsforskeren Flemming Ibsen, der giver denne karakteristik af det danske arbejdsmarked:

Lønmodtagerne er ualmindelig flittige. De arbejder alle sammen, både mænd og kvinder. De arbejder længe, inden de går på pension. Og så er danske lønmodtagere blandt de allermest tilfredse både i EU og i OECD:

»Ja, vi har endda de mest tilfredse arbejdsløse«, siger Ibsen.