Vær på forkant med din stress


Skru ned for stressen og op for mere overskud i hverdagen.  
 
  • Hold pauser. Kroppen har brug for at restituere sig. Som i Tour de France er det godt med en hviledag.
  • Sov. Vi sover 25 procent mindre end for 100 år siden. Mange sover mindre, end de reelt har behov for. Søvn er afgørende for, at kroppen kan blive restitueret efter dagens og ugens strabadser.
  • Hold fri om aftenen. Undgå så vidt muligt at arbejde og læse mails om aftenen, lige inden du skal sove. Hjernen skal ned i tempo, for at man kan falde ordentligt i søvn.
  • Vær realistisk, når du sætter dine mål.
  • Sæt tid af til det uventede. Uanset hvor god man er til at planlægge, sker der altid noget uventet.
  • Nu eller senere. Overvej, hvad du kan gøre på kort og på lang sigt. Og få det af vejen, du kan gøre med det samme.
  • Find ud af, hvad der stresser dig – familie, arbejde, økonomi, krav til dig selv. Prøv at ændre det.
  • Tal med din leder. Du kan bede om hjælp til at få arbejdsopgaverne prioriteret, hvis du har problemer med at finde ud af, hvad der er vigtigst, når flere ting kolliderer.
  • Pas på dig selv. Sæt tid af til dig selv, uanset om det er en tur i Silvan, ud med vennerne eller en time i karbad med en god bog. Hvis du dræner dig selv, har du heller ikke overskud til andre.
  • Kompensér på andre områder. Hvis du har det dårligt på jobbet, sørg for at have det godt med vennerne og familien. Eller omvendt.



Relaterede sider



Vær på forkant med din stress
| Forsiden | Sitemap | Tip en ven | Udskriv
Webdesign CMS