APROPOS kommunikation ApS er godkendt og certificeret af Arbejdstilsynet og Danmarks Akkrediteringsinstitution som udbyder af den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse
Juleklokkerne kimer alligevel

Juleklokkerne kimer alligevel

 

Det kimer snart til julefest - men det kan godt være noget af en prøvelse for ham eller hende, der ringer med klokkerne. Den øredøvende lyd fra en kirkeklokke kan nemlig ryste hele kroppen og give skader på både hørelse og kranie.
 
Det dårlige arbejdsmiljø har fået Arbejdstilsynet til at give en stribe kirker påbud om at rette op på støjforholdene.

Men selvom en del kirker endnu mangler at opfylde påbudene, får juleklokkerne alligevel lov til at ringe alle steder, lover kontorchef Peter Herskind fra Arbejdstilsynet.
 
- Hvis kirken er indstillet på at løse problemet, men skal bruge nogle måneder til det, kan man gå i dialog med tilsynet om en fristforlængelse. Vi vil i hvert fald ikke forbyde, at der ringes med kirkeklokkerne til jul, siger Peter Herskind ifølge Jyllandspostens netavis.
 
Påbudene er faldet, efter Arbejdstilsynet for første gang har været på rundtur for at gennemgå folkekirkens arbejdspladser.



Relaterede sider:

Tilmelding til nyhedsbrev