APROPOS kommunikation ApS er godkendt og certificeret af Arbejdstilsynet og Danmarks Akkrediteringsinstitution som udbyder af den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse
Støj er en uønsket lyd

Støj er uønsket lyd

Kilde: Videncenter for arbejdsmiljø
Arbejdssituationen bestemmer, hvornår vi opfatter lyd som støj. Jo mere koncentration arbejdet kræver, des lavere er den enkeltes tærskel for, hvornår lyd opfattes som støj.
 
Høreskader

I 2003 var 13% af de skader, der blev anmeldt til Arbejdstilsynet, høreskader. Ansatte i industrien og pædagoger har særlig store problemer med støj. Mænd mister generelt hørelsen tidligere end kvinder.

Næsten hver tredje siger, de er udsat for støj, der er så høj, at de må hæve stemmen for at tale sammen.

Høreskader skyldes lydbølger. Men også kemiske stoffer og rygning kan sammen med støj påvirke hørelsen. Støj påvirker ikke blot hørelsen i form af nedsat hørelse, tinnitus og lydoverfølsomhed. Der er også sammenhæng mellem kraftig støj og udvikling af stress, hjertekarsygdom og muligvis fosterskader.
 
Støjgrænse

Ved en støjbelastning under 80 dB(A) anser man ikke at støjudsættelsen vil medføre høreskade gennem en helt arbejdsliv. Er støjbelastningen over 80 dB(A), skal høreværn være til rådighed. Ved en støjbelastning på 85 dB(A) eller deroverer støjen høreskadende i en grad, så arbejdsgiveren skal sørge for, at de ansatte anvender høreværn.

 
Tre gode links om støj

Støjportal med brancheoverblik
En kampagneportal om støj fra Arbejdstilsynet og arbejdsmarkedets parter. Her finder du både nyheder og vejledninger om støj i en række brancher.

Pjece om et støjsvagt arbejdsmiljø
Arbejdstilsynets vejledning om støj indeholder gode råd om indkøb af maskiner og støjdæmpning. Desuden finder du en mere teknisk beskrivelse af støjmåling.

Praktiske råd om støj i daginstitutioner
En handlingsorienteret vejledning fra BAR Social & Sundhed med gode råd om bl.a. indretning og inventar og vejledning om, hvordan du kan gribe processen an.




Relaterede sider:

Tilmelding til nyhedsbrev