Adrenalin - er kroppens naturlige amfitamin

Adrenalin udskilles og hjælper os, når vores hjerne registrerer og opfatter en situation som en trussel og en udfordring. Det kan både være en fysisk aktivitet som en badmintonkamp eller et frygtet møde med vores chef.
 

Når kroppen skal bruge ekstra kræfter til fysiske eller psykiske belastninger og udfordringer, så udskilles adrenalinen automatisk, så vi kan yde en ekstra indsats.
 

Husk på, at det hele er et spørgsmål om hjernens kemi, og at du selv kan sparke til produktionen af de lykkepiller, du har brug for.

Følelsen af glæde, lykke og overskud er umulig uden dopamin, serotonin, oxytocin og endorfiner. De fire stoffer udløses af komplicerede processer i hjernen, men du kan godt snyde fysikken lidt og finde nøglen til det indre medicinskab.

Opsigelsesvarsel
Funktionærer har som minimum følgende opsigelsesvarsler, hvis de har været ansat i X måneder:

En funktionær ansat på prøve i tre måneder kan siges op med et varsel på mindst 14 dage. Alle 14 dage skal ligge i prøveperioden.

Har en funktionær haft mere end 120 sygedage indenfor en sammenhængende periode på 12 måneder, kan den pågældende siges op med én måneds varsel - hvis det står i ansættelseskontrakten.

Opsigelse
En funktionær kan som hovedregel selv opsige sin ansættelse med en måneds varsel til ophør ved en måneds udgang.
En person, der ikke er omfattet af Funktionærloven eller en overenskomst, skal sige op med et passende varsel.

Angsten kan deles op i to typer angst, tilstandsangst og personlighedsangst. Tilstandsangst refererer til følelser, som kan beskrives fysisk, der kan bruges til at beskrive ændringer i humøret hos den enkelte. Kognitiv tilstandsangst refererer til graden af bekymring eller negative tanker, hvor fysisk tilstandsangst handler om ændringer i erkendelsen af psykologiske ændringer, altså erkendte følelsesmæssige ændringer, fra det ene øjeblik til det andet, hvilket ikke kommer fra ændringer i aktivitet, men fra stress.

Arbejdsmiljøloven fastslår, at arbejdslederen skal medvirke til, at arbejdsmiljøet er fuldt forsvarligt. Arbejdslederne skal herunder påse, dvs. holde øje med og sørge for, at sikkerhedsforanstaltningerne virker efter deres hensigt.

Bestemmelsen fastslår således, at arbejdslederen skal varetage arbejdsmiljøspørgsmålene som en del af de almindelige ledelsesopgaver. Dette gælder også de arbejdsmiljøspørgsmål, arbejdslederen ikke selv har kompetence til at løse. Sådanne spørgsmål skal arbejdslederen videreføre i ledelsen og selv følge op på.

Hvis du er arbejdsleder, er du altså ansvarlig for arbejdsmiljøet i dit ansvarsområde indenfor din kompetence og ansvarlig for at formidle problemerne videre opad i systemet, hvis deres løsning ligger udenfor din kompetence.

Arbejdsmiljøloven forpligter desuden arbejdslederen til at afværge risici, som skyldes fejl eller mangler, som arbejdslederen er eller burde være bekendt med. Det betyder faktisk, at arbejdslederen også har ret til at gribe ind i sådanne situationer, uanset hvilken formel kompetence arbejdslederen har.

Derudover har arbejdslederen samme pligter som øvrige ansatte i forhold til at bruge personligt sikkerhedsudstyr og har som medlem af en sikkerhedsgruppe pligt til at samarbejde med sikkerhedsrepræsentanten.

Endelig har arbejdslederen en særlig forpligtelse til at samarbejde om arbejdsmiljøet med andre virksomheder, der har medarbejdere på samme sted. Det kan være aktuelt ved fremmede håndværkere i afdelingen, hvis der udføres service i andre virksomheder, hvis der er ansatte fra et vikarbureau etc.

• Identifikation og kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold, herunder om der er arbejdsmiljøproblemer samt problemernes art og omfang.
• Beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer, herunder problemernes art, alvor og omfang, samt årsagerne til problemerne for at kunne igangsætte de nødvendige løsninger
• Inddragelse af virksomhedens sygefravær med henblik på vurdering af, om forhold i virksomhedens arbejdsmiljø kan medvirke til sygefraværet
• Prioritering og opstilling af en handlingsplan til løsning af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer, som ikke kan løses umiddelbart. Af planen skal fremgå, i hvilken rækkefølge og i hvilken takt de konstaterede problemer skal løses
• Retningslinier for hvordan der skal følges op på handlingsplanen, herunder hvem der har ansvaret for gennemførelse af planen, samt hvornår og hvordan der skal føres tilsyn og kontrol med de iværksatte foranstaltninger, herunder om igangsatte løsninger er fyldestgørende, og om handlingsplanen skal revideres m.v.
  

En arbejdspladsvurdering skal forefindes i virksomheden og være til rådighed for virksomhedsledere, arbejdsledere, øvrige ansatte og Arbejdstilsynet.

Arbejdsgiverens pligt i forhold til arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden
De arbejdspladser, hvor der typisk vil være risiko for vold uden for arbejdstid, er dem, hvor der i forvejen er risiko for vold i arbejdstiden. Det kan fx være arbejdspladser, hvor man arbejder med mennesker, der er udadreagerende, eller hvor man udfører kontrol- eller myndighedsopgaver.

Psykisk vold er trusler om vold og anden krænkende adfærd, fx trusler på livet, trusler om hærværk mod arbejdspladsen, trusler, der vedrører medarbejdernes familie eller venner, eller trusler, der vedrører medarbejdernes ejendele.
 

Trusler kan også udtrykkes uden ord, fx med knyttede næver, bevægelse af en finger henover halsen eller i form af tegninger.

Arbejdsgiveren har også pligt til at forebygge arbejdsrelateret vold, der foregår uden for arbejdstiden. Det vil typisk være relevant på arbejdspladser, hvor der i forvejen er risiko for vold i arbejdstiden. 

Hvis en voldsepisode sker uden for arbejdstiden, er den skadelidte selv ansvarlig for en eventuel anmeldelse til politiet.

Men hvis du som arbejdsgiver får kendskab til en arbejdsrelateret voldsepisode uden for arbejdstid, har du pligt til at tilbyde din medarbejder bistand til at anmelde volden til politiet, hvis vedkommende ønsker det.

Du er dog ikke forpligtet som arbejdsgiver til at være opsøgende i forhold til at finde ud af, om episoden har fundet sted.

I forhold til Arbejdsmiljøloven Bestemmelser om arbejdets udførelse 
§ 8. Følgende bestemmelser i kapitel 5 om arbejdets udførelse i lov om arbejdsmiljø gælder også for arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid:
 

§ 38 om planlægning, tilrettelæggelse og udførelse af arbejdet således, at der er pligt til til at planlægge, tilrettelægge og udføre arbejdet, så det også er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i forhold til risiko for arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid.

Den del af nervesystemet, som kontrollerer ubevidste funktioner som f.eks. hjertet, vejrtrækningen og temperaturreguleringen. Det autonome nervesystem består af det sympatiske og det parasympatiske nervesystem.

Ligesom mobning er seksuel chikane omgærdet med fordomme og myter. Men denne form for chikane er i sidste instans fuldt ud lige så invaliderende som mobning. Symptomerne er de samme – mangel på selvværd, skam, følelse af skyld og ydmygelse, koncentrationsbesvær osv. osv.

Seksuel chikane går praktisk talt altid ud over kvinder. Og de chikaneres oftest af en overordnet på arbejdspladsen. På den både er magtforholdet ulige mellem offer og ham, der chikanerer, ulige. Kvinden har dermed ringe mulighed for at forsvare sig, fordi hun så f.eks. bliver truet med fyring.

Der findes typisk to typer seksuel chikane:

• Noget-for-noget chikanen – når der stilles seksuelle krav med løfter eller trusler
• Det chikanerende miljø – hvor alle mænd chikanere alle kvindelige medarbejdere seksuelt, f.eks. med en sjofel omgangstone, pornografiske billeder på vægge og pc-skærme m.v.

I psykologien bruges debriefing som en afrapportering efter voldsomme oplevelser, som vold, røverier, voldtægt, dødsfald eller store stresspåvirkninger.  

Defusing og debriefing er samtaler, som finder sted efter en voldsom episode. Samtalerne har til formål at samle op på hændelser med vold og forebygge skadevirkninger hos den ramte.

Debriefing er en formaliseret, systematisk krisepsykologisk indsats, der efterfølgende samler den gruppe medarbejdere, der har været involveret i eller overværet en voldsom hændelse, og eventuelt deres leder.

Populært sagt kan man sige der er tale om en snak om hvad der skete, der kan hjælpe den berørte videre efter oplevelsen.

• Introduktion, rammen om mødet sættes: Hvor lang tid er der, hvordan foregår det og hvad er formålet med defusingen? Vigtigheden af at være anerkendende overfor hinanden i gruppen og at alle får ordet på skift, er også vigtigt at nævne.
• Fælles udforskning af hændelsen og forløbet samt introduktion til mulighed for yderligere hjælp.
• Der kan fx stilles spørgsmål som:
  • Hvad var det første der skete?
  • Hvordan udviklede episoden sig?
  • Hvad så/hørte/oplevede du, at der skete?
  • Hvem var involveret?
  • Hvad var din rolle?
  • Hvad er der brug for nu?

Negativ stress opstår, når man belastes og samtidig ikke føler, at man evner at klare belastningen.

Kortvarige stresstilstande, som vi alle kan opleve, skader heller ikke helbredet, selvom der er tale om negativ stress.

Men hvis vi bliver udsat for negativ stress mange gange i løbet af en dag og befinder os i en stresstilstand gennem lang tid - uger, måneder eller år vil stresstilstanden kunne udvikle alvorlige helbredsskader og egentlige sygdomme.

Den positive stress opstår f.eks. når man har travlt og skal yde noget ekstra. Man er anspændt, men føler i øvrigt fornøjelse med opgaven. Positiv stress er ikke skadelig.

En kortvarig, positiv stressreaktion, gør os i stand til at håndtere pressede situationer effektivt. Vi oplever det bl. a. ved, at hjerterytmen stiger, sanserne bliver skærpede, og at vi tænker klarere og reagerer hurtigere, end vi plejer.

Dopamin er et signalstof, som har betydning for igangsættelse af motoriske og psykiske aktiviteter. Dopamin dannes i basalganglierne, der er store celler der omgiver de to hjernehalvdele. Dopamin sørger for motorikken, kroppens bevægelser og at vi står oprejst. Dopamin regulerer også de psykiske processer, som har med opmærksomhed og motivation at gøre.
 

Beløn dig selv med dopamin

Dopamin er stoffet, der giver dig en følelse af velvære, når du sidder med en kop kaffe eller din foretrukne avis. Det er stoffet, der udskilles i hjernen, når du belønner dig selv.
Hvis du har brug for et skud dopamin i hverdagen, skal du huske at lægge pauser ind. Hvis du f.eks. skal gøre hovedrent, kan det hjælpe at sætte delmål, så du efter stuen eller efter badeværelset planlægger en pause med eksempelvis en kop kaffe og et stykke sødt.

Den ro og tilfredshed, du føler i kroppen, skyldes dopamin. Men pas på: Afhængighed af dopamin kan gøre det svært at bryde med dårlige vaner, såsom rygning eller overspisning. For hvis det føles så rart, kan det vel ikke være forkert, vel...

Ordet endorfin er sammensat af to ord: endogen og morfin, idet endorfiner er endogene (de dannes af kroppen selv) og har lidt den samme virkning som det smertestillende stof, morfin.

Grin dig til endorfinerne - som er kroppens eget morfin

Endorfiner er kroppens egen morfin. Den virker blandt andet smertedæmpende og udløses, når du er stresset eller presser dig selv ekstra hårdt fysisk som psykisk. Hvis du løber langt, og det begynder at værke i leddene, vil du mærke, at smerterne langsomt glider i baggrunden eller forsvinder igen. Det er endorfinerne, der gør miraklet.

Endorfiner gør dig også glad, og du kan fremkalde dem, hvis du griner. Så glem ikke humoren i din dagligdag, men hvis der er for lidt at grine af i udgangspunktet, vil et kunstigt og konstrueret grin have den samme effekt på endorfinproduktionen som ægte latter. Hjernen er ikke så kræsen i den sammenhæng.

Mangel på endorfiner kan føre til nedsat humør og hovedpine. Nogle mennesker oplever mangel på endorfiner efter ekstensiv træning og kan blive afhængige af hårdere og længere træningsperioder, da man søger at opnå den samme eufori, som er følt tidligere. 

Konflikter og dårligt samarbejde

• I har svært ved at få samarbejdet til at fungere
• Der er hyppigt tilbagevendende konflikter, som aldrig bliver løst til alles tilfredshed
• I har ikke et socialt fællesskab

Sladder og mobning

• Sladder er almindelig udbredt og accepteret blandt dine kolleger
• Nogle på arbejdspladsen har skjulte dagsordner og laver intriger
• Udsatte kolleger bliver udsat formobning fra chefen eller kolleger

Gennemtræk og manglende engagement

• Mange kolleger er ikke engageret i at løse opgaverne
• Du opfatter din arbejdsplads som ineffektiv
• Du og kollegerne er ofte fraværende på grund af sygdom
• Der er en stor udskiftning blandt medarbejderne på din arbejdsplads

Arbejder du om natten, skal du tilbydes en gratis helbredskontrol af din arbejdsgiver. Denne skal tilbydes inden du påbegynder dit natarbejde, og herefter skal du have tilbuddet minimum hvert 3. år. Det er frivilligt om du vil tage i mod tilbuddet.

Det har længe været kendt at der er særlige helbredsrisici forbundet med natarbejde. Det kan være søvnproblemer, mave- tarmforstyrrelser, øget risiko for stress og hjertekarsygdomme. Formålet med helbredskontrollen er at finde frem til de gener eller symptomer, som kan sættes i forbindelse med natarbejde. Og hvis det viser sig der er helbredsgener der skyldes natarbejdet, skal medarbejderen overføres til dagarbejde, såfremt det er muligt.

Kravet om helbredskontrol har været gældende siden 1996 via EU’s arbejdstidsdirektiv, og er implementeret i de fleste kollektive overenskomster. I 2002 vedtog folketinget en opsamlingslov, som sikrer de ansatte, der ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst, samme rettigheder.

• At undgå at belastende situationer medfører stress
• At styrke modstandskraften over for stress
• At indrette sig og påvirke omgivelserne
  

Immunsystemet forsvarer os mod infektioner og sygdom ved at angribe de bakterier og virus, vi hele tiden omgiver os med. Her er nogle råd til at styrke dit immunforsvar.

Vidste du at enhver tanke og følelse du har, udløser kemi i kroppen. Dit immunforsvar er et magisk og et magtfuldt system som du har.
Vidste du at mindst hvert andet dødsfald i Danmark hænger sammen med ubalance i immunsystemet.

Søvn, motion, kost, røg, alkohol, vaccinationer, stress, bekymringer og livsindstilling påvirker dit immunsystem.
Du bør derfor selv være med til at gøre en masse for at skabe sund balance.  

Immunforsvaret beskytter kroppen med infektionssygdomme og funktionsfejl i kroppens indre systemer. Immunforsvaret falder når man bliver stresset.

Immunforsvaret holder af god søvn
Hvis du sover dårligt over længere tid, bliver dit immunsystem svækket. Sov helst 7-8 timer hver nat.

Immunforsvaret kan ikke lide stress
Når vi er stressede, producerer vi hormoner som cortisol, som kan svække vores immunforsvar. 

I akutte stressede situationer viser visse forsvarsceller en øget aktivitet – immunforsvaret registrerer så at sige stressen og er klar til at reagere. Men hvis stress-situationen over tid. Så undertrykkes vores immunforsvar; det uspecifikke og specifikke immunforsvar er svækket

Bekymringer

Livsindstillingt 

Tidligere undersøgelser har påvist, at mennesker, der bærer nag til andre personer, som de føler har såret dem, oftere har forhøjet blodtryk, øget puls og negative følelser. Det er nogle af de klassiske symptomer på stress, der jo som tidligere nævnt har en negativ indflydelse på immunforsvaret. 

Hvis du bruge energien på at fokuserer på den andens fejl og er på den andens ’banehalvdel’ vil du bruge voldsomt meget energi, og det vil ligeledes påvirke dit immunforsvar. Det vil være en stor lettelse at kunne sige pyt, til mere eller mindre ligegyldige situationer.

Drop rygning
Vores slimhinder er den første naturlige barriere mod infektioner. Når vi ryger, bliver de fine fimrehår i lungerne og slimproduktionen ødelagt.

Den nærende kost er vigtigt
En sund og varieret kost giver os som regel de vitaminer eller mineraler, der er vigtige for et stærkt immunforsvar.

Du kan få en med stor eftekt læse Bente Klarlunds bog:  Dit helbreds bedste ven - immunsystemet

Til tilskadekomne og øvrige involverede. Husk vidner til episoden kan også være dybt berørt af det hændte. På arbejdspladsen kan der laves en liste over, hvem hver især ønsker at fra hjælp og støtte fra, hvis krisen indtræffer.
 

• Ledsage skadelidte til skadestue, såfremt det er påkrævet.
• Ledsagelse af tilskadekomne til hjemmet efter behov.
• Orientering til pårørende efter behov.
  Der udarbejdes en liste over, hvem de evt. skal kontaktes i tilfælde af vold (familie/pårørende).
• Sikre at skadelidte ikke lades alene på arbejdspladsen eller i hjemmet.

Kompetencebegrebet kan sammenlignes med begreber som "intelligens" og "personlighed", der som resultat af mange års forskning er så brede begreber, at definitionerne snarere er begrænsende end klarhedsskabende. I samme ånd har fx den svenske "statliga kompetensutredningen" i 1996 fundet, at kompetencebegrebet er så omfattende, at det er meningsløst at konstruere en præcis definition.

Konflikter er en del af hverdagen på en arbejdsplads. De kan skabe udvikling og tættere kollegiale venskaber, men de kan også udvikle sig destruktivt og føre til fjendskab og skadede relationer. Det kommer an på, hvordan vi håndterer konflikterne, når de opstår.

Hvad er en konflikt?
En konflikt er en uoverensstemmelse, der giver spændinger i og mellem mennesker. Der er både en sag og en relation mellem to eller flere parter.

Uoverensstemmelsen handler om sagen, vi er uenige om. De fleste uenigheder bliver ikke til skadelige konflikter. Det er først, når der opstår spændinger i relationen til kollegerne eller lederen, vi oplever situationen som en konflikt.

• Giv altid kritik, der kan bruges til noget. Sig hvad din kollega eller medarbejder har gjort, som du synes vedkommende kan gøre bedre.
• Tilbyd en løsning. Peg på, hvordan problemet kan løses.
• Vær tilstede. Aflever din kritik personligt og ikke skriftligt eller gennem et notat.
• Hav åbne sanser. Vær opmærksom på, hvordan det du siger, påvirker modparten følelsesmæssigt. Kan du mærke, at vedkommende bliver såret, så formulér dig på en anden måde.
• Lad være med at blande ris og ros sammen. Det giver bare signalforvirring.

Krænkende handlinger er en samlet betegnelse for mobning, seksuel chikane og andre måder, som krænkelser kan forekomme på i arbejdet.*

Der er tale om krænkende handlinger, når en eller flere personer groft eller flere gange udsætter andre personer for adfærd, der af disse personer opfattes som nedværdigende. 

Krænkende handlinger kan både være aktive handlinger og at undlade at handle. Krænkende handlinger i relation til arbejdet kan fx omfatte tilbageholdelse af nødvendig information, bagtalelse eller udelukkelse fra det sociale og faglige fællesskab.

Når Arbejdstilsynet her taler om krænkende handlinger i arbejdet, herunder mobning og seksuel chikane, mener vi handlinger, der foregår mellem ansatte, og mellem ansatte og deres ledere.

Krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane, der udøves af patienter, brugere, kunder, elever eller lignende, betragter Arbejdstilsynet som vold i forbindelse med arbejdets udførelse.

Det psykiske beredskab mangler i den grad, rundt omkring på de danske arbejdspladser, og derfor har Arbejdstilsynet udstedt særskilte påbud til de virksomheder, som ikke har iværksat psykisk førstehjælp på arbejdspladsen. 

Kurset i psykisk førstehjælp på arbejdspladsen giver dig viden om og mod til at handle.
Du lærer ikke at stille en diagnose eller udøve terapi. Kurset i psykisk førstehjælp - på arbejdspladsen
giver dig en basisviden om håndtering af psykiske kriser og hvad der skal gøres i forbindelse med traumatiske hændelser.

Den psykiske førstehjælp er ikke terapi eller behandling (psykologisk krisehjælp), men består af handlinger, der skal vise, at medarbejderen ikke er overladt til sig selv.

Hvis der er en særlig risiko for traumatiske hændelser i arbejdet, skal arbejdsgiveren sørge for, at der er de nødvendige foranstaltninger vedrørende psykisk førstehjælp, herunder bl.a. udpege personer, der kan stå for den psykiske førstehjælp. Om nødvendigt skal virksomheden indhente bistand fra særligt sagkyndige.
 

• Arbejdsmiljøgruppen vurderer fortløbende om handleplanen 'Når skaden er sket' skal justeres, præciseres eller udbygges ud fra de konkrete hændelser. Tilbagevendende, periodiske interne registreringer kan være en god måde til at få viden om og indblik i om iværksatte initiativer nytter og er effektive.
• Arbejdsmiljøudvalget/ arbejdspladsen har mindst en gang om året arbejdspladsens handleplan for voldsforebyggelse på dagsordenen. Planens punkter for det faglige arbejde, uddannelse, beredskab for voldsforebyggelse, registrering og effekt af indsats evalueres og nødvendige justeringer foretages.

Læs mere om vores kursus i Psykisk Førstehjælp på arbejdspladsen

Tilmelding:

 Tilmelding til kursus i Psykisk førstehjælp på arbejdspladsen

Kontakt os gerne hvis du har et konkret ønske om et firma rekvireret kursus.

Vi kan altid skræddersy løsninger som vi kan afvikle på jeres egen virksomhed. 

Medarbejderudviklingssamtaler – ofte kaldet MUS - er et redskab der kan bruges på alle arbejdspladser. MUS er kendetegnede ved at samtalen er udviklingsorienteret – både i forhold til virksomheden/arbejdsfunktionen og i forhold til den enkelte medarbejder (kompetenceudvikling).

Der er ingen lovkrav om at skulle gennemføre MUS og samtalerne kan have forskellig form og kan gennemføres med passende mellemrum.

Mobning er en form for chikane på arbejdspladsen og må ikke forveksles med almindeligt drilleri og sjov. Drilleri kan udvikle sig til mobning, når en eller flere koncentrerer sig om altid at ramme en person, og vedkommende ikke kan stoppe chikanen. Der er tale om magtmisbrug, hvis det er chefen, der enten billiger eller selv tager del i mobningen.
 

Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid - eller gentagne gange på grov vis - udsætter en eller flere andre personer for krænkende handlinger, som vedkommende opfatter som sårende eller nedværdigende. De krænkende handlinger bliver dog først til mobning, når de personer, som de rettes mod, ikke er i stand til at forsvare sig effektivt imod dem. 
 

• Mobning sker med en vis regelmæssighed
• Mobning sker over et længere tidsforløb
• Mobning kan medføre nedsat arbejdsindsats og kan være meget belastende for helbredet.

Det, der endvidere adskiller mobning fra andre måder at krænke på, er, at det altid er den eller de samme personer eller grupper af personer, der systematisk udsættes for de krænkende handlinger. Ligesom det ofte er den eller de samme personer, der udøver de krænkende handlinge

NMC er et privat firma, der yder ansatte hurtig, anonym og professionel hjælp, når en medarbejders arbejdsevne er reduceret som følge af problemer på arbejdspladsen eller privat.

Oxytocin er et hormon, der udskilles i kroppen, hver gang du gør noget godt for dig selv. 
 

Nu har en svensk professor i fysiologi Kerstin Uvnäs Moberg med sin forskning vist, at hormonet meget let og i samme grad frigøres hos begge køn ved alle former for behagelige og nydelsesfulde stimuli.

Berøring er det, som stimulerer frigørelsen af oxytocin mest.
Det vil sige alle ydre og indre fysiske påvirkninger som kærtegn, massage, knus, varme, en blød bamse eller pude osv. Men også nærvær, samvær og fortrolighed stimulerer oxytocinfrigørelsen. Ved berøring og nærvær dannes oxytocin i hjernen i hypothalamus (det center der også regulerer stress og antistress).

Hormonet frigøres herefter til blodbanerne. Her påvirker oxytocin vores centrale nervesystem, så vi spænder af og får ro. Det vil sige, vi stresser af. Mængden af kortisol i blodet halveres, puls og blodtryk daler og du føler ro velvære og varme.

Selv om mængden af oxytocin i blodet halveres efter blot nogle få minutter, så får vi glæde af det i lang tid, da den resterende mængde bliver længe i kroppen.

Oxytocin kaldes også “kærlighedshormonet” eller “kramme-hormonet”, fordi det udløses af kram og nærhed. Ifølge forskning bør vi alle give og få mindst otte kram om dagen. Hormonet er væsentligt for vores evne til at skabe intime og venskabelige relationer.

Hvis du savner oxytocin, skal du blot give eller modtage et kram. Hvis en ven giver dig en uventet gave, kan det også sætte gang i udskillelsen af oxytocin.

Læs mere her om Oxytocin

Placebo-effekten beskriver, at når du selv er overbevist om, at tingene vil lykkes for dig, så er der en god chance for succes. Det drejer sig om at sætte ord og billeder på det du vil opnå og få kollegaerne til at gøre det samme.

Søvnen er en non-REM søvn* som følger kroppens indre ur. Her får man lukket af for sin bevidsthed og man kan ”jump starte” resten af dagen, således at man er på højde med formiddagens informationsstrøm, - der jo ofte føles som en informationsoverstrøm. Resultatet er at ”nappere” øger produktiviteten og bliver generelt i bedre humør.

Når benene er eleverede* i benstøtten falder blodtrykket i benene, mens gennemstrømning af blod stiger i hovedet og dermed øger ”friskheden i hovedet”.

Formålet med at have en beredskabsplan for psykisk krisehjælp er, at tilbud om hjælp og støtte fra virksomheden i en svær situation bliver formaliseret, og at hjælpen kan sættes ind med det samme uden unødige forsinkelser.

Det er ikke mange, der lever et liv uden modgang og livsomvæltende begivenheder. Når vi oplever ulykkelige situationer, kan det give et chok eller forårsage så dyb en sorg, at psyken har svært ved at følge med. Det er en reaktion, der kaldes for akut psykisk krise.
 

Tjek også din egen ulykkesforsikring. Der vil typisk være mulighed for bistand til krisehjælp.

Akut Psykologisk krisehjælp gives til personer, der har været ude for/ eller vidne til en pludselig opstået voldsom hændelse. Det kan være i forbindelse med alvorlige hændelser, ulykker og konflikter på arbejdspladsen eller situationer, der handler om trussel, tab og/eller ansvar.
 

• Du kan kontakte en af de mange retshjælpsinstitutioner, som tilbyder gratis rådgivning og vejledning inden for personrelaterede retsområder, herunder vold og trusler. Du kan finde en liste over retshjælpssteder i Danmark på www.raad.dk/om-raadgivningen/retshjaelp  eller på www.Borger.dk .
• Du kan søge om fri proces, hvis du har en sag, som skal for retten, og du ikke har råd til at betale en advokat. Fri proces betyder, at staten betaler for din advokat og eventuelle andre udgifter i forbindelse med sagen. Du skal opfylde visse betingelser for at få fri proces, blandt andet at din indkomst er under et bestemt beløb, og at din sag har rimelig udsigt til at vinde. Du kan læse mere om fri proces og ansøge om det på www.Domstol.dk
• Du kan henvende dig til Offerrådgivningen, som er en landsdækkende organisation, der tilbyder gratis og anonym rådgivning og støtte til ofre, pårørende og vidner i forbindelse med vold, trusler og andre forbrydelser.
  
  Offerrådgivningen kan hjælpe dig med at forstå din situation, dine rettigheder og dine muligheder, samt henvise dig til andre relevante tilbud. Du kan kontakte Offerrådgivningen på tlf. 116 006  (du er anonym og de kan kontaktes hele døgnet) eller på www.offerraadgivning.dk/

Hvis du oplever, at en chef eller kollega overskrider dine grænser med fx bemærkninger med seksuelle undertoner eller direkte berøringer, så skal du sige fra. Du er hverken snerpet eller sart, men har ret til at bestemme over dig selv og din krop.

Krænkende handlinger kan også forekomme som seksuel chikane. Krænkende handlinger af seksuel karakter er al form for uønsket seksuel opmærksomhed og kan fx være: Uønskede berøringer eller uønskede verbale opfordringer til seksuelt samkvem eller sjofle vittigheder og kommentarer.

Seksuel chikane er et emne, som skal tages alvorligt. Tag snakken i Jeres arbejdsmiljørepræsentant om, hvor grænsen går på jeres arbejdsplads.

Gode minder kan give mere serotonin - det er kroppens eget lykkehormon

Serotonin er en neurotransmitter, der strømmer rundt i centralnervesystemet, når du føler dig værdsat og speciel. Sollys kan sætte gang i produktionen af D-vitamin og serotonin, og det kan være årsagen til, at humøret får et dyk i den mørke tid. For lave serotoninniveauer er blevet sat i forbindelse med depression, og der er da også serotonin i de omdiskuterede lykkepiller.
 

Der er heldigvis andre muligheder end piller, hvis du mangler serotonin og føler dig melankolsk eller depressiv. Som sagt kan lidt sollys gøre underværker, men du kan også tænke tilbage på lykkelige begivenheder, hvor du var glad og følte dig værdsat. Bearbejdning af den type glade minder vil sætte din serotoninproduktion i vejret, for hjernen kan ikke kende forskel på fortid og nutid i den proces.

Størstedelen af den serotonin, der er i kroppen, befinder sig i de nerveceller, der koordinerer bevægelserne af vores mavetarm-system. Serotonin har altså en stor betydning for vores mave-tarm system.

Serotonin har mange forskellige virkninger og funktioner alt efter, hvor i hjernen det frigives. I nogle områder påvirker det hukommelsen og situationsopfattelsen, mens det i andre områder påvirker humøret. Denne påvirkning opstår via nerveceller.

• Uønsket berøringer som fx. kys, berøringer på bryst og i skridet. Klap bagi og berøring af ryg og lænd
• Uønsket verbale opfordringer til seksuel samkvem, sjofle vittigheder, seksuel præget telefonterror

Krisereaktionsforløbet har tidligere været opdelt i 4 faser:
 

1. Chockfasen / sekunder, timer eller få dage.

2. Reaktionsfasen / 1-6 dage.

3. Bearbejdningsfasen / 1-6 måneder.

4. Nyetableringsfasen / livet frem.

Der har i de senere år været rejst en del kritik af denne faseopdeling fordi det har vist sig at kriser ikke nødvendigvis følger de fortløbne faser og slet ikke kan afgrænses tidsmæssigt. Ofte vil man have symptomer fra flere forskellige faser.

•  der giver mulighed for indflydelse på eget arbejde, på produktet og på arbejdspladsens udvikling
  hvor medarbejderen udfører forskellige aktiviteter, bruger sine evner alsidigt og udfører både svære og lette opgaver
• der muliggør personlig udvikling
• der giver respekt og anerkendelse fra andre
• hvor kolleger og ledelse er fleksible, engagerede og støttende
• der giver muligheder for socialt samvær og samarbejde præget af gensidig interesse, respekt og konstruktivitet
• der har et højt informationsniveau
• der er præget af tryghed i ansættelsen eller af viden om, at de faglige erfaringer/kvalifikationer giver alternative beskæftigelsesmuligheder
• der er foreneligt med familie- og fritidslivets krav
• der er meningsfyldt og giver stolthed.

Psykisk vold er trusler om vold og anden krænkende adfærd, fx trusler på livet, trusler om hærværk mod arbejdspladsen, trusler, der vedrører medarbejdernes familie eller venner, eller trusler, der vedrører medarbejdernes ejendele.
 

Trusler kan også udtrykkes uden ord, fx med knyttede næver, bevægelse af en finger henover halsen eller i form af tegninger.
 

Psykisk vold og trusler om vold kan også udøves via sms, e-mail, sociale medier og hjemmesider.
 

Psykisk vold via digitale medier benytter sig af de samme mekanismer som andre former for psykisk vold. Den påvirker ofrets selvfølelse og skaber angst og uro. Den elektroniske, psykiske vold kan virke ekstra stærk – ikke mindst, hvis den er anonym.
 

Arbejdspladserne bør derfor også have den digitale, psykiske vold som et fokusområde i retningslinjer og handleplaner for forebyggelse af vold.

• Tekniske foranstaltninger, personbårne alarmsystemer, alarm og kaldesystemer. TV - overvågning
• Indretningsmæssige foranstaltninger i kontorer, med flugtdøre m.v. der giver medarbejderen sikkerhed og tryghed
• Arbejdsorganisatoriske foranstaltninger. Kortere ventetider, bedre visitering, tilførsel af ekstra personale ved visse typer risikofyldt arbejde
• Uddannelsesmæssige forhold, såsom samtaleteknik. Frigørelses og fastholdelsesteknik, kropssprog m.m.

Dr. Lee Berk fra Loma Linda University i Californien, er en af forskerne bag de nye opdagelser, som har ført til at at flere og flere amerikanske hospitaler har ansat klovner på børneafdelingerne og tilbyder humor rum og humor tv.

Der kunne også måles forhøjede værdier af stoffet dagen efter forsøgene